Som noget nyt laver jeg en TBR for oktober måned. Jeg deltager i den kommende måned i hele to readathons (eller snarere 1 1/2), som løber hele måneden, og i stedet for at lægge 2 TBRs på bloggen den samme dag, laver jeg i stedet et indlæg for begge readathons, hvor jeg viser min TBR for hvert readathon frem. Der er en del overlap imellem dem, fordi jeg ville deltage i dem begge readathons, men samtidig ville det blive for voldsomt med to adskilte TBRs. Der kom nemlig lidt flere bøger end først beregnet på den ene TBR, men mere om det senere. Samtidig havde jeg tre forskellige kategorier af bøger, som gerne skulle inkorporeres i de to TBRs, nemlig booktalk-bøger, anmeldereksemplarer og A-Z TBR-bøger. Jeg starter med min TBR for det halve readathon - som egentlig slet ikke er et readathon - da min TBR for det har temmelig stor indflydelse på min TBR til det rigtige readathon.
Som jeg nævnte i min læsestatus for september, afholdt Becca and the Books readathonet Bookoplathon i september, men grundet travlhed havde jeg ikke mulighed for at deltage i det. Derfor bestemte jeg mig for at køre min helt egen uautoriserede udgave af det i oktober, hvor jeg ville bruge spillebrættet og reglerne til at finde frem til min oktober TBR. I videoen her kan man høre mere om regler og finde spillebræt, kort mm., men kort fortalt går Bookoplathon ud på, at man spiller sig frem til sin TBR, ved at slå terninger et bestemt antal gange. Dog med det lille benspark (som viste sig ikke at være så lille endda), at hvis man slår en dobbelt - altså samme antal øjne på begge terninger - skal man tilføje et ekstra slag, hvilket betyder, at man skal tilføje en bog mere til sin TBR. Jeg havde egentlig bestemt mig for 6 slag, men da det gik så godt, bestemte jeg mig for at forhøje det til 8. Og så tog skæbnen hævn, og jeg endte med en TBR på 11 bøger. Til gengæld fik jeg inkorporeret bøger fra alle tre kategorier, så helt skidt var det ikke.
1. Foiled Cover: Fanny Fairychild - Alf af hjertet (Fanny Fairychild 3) af Lykke Lindbo.
Anmeldereksemplar fra Forlaget Tanken og Mindet.
2. Young Adult: Henretterlunden (Mæsker 1) af Majbritt Ravnholt Cramer.
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.
3. Fire on cover: Dæmring af Benjamin Lamberth.
Anmeldereksemplar fra Byens Forlag.
4. Set in the present: The Hate U Give af Angie Thomas
5. Most recent purchase: I Pandoras æske af Pernille Eybye
6. Chancecard: Besat (Nattens sanger 1) af Christina Bonde
7. Adult: Nattens cirkus af Erin Morgenstern
A-Z TBR.
8. Water on cover: Aru Shah og sjælesangen (Pandava-kvartetten 2) af Roshani Chokshi.
Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup og Co.
9. Set in the future: Ready Player One (Ready Player One 1) af Ernest Cline.
A-Z TBR.
10. Dark cover: Radio Silence af Alice Oseman.
11. LGBTQ+: Rødt hjerte, blåt blod af Casey McQuiston.
Temmelig ambitiøst, men det burde kunne lade sig gøre. Også selvom det ikke er de eneste bøger, jeg har planer om at læse i oktober.
Og det fører mig til min anden readathon-TBR, og det første officielle readathon i oktober. Efterårsmagi readathonet er et helt nyt readathon skabt af Sofies bogverden, og da jeg så hendes annoncering af det, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle være med. Readathonet består af 7 udfordringer, og jeg har selvfølgelig planer om at læse en bog til hver udfordring. I videoen her, kan I høre Sofie fortælle om readathonet.Fordi min TBR for Bookoplathon blev noget større, end jeg havde regnet med, er der en del gengangere på min TBR, for heldigvis kunne flere af bøgerne også bruges til dette readathons udfordringer.
Min TBR for Efterårsmagi readathonet ser sådan her ud:1. Læs en bog der giver dig en efterårssteming
I Pandoras æske af Pernille Eybye. For mig er gys lig med efterår, og her passer bogen her perfekt ind.
The Princess Bride af William Goldman. Og så er den også en del af min A-Z TBR.
1 kommentar:
Åh, det lyder hyggeligt med to readathons! Jeg er nok optaget til den sidste, men jeg tror, jeg vil tjekke den første ud.
Min bogblog forsvandt desværre for en uge siden, da den server, min bogblog lå på, brød helt sammen. Jeg tror desværre ikke, at jeg får genoplivet den, så jeg må være mere aktiv på Goodreads fremover :-/
Send en kommentar