Ild og blod

Ild og blod er 1. bind af George R.R. Martins serie om Huset Targaryens storhed og fald.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. 

Før Roberts oprør, og kampen om tronen, blev Westeros regeret af dragekonger fra huset Targaryen. I denne bog følger vi Targaryen-slægten fra Aegon Is erobring, og frem til Dragernes Dans og Aegon IIIs bestigelse af jerntronen. Det er historien om Targaryen-slægtens storhed, og fremtil begyndelsen på enden for dragekongerne. Bogen er den første af to planlagte bind.

Ja, jeg ved godt, at referatet der temmelig kort, og meget overordnet, men det er der en meget god grund til. Bogen er nemlig skrevet som en fagbog, med en historie, som strækker sig over flere hundrede år, hvilket gør, at det er svært at give et referat af handlingen. Så derfor bliver det meget overordnet denne gang.
Ild og blod er mit første bekendtskab med Westeros og George R.R. Martins univers. Jeg er nemlig en af de ganske få fantasynørder, som endnu ikke har læst hverken bøgerne bag, eller set tv-serien A Game of Thrones, men da forlaget spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde bogen, sagde jeg alligevel ja tak, da jeg tænkte, at forhistorien måtte være et godt sted at starte. Og det viste det sig da også at være, selvom det ikke helt blev den læseoplevelse jeg forventede.
Ikke fordi bogen er dårlig, men fordi bogen er skrevet, og læses, fuldstændig som en fagbog, en historiebog, der følger slægten Targaryens vej til magten - og starten på deres fald.
Og netop det, at den er skrevet som en fagbog, er både dens styrke og svaghed. Det er en styrke, fordi det giver en ekstra dimension til Martins univers, som kommer til at fremstå utroligt levende og virkeligt, grundet henvisningerne til forskellige (fiktive) historiske kilder undervejs, for slet ikke at tale om de enormt flotte illustrationer af de forskellige konger, drager og slag undervejs. Men det er en svaghed, fordi sproget til tider bliver noget tørt og videnskabeligt (som i en fagbog), og fordi flere episoder mere refereres end fortælles, hvilket til tider gør, at bogen lidt får karakter af infodumping. Og det gør det ikke lettere, at flere af kongerne hedder det samme, eller en afart af det samme. Samtidig gjorde de mange oplysninger, at mit læsetempo faldt drastisk, og det tog mig derfor overraskende lang tid, at komme igennem bogen. Og når jeg skriver overraskende, er det fordi historien om Targaryen-slægten er utroligt spændende, og jeg havde svært ved at slippe bogen.
Targaryen-slægtens historie er fyldt med incest, magtbegær, søskenderivalisering, jalousi, intriger, dobbeltspil, forræderi, usikre alliancer, konger, dronninger, vold, sindssyge, mord, politiske intriger, intrigante stormænd, krig, og, ikke mindst, drager. Det er en historie om samlingen af et land - og splittelsen af samme. Om en familie, dens kærlighed - og dens splittelse. Og om frygt, ulmende uro og skiftende folkestemninger. Men det er også en historie om hvordan Westeros blev et land, om de forskellige adelhuses vej til magten - og deres fald undervejs - og om byers opståen, ødelæggelse og indflydelse gennem flere hundrede år.
Sproget er til tider noget tørt, fuldstændig som i en "rigtig" historiebog, men beskrivelserne er fantastiske, og især krigscener og dragekampe fremstår lyslevende - godt hjulpet på vej af de fuldstændig fantastiske illustrationer.
I og med at bogen er skrevet som en fagbog bygget på fiktive kilder, kommer man desværre aldrig rigtig ind under huden på personerne. For mig var der hele tiden en distance, da personerne introduceres via en anden person (de førnævnte fiktive kilder), og flere perioder i deres personlige historier ikke dækkes, da det er de store magtpolitiske øjeblikke, som den fiktive historiker, der nedskriver historien, koncentrerer sig om. At mange af personerne desuden hedder det samme (som det er tilfældet i mange monarkier) gjorde også, at jeg mistede tråden og overblikket et par gange undervejs, for var det nu den ene eller anden Aegon jeg var i gang med at læse om? Til gengæld var jeg vild med, at dragerne havde en så central rolle undervejs, og det var fantastisk at følge dem fra generation til generation.
Men trods dette var bogen en fantastisk læseoplevelse, og jeg skal helt sikkert have læst andet bind om Targaryen-slægten, når det bliver oversat. Og så har jeg fået blod på tanden til at komme i gang med både bog- og tv-serien. Hvilket må siges at være på tide, med sidste sæson af tv-serien lige om hjørnet. Er man vild med Martins univers, elsker man bøgerne, og er man vild med tv-serien, eller er man, som jeg, endnu ikke kommet i gang, så kan denne bog kun anbefales. Men husk, at bogen er skrevet som en historiebog - ikke en traditionel roman - og giv den den tid, den fortjener.

Se også forfatterens hjemmeside.