lørdag den 2. februar 2019

Fair Game

Fair Game er 3. bind af fantasyserien Alpha and Omega, skrevet af Patricia Briggs.

Varulvene er kommet frem i lyset, og Marrokken har derfor strammet reglerne, for ikke at skræmme menneskene for meget. Det betyder at Charles, Annas mage og Marrokkens søn og bøddel, har mere travlt end nogensinde. Charles trækker sig mere og mere fra Anna, samtidig med, at der tydeligvis er noget der trykker ham. Det bekymrer Anna, som forsøger at fortælle Marrokken, at der er noget galt.
I første omgang lytter Marrokken ikke, men da det går op for ham, at Annas bekymring er berettiget, sender han Anna og Charles afsted på en ny mission. En mission, som gerne skulle tage lidt af trykket af Charles.
FBI har nemlig udbedt sig varulvenes hjælp. En seriemorder, som har hærget i flere årtier, er begyndt at dræbe varulve, og FBI er desperate efter at stoppe ham.
Så Anna og Charles rejser til Boston, og opdager snart, at det ikke kun er varulve, seriemorderen er efter. Og at tiden er imod dem, hvis de skal nå at finde morderens seneste offer, mens hun stadig er i live...

Jeg er virkelig vild med den her serie. Også selvom jeg nu, på tredje bind, stadig undrer mig over de temmelig cheesy covers, som, med undtagelse af ulvene, intet har med indholdet at gøre.
Sproget er letlæst og flydende, med masser af humor og sarkastiske personer (sidstnævnte er noget jeg elsker), levende beskrivelser, og masser af tempo.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som jeg denne gang godt nok gættede en del af. Historien er spændende, og fyldt med kærlighed, action, mord, politiske intriger, varulve, fae og sort magi, i et univers, som til stadighed udvider sig. Samtidig henvises der til begivenheder, som finder sted i forfatterens Mercy-serie, hvilket bare er endnu mere fedt, nu hvor jeg er ajour med den anden serie, og derfor ved, hvad der er foregået sideløbende med denne historie.
Personerne er nuancerede og menneskelige, og både Anna og Charles har udviklet sig en hel del, siden første bind i serien. Især Anna er blevet mere sikker på sig selv. Hun har fået mere selvtillid, både personligt og i sin rolle som omega, ligesom hun har formået at overkomme en del af de psykiske problemer hun havde på grund af sin fortid. I takt med at Anna er blevet stærkere, er jeg også kommet til at holde mere og mere af hende, og samspillet og kemien med Charles fungerer rigtig godt. Denne gang er det i højere grad Anna der forsøger at beskytte Charles, som han har mere end nogensiden før at lave som sin fars bøddel/enforcer, er begyndt at lukke af, samtidig med, at han hjemsøges af spøgelserne af de ulve, han har været nødt til at dræbe. Han har det skidt med drabene, som han synes er lige barske nok, i forhold til de overtrædelser ulvene har begået, men adlyder, som altid, sin far. Af bipersonerne var jeg især vild med den kvindelige FBI-agent Leslie og feen Beauclaire, hvis halvblodsdatter er seriemorderens nyeste offer. Og så kunne jeg rigtig godt lide Bostons fandenivoldske alfa Isaac, som savner impulskontrol, men stadig formår at lede sin flok sikkert og kompetent. To af de nye moralske grå personer som dukkede op i denne bog, var heksene Hally og Caitlin, som virkelig var creepy. Begge er sorte hekse, og afhængige af ofre, blod og smerte for at kunne bruge deres kræfter, og så var de begge to temmelig psykisk ustabile. Som læser vidste man ikke, hvor man havde dem, og jeg fik virkelig kuldegysninger af dem.
Alt i alt et rigtig godt bind i serien, også selvom jeg gættede en del af de store twists denne gang. Til gengæld var historien endnu mere hæsblæsende og spændende, og jeg elskede personerne og universet. Kan man lide urban fantasy, varulve, og er man fan af Mercy-serien, så kan denne serie kun  anbefales. Det er dog en god idé at læse Mercy-serien først, da man ellers risikerer at blive spoilet. Jeg skal helt klart læse videre i serien, og kan næsten ikke vente med at kaste mig over næste bind.

Se også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: