(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer og boggaver)
Det kan godt være, at jeg ikke fik læst ret mange bøger i januar. Til gengæld har jeg købt en hel del. Og det er der to grunde til: Den ene hedder fødselsdag (min, altså), og den anden hedder bogudsalg!
I januar var der udsalg både ved Saxo (af flere omgange) og Bog & Idé, og derudover købte jeg en del marchandise i slutdecember, som først dukkede op i januar.
Og så er det ikke engang alle bøgerne, jeg kan vise frem denne gang, da jeg stadig venter på et par bogpakker fra januarindkøbene, men de må så komme med i februars Book Haul.
Da der er temmelig mange bøger at vise frem, må jeg hellere komme igang.
Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I januar fik jeg tilsendt 4 anmeldereksemplarer fra søde forlag.
Bøgerne er:
Victoria Aveyard: Tordenkrig (Red Queen 4). Forlaget Gyldendal.
Bogen er tilsendt til anmeldelse på bookeater.dk.
Sabaa Tahir: Døden bag portene (An Ember in the Ashes 3). Forlaget Alvilda.
Holly Black og Cassandra Clare: Guldtårnet (Magisterium 5). Forlaget Alvilda.
Marie Lu: Wildcard (Warcross 2). Forlaget Alvilda.
I december var jeg så heldig at vinde en bogpræmie i Forlaget DreamLitts kalenderkonkurrence.
Bogen er:
Linette Harpsøe: Forrædernes talisman (Skæbneløs 1)
Og så har jeg også fået tilsendt en boggave fra en forfatter. Jeg anmeldte bogen forleden udfra et forhåndseksemplar jeg købte til sidste års BogForum, og efterfølgende kontaktede forfatteren mig og spurgte, om jeg var interesseret i at modtage et signeret eksemplar af den færdige bog. Det sagde jeg selvfølgelig ja tak til, og den ankom i går, sammen med både bogmærke og flyer for næste bog i serien.
Bogen er:
Lykke Lindbo: Fanny Fairychild og det magiske spejl (Fanny Fairychild 1). Forlaget Lindbo.
Og så kommer vi til alle mine bogindkøb. Jeg har denne gang delt dem op lidt anderledes end jeg plejer, for at vise, hvilke af dem der er fødselsdagsgaver, og hvilke der er almindelige udsalgskøb.
Jeg starter med fødselsdagsgaverne.
Jeg havde fødselsdag i januar, og her fik jeg af min bror, svigerinde, nevø og niece et gavekort til Saxo, som jeg købte 2 bøger for. Det er bøger, jeg har kigget på et stykke tid, og nu fik jeg så endelig købt dem.
Bøgerne er:
Patrick Ness: Og havet var vores himmel
Jennifer Bell: Det frosne teleskop (De ualmindelige 3)
Af min morbror fik jeg Ild og blod af George R.R. Martin, men da jeg allerede havde modtaget den som anmeldereksemplar, byttede jeg den via Saxo, og fik et gavekort, som jeg brugte på en stak andre bøger. Det var nemlig så heldigt, at der, få dage efter jeg havde modtaget det elektroniske gavekort, var 20% udsalg på engelske bøger, så jeg fik købt 6, hvoraf kun de 3 nåede med i denne Book Haul. De sidste 3 er undervejs, men dukker først op i løbet af februar. Og I vil sikkert kunne gætte et par af dem, udfra de bøger, som nåede frem.
De 3 bøger, som nåede frem i januar, er:
Megan Whalen Turner:
The Queen of Attolia (Queen's Thief 2)
The King of Attolia (Queen's Thief 3)
A Conspiracy of Kings (Queen's Thief 4)
Og så kommer vi til de andre bogindkøb. Tilbage i december opdagede jeg, at jeg manglede 2 bøger i min samling af Sherrilyn Kenyon-bøger (som er de eneste, der er undtaget min bogkøbsregel). Og da bøgerne er stort set umulige at skaffe, men endelig var tilbage i fysisk form, var det bare med at slå til.
Bøgerne er:
Kinley MacGregor/Sherrilyn Kenyon:
The Wager (Lords of Aavalon 0)
Knight of Darkness (Lords of Avalon 2)
I starten af januar havde Saxo januarudsalg, med 20% på alle bøger. Det skulle selvfølgelig udnyttes, og det kom der 5 bøger ud af.
Bøgerne er:
Christelle Dabos: A Winter's Promise (The Mirror Visitor 1)
Damien Black: Devil's Night Dawning (Thw Broken Stone Chronicle 1)
Lynn Flewelling: Luck in the Shadows (Nightrunner 1)
Anne Bishop:
Written in Red (The Others 1)
Murder of Crows (The Others 2)
I januar var jeg også til bogudsalg i Bog & Idé, og i år havde de faktisk en del bøger, som jeg var interesseret i, så jeg endte med at komme hjem med 7 bøger. De 3 af dem har jeg læst tidligere, men jeg ejede dem ikke selv, før nu.
Bøgerne er:
Klaus Pagh: Blandt komikere og skønne kvinder
Grethe F. Rostbøll: Lord Byron
Vicky Myron: Dewey - Bibliotekskatten, der ændrede verden
Erin Morgenstern: Nattens cirkus
Alex Scarrow:
Timeriders (Timeriders 1)
Rovdyrenes tid (Timeriders 2)
Dommedagskoden (Timeriders 3)
Sidste boglige indkøb i januar var en tegneserie, nemlig:
Mort Walker: Fin stil, Jens Fup! (Basserne 100% 45)
Som jeg startede med at skrive, fik jeg også en del merchandise ind ad døren i januar. Det hele startede egentlig med, at jeg opdagede, at der var udkommet indtil flere nye Lord of the Rings Funko Pops, og dem måtte jeg jo bare eje. Det blev så til indkøb lidt forskellige steder, for at få fat i dem allesammen. Det lykkedes, så nu er samlingen komplet (med undtagelse af de Pops jeg ikke ønsker, og indtil der kommer flere nye).
På Amazon fandt jeg en samlet pakke med 5 af dem, nemlig:
Witch King (Lord of the Rings 632)
Dunharrow King (Lord of the Rings 633)
Galadriel (Lord of the Rings 631)
Legolas (Lord of the Rings 628)
Gimli (Lord of the Rings 629)
Hos EMP Danmark fandt jeg endnu en af dem jeg manglede, nemlig:
Elrond (Lord of the Rings 635)
Den sidste Funko Pop fandt jeg hos Fantask. Det er:
Boromir (Lord of the Rings 630)
Jeg havde en rabatkode til EMP Danmark, så udover ovennævnte Funko Pop fik jeg også købt:
Et Expecto Patronum-krus (Harry Potter)
Et Lord of the Rings varmereagerende krus
En pakke med 4 Lord of the Rings coasters
Sidst, men ikke mindst, dukkede de magnetiske bogmærker, som var blevet glemt i decembers FairyLoot-boks, også op i januar. De hedder Queen and Dragon, og forestiller Daenerys og Drogon fra A Game of Thrones.
Og det var så det. Ialt flyttede 25 nye bøger og 1 tegneserie ind hos mig i perioden 30. december til 2. februar. Af dem var 4 anmeldereksemplarer, 1 en bogpræmie og 1 en gave fra forfatteren. 5 var fødselsdagsgaver, og 10 var på engelsk. Derudover købte jeg 7 Funko Pops, 2 krus og 1 coastersæt.
Selvom det er mange bøger, så er det stadig en del færre, end januar 2018 bød på, og jeg har faktisk ikke brugt ret mange penge på bøger i januar, da de stort set allesammen enten var på tilbud, eller blev købt med gavekort. Til gengæld købte jeg en del merchandise.
Der er dog flere bøger på vej, så selvom jeg ikke regner med, at februars Book Haul bliver helt så stor, så vil der nok stadig være en pæn stak at vise frem. Også selvom jeg ikke regner med at købe flere bøger i februar.
Har I også været på bogudsalg i januar? Og har I læst nogle af de bøger, jeg har købt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar