Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.
I fremtiden er alle europæiske lande samlet i Det Forenede Europa. Menneskets gener er blevet udforsket og kortlagt, og den kæmpemæssige maskine Sibylla beregner, ud fra blodprøver fra de nyfødte børn, den præcise dødsdato for hvert menneske.
Alle 16-årige får, i den årlige Skæbneceremoni, overdraget deres Skæbnebrev, hvori deres dødsdato står. Brevene skal åbnes før deres 40-års fødselsdag, og sker det ikke, får det konsekvenser for hele familien.
Max og Maya er bedste venner, og har lavet en pagt, om at åbne brevene lige så snart de får dem. De er sikre på, at de vil være venner resten af livet, og er ikke bekymrede for fremtiden. Men alt ændrer sig, da de åbner Skæbnebrevene. For mens Max kan se frem til et langt liv, har Maya kun en måned tilbage at leve i.
Da de bliver kontaktet af Oprørerne, som tilbyder Maya at forlænge hendes liv, ændrer alt sig. Snart er Maya og Max på flugt fra både Oprørere og Regeringen, og de får brug for hjælp, hvis de skal overleve. Og imens tæller Maya dagene, til hun skal dø...
Selvom bogen er forholdsvis kort, tog det alligevel et godt stykke tid at læse den. Ikke fordi bogen er dårlig. Tværtimod. Bogen er nemlig rigtig god, men den var også følelsesmæssigt hård at komme igennem, og samtidig var den overraskende filosofisk og tankevækkende.
Sproget er letlæst, og flydende, med korte sætninger og kapitler, og forfatteren formår med få ord at skabe et levende og realistisk univers, som man som læser ser lyslevende for sig. Derudover myldrer bogen med citater og videnskabelige facts, som bliver strikket ind i historien på en sådan måde, at det både virker naturligt, og er med til at give bogen en filosofisk vinkel.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte hvad der vil ske. Historien er uhyggeligt spændende, og det på trods af, at det er tunge emner som liv, død og skæbne der tages op. Det er en historie om kontrol og overvågning, om diktatur og frihed, om kærlighed og venskab, liv og død, sandhed og løgn. Om at acceptere sig selv og sin skæbne, men også om friheden til at vælge sin egen fremtid, og kæmpe for det man tror på.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver og følelser, og som læser kommer man hurtigt til at kende dem. Især venskabet mellem de to hovedpersoner, Maya og Max, er godt beskrevet. Det er et venskab, som bygger på gensidig accept af hinandens styrker og svagheder, og en kærlighed, som, selvom den ikke længere er romantisk, ikke desto mindre er dyb og altoverskyggende. Max og Maya er så tætte, at der ikke rigtig er plads til andre, hvad der giver nogle problemer i forhold til kærester. Hverken Maya eller Max har sat spørgsmålstegn ved samfundet og Sibylla, og det ligger på ingen måde lige for, at de skulle få problemer med Regeringen. Maya er stædig, stærk og ubekymret. Selvom hun ved, at der findes mindre heldige personer, så har hun aldrig rigtig tænkt over det, og lever et helt almindeligt teenageliv. Hendes Skæbnebrev og dets følger tvinger hende til at opdage, at der findes mindre heldige mennesker, og at prisen for overlevelse kan være for høj. Max´ familie har været ramt af tragedier, men selvom døden har været tæt på, er han ikke i tvivl om, at Sibylla er nødvendig. Han er stærk, modig og snarrådig, men overvejer måske ikke altid konsekvenserne af det han finder på. Også bipersonerne er interessante og realistiske, og jeg kunne især godt lide den rapkæftede bogbeskytter Ollie og den snarrådige eneboer Hannibal.
Alt i alt en rigtig god læseoplevelse som giver stof til eftertanke, og samtidig giver en uhyggelig vision af et fremtidigt overvågningssamfund, hvor selv døden er fastlagt, frihed er en illusion, og viden er underlagt skarp kontrol. Kan man lide dystopisk science fiction à la Fahrenheit 451 og 1984, vil man også kunne lide Skæbnebrevet, som godt nok henvender sig til en lidt yngre målgruppe, men som, på sin egen måde, er lige så hårdtslående og tankevækkende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar