På flugt fra Silas Ravenwood havner Link og Ridley i et biluheld. Ridley forsvinder fra bilen før den bryder i brand, og det lykkes, på mirakuløs vis, Link at bruge sine incubus-evner til at transportere sig selv væk fra vraget.
Han bliver fundet af Nox og bandet, som også er flygtet fra Silas, og snart går jagten på Ridley, og Silas Ravenwood, i gang. Link får brug for sine venner hvis han skal finde Silas´ base, og mens han tager et smut til England for at finde hjælp, tager Nox alene afsted for at finde Ridley.
Imens vågner Ridley op i en celle i Silas Ravenwoods laboratorium, og får brug for al sin stædighed, hvis hun skal overleve med livet og psyken i behold.
Bogen startede med et brag, og jeg blev hurtigt fanget af den. Desværre skuffede slutningen en hel del, og jeg må indrømme, at jeg ikke forstår hvorfor forfatterne har valgt at slutte serien som de gjorde.
Sproget er letlæst og flydende, og jeg synes beskrivelserne blev bedre i den her bog. Noget af stemningen fra Caster Chronicles vendte tilbage, og det samme gjorde creepiness-faktoren. Det irriterede mig dog en del, at der blev skiftet mellem jeg-person og tredjeperson i kapitlerne, da det brød flowet undervejs. Det virkede lidt, som om forfatterne ikke kunne bestemme sig for om det skulle være den ene eller anden slags fortæller, og i stedet blev det en lidt mislykket blanding.
Handlingen er godt skruet sammen, og, med undtagelse af slutningen, synes jeg plottet var bedre end i den første bog i serien. Historien er spændende, og fyldt med action, mørk magi, eksperimenter, hemmeligheder, venskab, kærlighed, hævn og jalousi. Jeg synes stadig trekantsdramaet var unødvendigt, men til gengæld syntes jeg bedre om skurken.
Personerne er levende og menneskelige, med egne svagheder, styrker og motiver, og især Nox var utroligt nuanceret. På forbløffende vis får Link en form for selvindsigt i løbet af bogen, uden dog at miste de kvaliteter han allerede har. Jeg brød mig til gengæld overhovedet ikke om Ridleys udvikling i løbet af bogen, som går imod alt det hun har gennemlevet og indset i løbet af både Caster Chronicles-serien og første bind af denne serie. Og jeg var ellers lige begyndt at holde af hende. Bipersonerne fik mere kød på i denne bog, og så hjalp det gevaldigt, at der dukkede et par gamle kendinge op i persongalleriet. Også selvom jeg gerne ville have haft besøg af et par stykker mere.
Alt i alt var det en god bog, som dog desværre skuffede fælt i slutningen og på karakterudviklingen. Jeg forstår stadig ikke hvorfor den skulle ende som den gjorde, og kan ikke lade være med at tænke, om det virkelig var det? Har man læst første bind i serien er jeg ikke i tvivl om at man bliver nødt til at læse videre - cliffhangeren i første bog gør det umuligt at lade være - men det bliver næppe en serie man kommer til at genlæse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar