Isfuglen

Isfuglen er 3. og sidste bind af Lene Kaaberbøls fantasytrilogi om Katriona.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Efter opgøret med Hermelinen har Kat fået lov til at vende tilbage til sølvrytterskolen, og drømmen om en sølvhest er nu tættere på end nogensinde før, da der kun er ganske kort tid, til de næste føls ryttere bliver udpeget.
Men da Kat læser et brev højt for modtageren, roder hun sig ud i problemer igen. Det er nemlig kurerer forbudt at læse de breve de transporterer, og da hun kort efter tilfældigt støder på en af de personer som blev eftersøgt i brevet, ved hun ikke hvad hun skal gøre. For hvordan kan hun sige noget om en person hun officielt ikke ved er eftersøgt? Og er gøglerdrengen Daniel og hans familie i det hele taget farlige?
Snart har Kat flere problemer end nogensinde før, og hun er ikke den eneste. Hendes ven Simon har nemlig opdaget noget, der kan føre til hans død, og Kat er den eneste der vil hjælpe.

Jeg kunne godt lide de første to bøger i serien, men havde af en eller anden grund meget svært ved at komme i gang med den her. Måske fordi det var et stykke tid siden jeg havde læst den sidste, eller måske fordi jeg egentlig synes at historien var afsluttet med to´eren. Eller også fordi jeg simpelthen havde mistet interessen for Kat og hendes historie.
Da jeg så endelig kastede mig over bogen tog det mig en rum tid at læse den. Og det på trods af, at den ikke er ret lang, og er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog.
Plottet hænger også godt sammen, og der er masser af action, men alligevel fangede bogen mig ikke rigtig. Historien er fyldt med intriger, forræderi, venskab, forelskelse, heste og hemmeligheder, men desværre gættede jeg 90% af historiens twists, og det gjorde det svært at bevare spændingen for mig. Samtidig havde jeg det svært med Kat, og jeg forstod ikke de valg hun traf i starten. I betragtning af hvor vigtig hendes drøm om at blive sølvrytter er for hende, undrede det mig, at hun satte den på spil så mange gange, med de valg hun traf undervejs. Også selvom det senere viste sig, at hun gjorde det rigtige. Men måske er det fordi Kat er så forskellig fra mig i temperament, alder og hesteglæde, at jeg ikke rigtig kunne connecte med hende. Personerne er ellers levende og menneskelige, med egne motiver og historier, og jeg kunne rigtig godt lide nogle af bipersonerne, især Simon, hvis ønske om at gøre det rigtige giver ham store problemer.
Alt i alt tror jeg, at jeg ville have syntes bedre om bogen, hvis jeg havde læst den som barn, eller været bare en lille smule mere hesteinteresseret. Bogen var ikke dårlig, og jeg er glad for at have læst trilogien færdig, selvom historien her i sidste bind ikke rigtig fangede mig.

Se også forfatterens hjemmeside.

Fantasyfestivalen 2017

Et af årets højdepunkter er, for mig, altid Fantasyfestivalen i Esbjerg. Det er mit hjertebarn, og som andre børn også det, der giver mig den største glæde og de største udfordringer i dagligdagen. Nu er det tredje år Fantasyfestivalen har fundet sted, og mit hjertebarn er kommet i børnehavealderen, som en af mine kolleger sagde. Jeg tænkte derfor det kunne være sjovt at fortælle jer lidt om hvordan barnet kom til verden, før jeg fortæller om årets Fantasyfestival.
Tilbage i 2011 tog jeg en projektlederuddannelse hvor eksamensopgaven var at lave enten et forprojekt eller et projekt. Da jeg ikke havde gang i et projekt jeg kunne skrive om, og fik frie hænder af mine leder, valgte jeg at lave et forprojekt om en fantasymesse i Esbjerg. På det tidspunkt fandtes der to årlige fejringer af fantasygenren i Danmark: Den ene var Fantasticon i København og den anden var Harry Potter-festivalen i Odense. Men der fandtes ikke nogen festival som fejrede fantasygenren i alle dens mange former og medier, og slet ikke nogen i Jylland, hvilket jeg, som passioneret mangeårig fantasylæser, syntes var en klar mangel.
Jeg skrev forprojektet, bestod eksamen og gav opgaven videre til mine ledere, så de kunne se hvad jeg havde brugt de sidste par måneder på. Og så tænkte jeg ikke mere på idéen, før jeg, til min store overraskelse, fik at vide, at min ledelse var helt med på idéen, og syntes at vi skulle lave Fantasyfestivalen i 2015. Jeg skulle selvfølgelig være med til at planlægge festivalen, og i 2012 gik vi i gang med at finde ud af, hvordan vi skulle gribe opgaven an. Undervejs udviklede min oprindelige idé sig til noget endnu større, og det var fantastisk at opleve den begejstring og opbakning som mine kolleger havde for projektet. Da Tamora Pierce tog imod invitationen som årets Guest of Honour, vidste vi, at vi ville få en god start, men vi var dog alligevel overraskede over den store opbakning og glæde vores aktører, standholdere og gæster viste for Fantasyfestivalen, og som gjorde det muligt for Fantasyfestivalen at blive til en årligt tilbagevendende begivenhed. Desværre fik jeg aldrig skrevet et blogindlæg efter den første Fantasyfestival af lutter overvældet lykke. Det kunne ellers have været sjovt at genlæse.
I 2016 flyttede Fantasyfestivalen fra marts til september, da vi gerne ville have endnu mere fokus på rollespilsdelen, og samtidig voksede Fantasyfestivalen både med tilføjelsen af Markedspladsen og antal stande, aktører og gæster. Sidste år lykkedes det mig også at få skrevet et blogindlæg om Fantasyfestivalen, hvilket I kan læse her.
I år fejrer Fantasyfestivalen så tre års-fødselsdag, og flyttede endnu en gang. Denne gang ikke fødselsdagsmåned, men derimod lokalitet, til Hovedbiblioteket i Esbjerg. Og modtagelsen af flytningen har været overvældende positiv. Den indendørs messe har fået mere plads, hvilket var tiltrængt, og samtidig ligger Hovedbiblioteket tæt på såvel banegård som rutebilstation. Flytningen gjorde det også muligt at få flere samarbejdspartnere med, og gav plads til årets nye tiltag, Kunstnerhjørnet, som blev en stor succes.
At flytte Fantasyfestivalen hjem til biblioteket, gav dog også en del nye udfordringer, i og med at det var helt nye lokaler vi tog i brug. Og det mener jeg bogstaveligt, da Hovedbiblioteket pt, er under ombygning, flere af de lokaler vi skulle bruge derfor ikke var færdige før ganske tid kort festivalen. Heldigvis har vi nogle fantastiske pedeller som har knoklet med at gøre alt klar til Fantasyfestivalen, og med at genetablere biblioteket efterfølgende.
For mig startede årets Fantasyfestival umiddelbart efter 2016s festival var slut, hvor planlægningen gik i gang. Igen i år lykkedes det at få en stor udenlandsk fantasyforfatter som en af vores Guests of Honour, og jeg var jublende glad da John Flanagan sagde ja, da han er en af mine personlige favoritter. Årets anden Guest of Honour blev fantastiske Lene Kaaberbøl som godt nok er dansk, men har boet i udlandet i en periode, og derfor kun har opholdt sig sporadisk i Danmark i løbet af de sidste år. Derudover inviterede vi en anden udenlandsk forfatter, svenske Anders Björkelid, som jeg havde glædet mig til at møde. Desværre måtte han, på grund af sygdom, aflyse i sidste øjeblik.
Efter et års hårdt arbejde var det så endelig tid til at forvandle Hovedbiblioteket til et magisk universitet for en enkelt weekend. Fredag morgen mødte vores fantastiske pedeller ekstra tidligt på arbejde for at flytte reoler og andre møbler ud af biblioteket, og kl. 9.30 kunne jeg begynde at måle op til de mange stande i Riddersalen, mens mine kolleger var i gang med at gøre foredragssalene klar og udsmykke lokalerne så de fik den helt rigtige fantasystemning. Klokken 11.30 var borde og stole klar til at modtage standholderne, og kort efter begyndte de første at dukke op og gøre klar til dagen efter. Som messekoordinator havde jeg de næste mange timer travlt med at tage imod, vise på plads og ordne de mange andre ting jeg også skulle nå, og jeg nåede derfor slet ikke at se hvad der foregik udenfor på Markedspladsen, hvor de udendørs standholdere og aktører gjorde klar til deres del af Fantasyfestivalen. Ikke desto mindre dukkede der i løbet af de næste timer en fantasylandsby frem, mens rollespillerne huserede i Katakomberne og Dragehulen, og der blev gjort klar i forhallen til billetsalget. Klokken 20 var de fleste standholdere og aktører færdige med at stille op, og det var tid for projektgruppen til at sige velkommen til årets Guests of Honours, som heldigvis begge to var nået frem til Esbjerg i god behold.
Festivalens første dag startede tidligt. Projektgruppen og pedellerne mødte op kl. 7.30 hvor vi fik koordineret dagens opgaver, og gjort klar, til de sidste aktører og standholdere begyndte at dukke op fra kl. 8. Klokken lidt i 10 var alle på plads, og klar til at billetsalget åbnede klokken 10.
Og så væltede det ellers ind med gæster. Da Jakob Lose, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune holdt den første åbningstale forklædt som Jon Snow, og derefter overlod ordet til årets ene Guest of Honour John Flanagan, var der sort af mennesker, og da John officielt åbnede Fantasyfestivalen ville klapsalverne næsten ingen ende tage.
Som sædvanlig nåede jeg ikke at høre ret mange af foredragene, men jeg nåede dog at høre både John Flanagan og Lene Kaaberbøl, foruden Boris Hansen, Eva Egeskjold og Katja Berger. Derudover fik jeg snakket med en masse standholdere, forfattere, kunstnere og aktører, samt nogle af mine medbogbloggere, som besøgte Fantasyfestivalen. Alle lod til at være glade og tilfredse, og festivalen fik mange rosende ord med på vejen. Nå ja, og så fik jeg også købt en del bøger og kunst, men mere om det senere. Jeg nåede også et smut ud at se Markedspladsen, hvis aktører og standholdere desværre var noget ramt af kraftige byger, hagl og endda torden i løbet af dagen. Heldigvis var der også tørre perioder, og såvel aktører som gæster tog det med godt humør, når de måtte krybe sammen i teltene under de mere ekstreme regnskyl.
Lørdag havde vi, ligesom sidste år, fælles spisning for foredragsholdere og forfattere, frivillige, standholdere, samarbejdspartnere, personale og andre aktører, og det var en rigtig hyggelig aften.
Søndag var endnu en fantastisk dag, som startede tidligt og sluttede med oprydning og nedtagning efter Fantasyfestivalen var slut, så biblioteket kunne være klar til at modtage dets almindelige gæster i dag. Det meste klarede vi i går, men reolerne blev først rullet på plads af pedellerne tidligt i morges mens jeg lå og sov, da rengøringen lige skulle have en chance for at vaske gulvet først.
I dag holder jeg så en, synes jeg selv, velfortjent fridag som tilbringes med fødderne oppe, mens jeg drikker te og skriver dette, efterhånden noget lange, blogindlæg.
Forude venter evalueringen, før planlægningen af næste års Fantasyfestival går i gang. At festivalen igen i år er en succes er der dog ingen tvivl om. Igen i år blev vores besøgstal nemlig fordoblet. Over 2000 gæster lagde vejen forbi Fantasyfestivalen, så det er ikke så underligt, at vores standholdere både ude og inde meldte om fantastisk salg, og flere endda fik udsolgt i løbet af festivalen. Samtidig har den umiddelbare tilbagemelding fra forfattere, foredragsholdere, standholdere, aktører, frivillige og gæster været overvældende positiv, hvilket er rigtig dejligt.
På Fantasyfestivalens hjemmeside fantasyfestival.dk kan I lidt endnu se årets program og læse om årets mange aktiviteter, og derudover kan man under hashtagget #fantasyfestival17 allerede se rigtig mange stemningsfulde billeder på Instagram og andre sociale medier. Fantasyfestivalen findes også på både Instagram under @fantasyfestivalen og facebook, hvor der allerede er lagt billeder op fra festivalen, og om kort tid vil der kunne ses endnu flere billeder på hjemmesiden.
Selvom det ikke lykkedes mig at få lagt mere end et enkelt billede op på Instagram under festivalen, så fik jeg faktisk taget en del. Så her kommer et lille udvalg af min weekend i billeder.

Jeg nåede som sagt at opleve et par af forfatterne, selvom det bestemt ikke var alle dem jeg gerne ville have oplevet, jeg fik hørt. Men sådan er det at være arrangør.
I det følgende fortæller jeg lidt om de foredrag jeg rent faktisk nåede at høre.

Det allerførste foredrag jeg hørte var faktisk et interview. Årets ene Guest of Honour, John Flanagan, blev interviewet af Mathias Clasen i Alkymistens Tårnværelse, og jeg havde været så snedig at melde mig frivilligt til at tage imod billetter, så jeg også kunne høre interviewet. Og det er jeg rigtig glad for. John Flanagan var både sjov, varm og ærlig, og fortalte levende og næsten ustoppeligt om bøger, fantasy og litteratur, og der var endda tid til at publikum kunne stille spørgsmål til sidst, før signeringskøen stillede op. Salen var helt fyldt, og signeringskøen endte med at sno sig rundt i hele lokalet. Heldigvis havde jeg gået John til at signere min udgave af Gorlans ruiner aftenen før, da jeg godt vidste at jeg ikke ville have tid til at stå i kø, hvor gerne jeg end ville. Jeg har læst samtlige de af Johns bøger der findes på dansk, og har endda genlæst de første bøger i serien Skyggens lærling flere gange. Jeg blev første gang introduceret til hans bøger som voksen, da jeg faldt over den første bog hos boghandleren, mens jeg læste til bibliotekar i Aalborg. Bogen blev slugt på ingen tid, og lige siden har jeg utålmodigt ventet på hver ny bog der kommer fra ham.

Den anden forfatter jeg nåede at høre lørdag var Boris Hansen. Han har været en fast aktør på Fantasyfestivalen siden den allerførste i 2015, og jeg nød at høre ham fortælle om Panteon-sagaen, selvom jeg endnu ikke har fået læst den første i serien. Til gengæld elskede jeg hans første trilogi, Den Ældste Myte, så jeg er sikker på at jeg kommer til at elske hans seneste serie, når jeg engang kommer til den.

Søndags første foredrag var med Lene Kaaberbøl. Igen havde jeg tiltusket mig adgang ved at tage imod billetter, og kom således til at høre Lene fortælle for allerførste gang. Hun fortalte om sine skurke, og jeg fik sådan lyst til at få læst de af hendes bøger jeg endnu har til gode. Måske lige med undtagelse af hestebøgerne... Som barn læste jeg Sølvhesten, den første i Katriona-trilogien, men syntes den var for uhyggelig, og fik derfor ikke læst resten af serien. Det er jeg ved at råde bod på nu, selvom jeg stadig mangler den sidste bog i trilogien. Det var dog først som voksen jeg for alvor fik øjnene op for Lenes bøger. Det skete med Skammerens datter, som jeg faldt over i en boghandel, mens jeg læste til bibliotekar (man aner et mønster). Siden har jeg slugt hendes bøger for børn og unge, men mangler endnu hendes voksenbøger. Selvom de har stået på reolen i flere år er jeg endnu ikke nået til dem, hvilket nok hænger sammen med, at jeg stort set kun læser voksenromaner når jeg har sommerferie, men køber dem hele året. Også til Lenes signering var køen lang, så jeg var glad for at jeg også havde lokket hende til at signere min bog fredag aften.

Det næste foredrag jeg nåede at høre kom først i programmet aftenen før, og var derfor ikke annonceret nogle steder. Foredraget var med søde Eva Egeskjold som havde haft problemer med teknikken dagen før, og derfor spurgte om hun ikke måtte prøve igen. Vi havde jo et hul i programmet efter Anders Björkelid måtte melde fra, så Eva kom på igen, og selvom der ikke kom ret mange, så var jeg i hvert glad for at høre hende fortælle om inspirationen til Næslandet. Jeg er nemlig vild med serien, og glæder mig til at læse sidste bind i serien, som netop udkom til Fantasyfestivalen.

Sidst, men ikke mindst, nåede jeg at høre Katja Berger blive interviewet af min medbogblogger, Malene Hulgaard fra Wondrous Bibliophile, om hendes nye bog Sjælehenteren, som er første bind i trilogien Fortællinger fra Døden. Det var et rigtig godt interview, og jeg glæder mig virkelig til at få læst bogen.

Som en afslutning på dette, efterhånden temmelig lange, blogindlæg, vil jeg fortælle lidt om alle de bøger og andre ting jeg fik købt i løbet af festivalen. Nu skulle man jo tro, at jeg ikke havde tid til det, med alle de mange andre ting jeg skulle, men faktisk var en del af min opgave som messekoordinator at cirkulere i Riddersalen og holde øje med, at alt gik som det skulle. Det betød også, at jeg kom forbi standene mange gange, så jeg ikke kunne undgå at blive fristet.
Belært af andre bogmesser havde jeg lagt et budget for hvor meget jeg måtte spendere til festivalen, og medbragte beløbet i kontanter, så jeg bedre kunne holde styr med forbruget. Samtidig havde jeg skrevet en liste på forhånd over bøger jeg gerne ville have med hjem, så jeg havde en idé om hvad jeg ville kigge efter. Derudover havde jeg aftalt med et par forlag, at afhente et par anmeldereksemplarer på deres stand til Fantasyfestivalen, så de ikke skulle sendes med posten. Og så var jeg så heldig at få et helt uventet anmeldereksemplar med mig hjem, hvilket jeg var meget taknemmelig for, da bogen allerede stod på listen over bøger jeg ville købe.
Årets boghøst endte på 21 bøger, hvilket er 2 mere end jeg kom hjem med efter sidste Fantasyfestival. Af bøgerne var 3 anmeldereksemplarer og 1 gratis, men de resterende 17 bøger købte jeg selv.
For at have et vist overblik over dem, har jeg inddelt bøgerne efter de stande jeg købte dem. Jeg har, med undtagelse af den første, desværre ikke overblik over rækkefølgen jeg købte dem i, så derfor må det blive sådan.
Og så til bøgerne.

Den allerførste bog jeg fik fingrene i, fik jeg faktisk før festivalen overhovedet var gået i gang. Søde Eva Egeskjold fra Andersen & Vig forærede mig nemlig et anmeldereksemplar af Asaphs Rige, 4. og sidste bind i serien Næslandet, og jeg kan næsten ikke vente med at gå i gang med den.

På Skriveforlagets stand afhentede jeg et anmeldereksemplar af Sjæletyvens historie, 4. bind af Mikkel Wendelboes fantasyserie Aiñafablen. Jeg købte bind 1 af serien til den allerførste Fantasyfestival og bind 2 året efter, så det er næsten blevet en tradition at jeg skal have et bind af serien med hjem. Denne gang udkom bind 4 endda på Fantasyfestivalen, så det var endnu mere specielt at få bogen med hjem. Med bogen fik jeg også et klistermærke og en gratis bog med Aiñahistorier, som jeg glæder mig til at dykke ned i.

På Ulven & Uglens stand afhentede jeg også et anmeldereksemplar, nemlig Sikanias arvinger, 3. bind af Mørkets søn-trilogien af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl. Sidstnævnte var ovenikøbet tilstede på standen, så jeg fik også bogen signeret. 

Derudover købte jeg sidste bind af Anders Björkelids serie Fortællingen om Blodet, som hedder Frostskumring.

På Tellerups stand købte jeg bøger af to omgange. Første gang jeg var forbi fik jeg fingrene i Ursiderne, 3. bind af Nanna Foss´ Spektrum-serie, og Akkanas gåde, 2. bind af Boris Hansens Panteon-sagaen. Det var heldigt at jeg ikke ventede længere, for bøgerne blev revet væk, og endte med at være udsolgt. Med bøgerne fulgte også nogle flotte bogmærker, og samtidig var jeg så heldig at både Nanna og Boris var på standen da jeg kom, så jeg fik også bøgerne signeret.

Anden gang jeg var forbi købte jeg Sjælevært af Christina Bonde. Pudsigt nok købte jeg faktisk hendes trilogi Nattens sanger til den første Fantasyfestival, hvor jeg også var så heldig at få dem signeret. At jeg endnu ikke har fået læst serien forstår jeg ikke, men jeg håber at råde bod på det i løbet af 2017. Derudover var jeg så heldig at få Legender 1-3 af Margaret Weis og Tracy Hickman, Time of the Twins, War of the Twins og Test of Twins, af forlaget, så nu kan min gamle slidte 6-bindsudgave få lov at gå på pension.

Hos Forlaget mellemgaard købte jeg Ravneskrig af Karen Inge Nielsen, som var en af årets foredragsholdere. Det er første bind i en serie, og da forfatteren har spurgt om jeg vil anmelde bind 2, tænker jeg, at jeg hellere må få læst bind 1 først.

På Calibats stand købte jeg 3 bøger. Det var billedbogen Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum og Mads H. Johansen, som i øvrigt både holdt foredrag om bogen og havde en plads i Kunstnerhjørnet om lørdagen; Prøven, 1. bind af Den barske sandhed om Thor + Loke af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo: og en enkelt realistisk YA-bog, Historien om en dreng af Line Lybecker. Sidstnævnte fik jeg iøvrigt signeret af forfatteren, som var til stede på Ulven & Uglens stand.

Også DreamLitts stand var jeg forbi to gange. Første gang købte jeg Peter V. Bretts Den tatoverede mand; Katja L. Bergers Sjælehenteren, bind 1 af trilogien Fortællinger fra Døden, som jeg var så heldig at få signeret; og De fejlfødte og Glasmuren af Linette Harpsøe, bind 1 og 2 af Exilium-trilogien. Nogle af jer kan måske huske, at jeg købte De fejlfødte på sidste års BogForum, og ovenikøbet fik den signeret, men da serien har fået nye forsider, var jeg jo "nødt til" at købe den igen, så den passer med toeren:)

Anden gang jeg var forbi var for at købe Mie Møller Bies perlebog Fantasyvenner. Mie var så sød at skrive en hilsen i den, og selvom jeg ikke måtte se den mens hun skrev den, har jeg lusket mig til det siden. Det var i øvrigt i sidste øjeblik jeg fik fat i den, for bogen blev revet væk.

Sidst, men ikke mindst, købte jeg hos Arnold Buscks stand Urmageren i Filigree Street af Natasha Pulley. Det skulle vist nok være noget steampunk-agtigt, men jeg må indrømme at jeg ikke aner hvad bogen handler om. Til gengæld er den helt utroligt smuk.

Foruden bøger fik jeg også købt en hel del kunst og merchandise i Kunstnerhjørnet, og jeg glæder mig til at hænge det op på væggene i mit nye hus, når jeg flytter ind om 14 dage.

Hos BRETH Design købte jeg mig fattig i bogmærker fra Louise Haibergs Dæmondræberen-trilogi, Malene Sølvstens Ravnenes hvisken og Sidsel Sander Mittets Morika-trilogi. Derudover købte jeg et smukt tryk med Ravnenes hvisken i A4-størrelse. Da vi ryddede op, faldt jeg over det samme tryk i A3-størrelse, som havde været brugt som skilt, og som jeg forbarmede mig over og tog med hjem.

Hos Beesnitch, dygtige Stinna Weisberg Danger, købte jeg denne flotte drage.

På Art SilverGlass´ stand købte jeg hos Sophie Grunnet 3 smukke tryk inspireret af filmatiseringerne af Hobbitten, samt en utroligt flot hobbit-dør. Som I nok efterhånden alle ved, så har jeg et nært forhold til Tolkiens bøger og isærdeleshed Hobbitten, som var den bog der åbnede mine øjne for fantasygenren, da min mor læste den højt for mig, da jeg var barn. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om at jeg bare måtte have alle 4 ting med hjem.

Sidst, men bestemt ikke mindst, købte jeg hos Kristian Nüsser ved KNarts stand dette flotte tryk. Jeg havde kigget på både det og et tryk med en anden drage flere gange, men desværre var den anden drage udsolgt i A4 da jeg endelig fik tid til at gøre noget ved det, så jeg måtte nøjes med den ene drage. Jeg håber dog at få fat i det andet dragetryk en anden gang, så jeg kan hænge dem ved siden af hinanden.

Udover bøger og kunst lavede jeg ét andet indkøb. På mit besøg på Markedspladsen lørdag fik jeg nemlig købt en pose flødekarameller hos Karamelmesteren. Den ene jeg fik smagt, smagte rigtig godt. Desværre lagde jeg dem i min taske og glemte alt om dem, så alle karamellerne smeltede sammen til en stor klump. Jeg vil dog prøve, om jeg ikke kan få dem skilt ad igen, så jeg kan nyde resten af dem:)

Det var så mit, lange, blogindlæg om Fantasyfestivalen. Nu vil jeg sætte mig med en ny kop te og slappe af, inden jeg skal mødes med sælgeren af mit nye hus til en sidste gennemgang, inden jeg får nøglen på fredag.
Før jeg slutter helt vil jeg dog gerne sige tak til alle de forfattere, foredragsholdere, aktører, standholdere, frivillige og gæster som var med til at gøre Fantasyfestivalen til noget helt fantastisk. Jeg håber I har nydt den lige så meget som jeg.
Sidst, men bestemt ikke mindst, skal der lyde en kæmpe tak til bibliotekets personale for den kæmpe indsats I har ydet både op til, under og efter festivalen for at bringe mit hjertebarn sikkert i børnehave, til ledelsen for at se muligheder i min skøre idé, til min efterhånden faste vært for husly og skøn forplejning, og til resten af projektgruppen for benhårdt arbejde, problemløsning, sjov, kreativitet og med- og modspil. Jeg er taknemmelig og stolt over at mit hjertebarn nu er blevet delebarn, og glad for opbakningen fra dets reserveforældre, -onkler og -tanter. Jeg håber I er friske på endnu en omgang til næste år:)

Til jer læsere: Tak fordi I holdt ud hele vejen til enden af mit meget lange blogindlæg. Jeg håber I kunne lide det. Var I også til Fantasyfestival i weekenden, og hvad syntes I om den? Fik I også forkøbt jer, og hvad var jeres yndlingsindslag?

Hermelinen

Hermelinen er 2. bind af Katriona-trilogien, skrevet af Lene Kaaberbøl.

Kat kan næsten ikke vente med at begynde sin uddannelse på sølvrytterskolen i Breda. Hun drømmer om sin egen sølvhest, og er sikker på at hun nok skal klare det.
Der går dog ikke ret lang tid før hun finder ud af, at hun langt fra er forberedt på livet i storbyen. Ikke nok med at de andre elever er langt foran hende, hun bliver også mobbet fordi hun er fra landet, i modsætning til størstedelen af eleverne som tilhører fine byfamilier.
Kats temperament bringer hende hurtigt i problemer ikke kun med de andre elever men også med mestrene, og kan hun ikke lære at styre det får hun aldrig sin drøm til at gå i opfyldelse.
Men det er ikke kun Kats drøm der er i fare. Hermelinens magt rækker længere end hun tror, og da hun uforvarende bliver blandet ind i magtspillene i byen er flere liv i fare.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Som barn kom jeg aldrig videre end til første bind i serien, og jeg var derfor meget spændt på læse bogen da jeg fik den i hænderne igen mange år senere. Og selv om den for mig ikke helt lever op til forfatterens senere bøger, så nød jeg historien.
Sproget er letlæst og flydende, med gode beskrivelser som får universet og byen til at fremstå lyslevende for læseren.
Handlingen er godt udtænkt, og selvom jeg gættede en del af plottwistene undervejs, så var der stadig tilpas mange overraskelser til at spændingen holdt hele vejen igennem. Historien er fuld af gys, action, magi, mobning, venskab, kønsroller, intriger og masser af heste. Lidt for mange heste, for min smag. Jeg har aldrig interesseret mig for hestebøger, og selvom der også var mange andre elementer i den her bog, så synes jeg hestedelen fyldte rigtig meget. Især fordi jeg var mere interesseret i hele kønsrolle-opgøret, og magtkampene mellem mænd og kvinder, som Kaaberbøl virkelig formår at fremstille på en både tankevækkende og evigt aktuel måde. For er forskellene på mænd og kvinder virkelig så store som samfundet og vi selv gør dem til, og har kønnene ikke krav på de samme rettigheder? Det der gør bogen anderledes er, at samfundet er matriarkalsk, og det derfor er mændene der er undertrykt og gør oprør, hvilket gav hele kønsspørgsmålet et andet perspektiv end det man ellers støder på.
Her i bind to udvider seriens univers sig, og i takt med at Kat lærer at begå sig i byens magtspil, lærer læseren mere om hvordan hendes verden hænger sammen, og det gør universet endnu mere levende og interessant. Igen er der bagest i bogen et indeks hvor man kan læse mere om Breda og dets folk, og det er med til at forklare universet yderligere.
Personerne er levende og realistiske, og især Kat udvikler sig rigtig meget i løbet af bogen. Hun er stædig og stolt, med et heftigt temperament og en god portion mod. I løbet af bogen bliver hun dog bedre til at styre sine følelser og bøje af, og det gjorde, at jeg kom til at holde endnu mere af hende. Også bipersonerne var interessante og menneskelige, selvom det ikke var dem alle man kom til at kende lige godt. I og med at handlingen flytter fra landet til byen dukker der nemlig endnu flere personer op, og en del optræder kun ganske kort i handlingen, hvilket gør at man ikke lærer dem så godt at kende.
Bogen er hurtigt læst, og er man vild med Lene Kaaberbøls skrivestil vil man også kunne lide denne bog. Jeg nød den, trods hestene, og kan varmt anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

Skyggeporten

Skyggeporten er en fantasybog af Lene Kaaberbøl.

Anna på 13 år er stum, og bange for Mørket. Hendes mor forsvandt for syv år siden, og hun bor alene sammen med sin far som er maler. Da hendes mor forsvandt flyttede de ud i drivhuset, og deres gamle hus står nu og forfalder. Hendes far siger at huset er farligt, og Anna har forbud mod at gå ind i det.
I skolen bliver Anna mobbet af en flok jævnaldrene drenge. Da de en dag låser hende inde i skolens fyrrum er Anna sikker på at hun hører sin mors stemme kalde på hende. Sammen med den nye dreng i klassen, Aian, bestemmer hun sig for at finde ud af hvad der egentlig skete med hendes mor, og hun trodser derfor sin fars forbud mod at gå ind i deres gamle hus. Men det eneste hun finder i huset er en gammel nøgle, og da Aian forsvinder med den føler hun sig svigtet.
Men det ændrer sig, da hun pludselig lander i Natlandet. Her hersker Skyggedronningen, og mørke og onde drømme er overalt. Anna finder ud af hvad der er sket med hendes mor, men samtidig får hun at vide at hun er Natlandets retmæssige arving, og at kun hun kan besejre Skyggedronningen.
Først er hun dog nødt til at finde ud af hvem hun er, og finde sin indre styrke.

Michelle fra The Small Wonders of Life fik den gode idé at lave en sommerlæseleg for forskellige bogbloggere. Idéen var at hver blogger skulle sende en bog man selv syntes var en rigtig god sommerbog til en anden blogger, og alle de mange læseoplevelser skulle så deles med hashtagget #ViLæserSommerbøger. Jeg syntes det kunne være rigtig sjovt at være med, og jeg var meget spændt på at se hvilken bog der ville dukke op i min postkasse. Som I sikkert har gættet var bogen Skyggeporten som Line fra Min forestilling om hvad Paradis er sendte til mig. Bogen var fint pakket ind, og der medfulgte både små søde notesblokke og slik i en sød dåse. Jeg havde godt nok læst bogen før, men det er efterhånden en del år siden, og da jeg nu fik den i en fin ny udgave tænkte jeg det måtte være tid til en genlæsning. Og det var absolut et glædeligt gensyn.

Bogen var nemlig lige så god og creepy som jeg huskede den, og selvom den for mig ikke er helt på højde med Kaaberbøls serie Skammerens børn så er det en god og medrivende fantasyhistorie med masser af magi og gys. Handlingen er godt skruet sammen med masser af twists, og fuld af spænding, gys, magi, kontraster, mobning, venskab, ensomhed, savn og kærlighed.
Sproget er flydende og letlæst, og jeg er vild med forfatterens beskrivelser som er utroligt levende og billedskabende. Kaaberbøl behersker sproget utroligt godt, og man fornemmer det levende mørke som Anna frygter, og føler virkelig skyggerne trænge sig tættere og tættere på mens man læser. Kontrasterne mellem lys og mørke er noget som forfatteren leger en del med i bogen, både i handlingen og i beskrivelserne, og særligt Annas store, forfaldne, mørke hus, og det lyse men kolde drivhus gjorde stort indtryk på mig. Også beskrivelserne af Natlandet er gode, og man fornemmer som læser den krybende angst og det snigende forfald som Skyggedronningen udbreder. Det er rigtig godt fundet på, og rigtig godt skrevet. Savn fylder rigtig meget i historien. Anna savner sin mor, Aian og Hero savner deres fædre, Annas far savner hendes mor, og Skyggedronningen - ja, hun savner også.
Personerne er levende og menneskelige, med både godt og ondt, lys og mørke, i sig. Særligt jeg-fortælleren Anna lærer man rigtig godt at kende, og man kan som læser ikke lade være med at holde af hende. Anna er ensom, både på grund af farens selvvalgte isolation i drivhuset, og på grund af hendes stumhed som isolerer hende blandt hendes jævnaldrene klassekammerater og gør hende til et nemt mobbeoffer. Hun er bange for at blive svigtet, og uvisheden om morens skæbne gør hende utilbøjelig til at lukke andre ind. Hendes angst for mørket og de ting hun næsten kan huske er med til at isolere hende endnu mere, og det hjælper ikke at Natlandets folk har nogle klare forventninger til hende som hun ikke aner hvordan hun skal opfylde. Hendes venskab med Aian og Hero er præget af usikkerhed og manglende tillid, og samtidig fylder savnet af moren - og til dels faren - rigtig meget. Også Aian og Hero lærer man godt at kende, og samtidig kunne jeg ikke lade være med at føle med Annas far som har ladet sig fuldstændig opsluge af sorg og angst efter tabet af Annas mor, men som alligevel gør hvad han kan for at beskytte Anna, også selvom han ikke vil fortælle hende hvad han beskytter hende mod.
Skyggeporten er en rigtig god fantasyhistorie, men jeg synes dog den mangler noget i forhold til Kaaberbøls øvrige bøger. Jeg har dog svært ved at pege på præcis hvad det er den mangler. Som både sommer- og fantasybog betragtet fungerer den fint, og jeg er rigtig glad for at jeg fik den læst igen. Tak til Line for bogen. Jeg håber din egen sommerbog var et ligeså vellykket match.

Se også forfatterens hjemmeside.

Sølvhesten

Sølvhesten er 1. bind af serien om Katriona af Lene Kaaberbøl.

Katriona, kaldet Kat, er datter af en kromutter, og bor sammen med sin mor, stedfar og søskende i landet Breda. Hendes opgave er at tage sig af hestene, og hun er egentlig godt tilfreds. Hun bryder sig dog ikke om sin stedfar Cornelius, og er ofte næsvis og på tværs, hvilket får Cornelius til at slå hende.
En aften dukker en rytter på en sølvhest op på kroen. Kat bliver fortryllet af hesten, og kan ikke lade være med at tage en forbudt ridetur på den. Hendes stedfar bliver rasende, men rytteren lægger sig imellem og giver Kat en sølvmønt.
Kort efter dukker en fremmed mand op på kroen. Han kender Cornelius, og snakker meget om et sted hvor mænd ejer husene, og kvinderne adlyder. Cornelius og Kats mor skændes mere og mere, og Kat kan ikke lade være med at lytte. Da hendes mor sender hende af sted for at hente Cornelius en dag en flok fremmede mænd dukker op på kroen, opdager Kat at Cornelius har noget med Hermelinen at gøre. Hun ved dog ikke hvem Hermelinen er, men forholdet mellem hende og Cornelius forværres, og kort efter sender hendes mor hende væk fra kroen, og sætter hende i lære hos en farvemester. Men Kat kan overhovedet ikke falde til på farvergården, hvor hun mobbes af de andre piger, indtil det en dag bliver for meget.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Jeg læste første gang bogen som barn, og den gang syntes jeg den var meget uhyggelig. Som voksen kan jeg stadig fornemme den mørke stemning som skræmte mig som barn, men nu kan jeg også se andet i den.
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er fuld af spænding, gys, familiedrama, drømme, heste, mysterier og forskelle på mænd og kvinder. Hestene fylder meget i bogen - hvilket er indlysende i betragtning af bogens titel - og på mange måder virker den da også som et mellemled mellem forfatterens store fantasyserie om Skammerens børn og hendes debutserie om Tina og hestene. Hestenes store rolle var til gengæld også noget der generede mig som barn, da jeg aldrig har været en fan af hestebøger. Som voksen betragter jeg derimod hestene som en biting i bogen, og fokuserer mere på Kat og hendes udvikling. På den måde har historien altså udviklet sig for mig med alderen, hvilket er helt sjovt at opleve. Universet er godt opbygget, og selvom Kat ikke geografisk kommer så langt omkring i bogen fornemmer man alligevel hvordan landet er styret og ser ud. Det hjælper også, at der bagest i bogen er et indeks hvor der står mere om Breda og dets folk.
Sproget er letlæst og flydende, med malende beskrivelser, og godt opbyggede stemninger. Personerne virker levende og realistiske, med flere facetter. Cornelius er, på trods af at han banker Kat, egentlig forholdsvis sympatisk, men ved ikke hvad han skal stille op med Kat. Jeg kunne faktisk bedre lide ham end Kats mor som virkede temmelig kold på mig. Pigerne i farvergården, og den flokmentalitet de udviser er uhyggeligt godt beskrevet. Deres systematiske mobning af Kat er utroligt realistisk og virkelig modbydelig. Og så er der Kat selv. Hun er stædig og stolt, hvilket giver hende utroligt mange problemer, men har også et varmt hjerte, og en drøm om at finde det sted hun hører hjemme. Jeg kunne ikke undgå at komme til at holde af hende, selvom jeg en gang imellem havde lyst til at ruske hende og få hende til at lytte til andre mennesker.
Jeg er også nødt til at nævne den flotte forside som bogen har fået i den nye udgave. Personligt kan jeg bedre lide den nye forside end forsiderne på de tidligere udgaver, da jeg synes den er utroligt smuk og gennemført, med silhuetterne af springende heste og pigeansigtet på forsiden.
Bogen er hurtigt læst, og jeg er ikke i tvivl om at såvel voksne som børn vil elske den. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.