Rent blod

Rent blod er 1. bind i Morika-trilogien af Sidsel Sander Mittet.

Morika er et land der bygger på tolerance og lighed. Alle børn sendes som 12-årige til øen Raudra for at blive oplært i principperne om tolerance, lighed og fred, og står i lære i et af øen syv huse. Men bag facaden blusser gamle idealer op igen.
Eshri på 15 år overhører ved sin bedstemors begravelse sin storebror snakke om Oryndro. Han lyder bekymret, og snakker om hvordan Oryndro får mere og mere magt. Tilbage på Raudra spørger hun sin kæreste Oryn, som er fra en gammel adelig familie, hvad Oryndro er for noget. Men Oryn vil ikke snakke om det, og virker hemmelighedsfuld. Samtidig er det så som så med tolerancen på Raudra. Eshri opdager hvordan både hendes homoseksuelle ven Aubr og den halvtariske Drur bliver talt ned til, og samtidig begynder flere og flere af de unge fra gamle adelige familier at snakke om rent blod.
Eshri bestemmer sig for at undersøge Oryndro nærmere i biblioteket, og finder snart ud af mere end hun nogensinde ønskede at vide om de gamle adelige principper angående renhed.
Da Aubr forsvinder finder Eshri og Oryn ud af, at problemerne stikker dybere end som så. Mestrene er ikke specielt hjælpsomme, og lyver direkte om hvad der er sket med Aubr. Og da deres ven Korau finder nogle af de andre krigerlærlinge i færd med at gennembanke Aubrs kæreste Moe beslutter de fire venner Moe, Eshri, Korau og Oryn at forlade øen af frygt for hvad der ellers vil ske.
De må forsøge at finde ud af hvor dybt den adelige kult stikker, og finde ud af hvad sandheden om deres land egentlig er. Men vigtigst af alt, så må de forsøge at overleve i et samfund hvor alle reglerne tilsyneladende er blevet ændret.

Rigtig spændende og fornyende fantasy. Sproget er letlæseligt og flydende med masser af malende beskrivelser, og læsningen flyver af sted. Bogens univers virker troværdigt og er godt bygget op. Personerne er levende og troværdige, og specielt Eshri og Korau lærer læseren rigtig godt at kende, da bogen fortælles skiftevis fra de tos synsvinkler. Også Oryns splittelse mellem familie og venner, og hans ønske om at kæmpe for det han tror på, er rigtig godt fortalt. Handlingen er skruet godt sammen, og man keder sig på intet tidpunkt under læsningen. Faktisk er bogen umulig at slippe, på trods af at forfatteren tager en hel del tunge emner op undervejs. Her nævnes i flæng: tolerance (og manglen på samme), homoseksualitet, fremmedhad, at kæmpe for det man tror på, racerenhed, samt en god portion samfundskritik, som forfatteren er god til at vise fra begge sider - altså både de adelige, som mistede magten, og demokraterne som vandt, og nu igen trues af de adelige. Og så er jeg ret vild med bogens omslag. Jeg kan faktisk ikke sige noget dårligt om bogen, og kan slet ikke vente med at læse de næste bind i serien. Bogen kan varmt anbefales.