De fire søskende Peter, Susan, Edmund og Lucy bliver under Anden Verdenskrig sendt i sikkerhed på landet for bombardementerne af London. De bliver indlogeret hos en gammel, rar professor i hans store hus. En dag, mens børnene udforsker huset, beslutter Lucy sig for at kigge nærmere på et garderobeskab fyldt med pelsfrakker. Til hendes store overraskelse befinder hun sig pludselig i en anden verden, dækket af sne. En verden, der kaldes Narnia, og som i mange år har været undertrykt af en ond heks.
I første omgang tror hendes søskende ikke på hende, men en dag, hvor de fire børn gemmer sig for professorens husholderske i garderobeskabet, havner de alle sammen i Narnia. Og før de får set sig om, er de på flugt fra den hvide heks. En gammel profeti fortæller nemlig, at Narnia først bliver frit, når fire menneskebørn sidder på tronerne på kongeslottet, og heksen vil gøre alt for ikke at miste sin magt.
De fire søskende må opsøge løven Aslan for hjælp, men undervejs bliver de skilt fra hinanden.
Kampen mellem det gode og det onde er i gang.
Jeg har læst Narnia-serien, og især Løven, heksen og garderobeskabet, mange gange. For mig er bogen her den bedste i serien, og den kan da også glimrende læses som en standalone, selvom den i princippet er andet bind i serien.
Løven, heksen og garderobeskabet er en ægte fantasyklassiker, som, på trods af, at den efterhånden har en del år på bagen, og benytter sig af et ældre sprog, stadig er lettilgængelig for børn og voksne.
Sproget bærer præg af, at det er en børnebog, da det er forholdsvis enkelt og letlæst, også selvom sprogtonen naturligt er af noget ældre dato. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og de mange små illustrationer er med til at gøre Narnia og personerne levende.
Handlingen er godt skruet sammen, og man keder sig ikke på noget tidspunkt. Historien er fyldt med action, magi, søskendekærlighed og -rivalisering, jalousi, forræderi, venskab, ondskab, talende dyr, magiske væsener og selvopofrelse. Men også masser af te, hygge og endda et strejf af jul. Forfatteren skrev oprindeligt historien og serien som en allegori for kristendommen, og det er da heller ikke svært at se parallellerne, hvis man ved det. Alligevel føler man som læser ikke, at man får tvunget religionen ned i halsen, da historien sagtens kan læses og nydes uden det religiøse lag.
Universet er gennemført, og fyldt med magi og fantastiske væsener, krydret med pudsige, velkendte elementer som for eksempel den ikoniske lygtepæl og fru Bævers symaskine. Det er en verden med egen historie, religion, geografi, planter og profetier, med noget næsten drømmeagtigt og charmerende over sig, der gør den svær at slippe.
Personerne er menneskelige og nuancerede, og især søskendebåndet er virkelig godt beskrevet. Peter er den ældste, og føler, han skal tage sig af sine yngre søskende. Susan føler ligesom Peter et vist ansvar for sine yngre søskende, men er lidt mere forsigtig af sig, end de andre. Edmund er lidt af en møgunge. Han er drillesyg, egoistisk og bliver let sur på sine søskende, men samtidig er han også den, der udvikler sig mest undervejs. Lucy er den yngste, og den mest tillidsfulde af dem, uden dog at være naiv eller kedelig. Hun har et godt hjerte, men føler sig en gang imellem talt ned til af sine ældre søskende. Af bipersonerne er det især den hvide heks og Aslan, der træder frem. Den hvide heks er ond, magtsyg og manipulerende, og vil gøre alt for at beholde sin magt, mens Aslan er vis, magtfuld og gennemført god. De to er hinandens modpoler, men har også en fælles fortid og forståelse, hvilket tilfører dem begge ekstra mystik. Men også den venlige faun hr. Tumnus og hr. og fru Bæver er hyggelige og varme bekendtskaber.
Løven, heksen og garderobeskabet er altid en genlæsning værd, og jeg nød gensynet med såvel personer som verdenen. På trods af det episke opgør mellem godt og ondt, den uhyggelige hvide heks og de alvorlige temaer, bogen bringer på banen, så er historien også hyggelig og charmerende, hvilket gør bogen perfekt til højtlæsning for yngre fantasyelskere, eller et nostalgisk gensyn for den voksne fantasylæser. Læs den mens sneen falder, med en kande te (eller varm chokolade) og nogle småkager inden for rækkevidde, for du kan ikke undgå at blive sulten undervejs. Bogen har mine varmeste anbefalinger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar