Anna på 13 år er stum, og bange for Mørket. Hendes mor forsvandt for syv år siden, og hun bor alene sammen med sin far som er maler. Da hendes mor forsvandt flyttede de ud i drivhuset, og deres gamle hus står nu og forfalder. Hendes far siger at huset er farligt, og Anna har forbud mod at gå ind i det.
I skolen bliver Anna mobbet af en flok jævnaldrene drenge. Da de en dag låser hende inde i skolens fyrrum er Anna sikker på at hun hører sin mors stemme kalde på hende. Sammen med den nye dreng i klassen, Aian, bestemmer hun sig for at finde ud af hvad der egentlig skete med hendes mor, og hun trodser derfor sin fars forbud mod at gå ind i deres gamle hus. Men det eneste hun finder i huset er en gammel nøgle, og da Aian forsvinder med den føler hun sig svigtet.
Men det ændrer sig, da hun pludselig lander i Natlandet. Her hersker Skyggedronningen, og mørke og onde drømme er overalt. Anna finder ud af hvad der er sket med hendes mor, men samtidig får hun at vide at hun er Natlandets retmæssige arving, og at kun hun kan besejre Skyggedronningen.
Først er hun dog nødt til at finde ud af hvem hun er, og finde sin indre styrke.
Michelle fra The Small Wonders of Life fik den gode idé at lave en sommerlæseleg for forskellige bogbloggere. Idéen var at hver blogger skulle sende en bog man selv syntes var en rigtig god sommerbog til en anden blogger, og alle de mange læseoplevelser skulle så deles med hashtagget #ViLæserSommerbøger. Jeg syntes det kunne være rigtig sjovt at være med, og jeg var meget spændt på at se hvilken bog der ville dukke op i min postkasse. Som I sikkert har gættet var bogen Skyggeporten som Line fra Min forestilling om hvad Paradis er sendte til mig. Bogen var fint pakket ind, og der medfulgte både små søde notesblokke og slik i en sød dåse. Jeg havde godt nok læst bogen før, men det er efterhånden en del år siden, og da jeg nu fik den i en fin ny udgave tænkte jeg det måtte være tid til en genlæsning. Og det var absolut et glædeligt gensyn.
Sproget er flydende og letlæst, og jeg er vild med forfatterens beskrivelser som er utroligt levende og billedskabende. Kaaberbøl behersker sproget utroligt godt, og man fornemmer det levende mørke som Anna frygter, og føler virkelig skyggerne trænge sig tættere og tættere på mens man læser. Kontrasterne mellem lys og mørke er noget som forfatteren leger en del med i bogen, både i handlingen og i beskrivelserne, og særligt Annas store, forfaldne, mørke hus, og det lyse men kolde drivhus gjorde stort indtryk på mig. Også beskrivelserne af Natlandet er gode, og man fornemmer som læser den krybende angst og det snigende forfald som Skyggedronningen udbreder. Det er rigtig godt fundet på, og rigtig godt skrevet. Savn fylder rigtig meget i historien. Anna savner sin mor, Aian og Hero savner deres fædre, Annas far savner hendes mor, og Skyggedronningen - ja, hun savner også.
Personerne er levende og menneskelige, med både godt og ondt, lys og mørke, i sig. Særligt jeg-fortælleren Anna lærer man rigtig godt at kende, og man kan som læser ikke lade være med at holde af hende. Anna er ensom, både på grund af farens selvvalgte isolation i drivhuset, og på grund af hendes stumhed som isolerer hende blandt hendes jævnaldrene klassekammerater og gør hende til et nemt mobbeoffer. Hun er bange for at blive svigtet, og uvisheden om morens skæbne gør hende utilbøjelig til at lukke andre ind. Hendes angst for mørket og de ting hun næsten kan huske er med til at isolere hende endnu mere, og det hjælper ikke at Natlandets folk har nogle klare forventninger til hende som hun ikke aner hvordan hun skal opfylde. Hendes venskab med Aian og Hero er præget af usikkerhed og manglende tillid, og samtidig fylder savnet af moren - og til dels faren - rigtig meget. Også Aian og Hero lærer man godt at kende, og samtidig kunne jeg ikke lade være med at føle med Annas far som har ladet sig fuldstændig opsluge af sorg og angst efter tabet af Annas mor, men som alligevel gør hvad han kan for at beskytte Anna, også selvom han ikke vil fortælle hende hvad han beskytter hende mod.
Skyggeporten er en rigtig god fantasyhistorie, men jeg synes dog den mangler noget i forhold til Kaaberbøls øvrige bøger. Jeg har dog svært ved at pege på præcis hvad det er den mangler. Som både sommer- og fantasybog betragtet fungerer den fint, og jeg er rigtig glad for at jeg fik den læst igen. Tak til Line for bogen. Jeg håber din egen sommerbog var et ligeså vellykket match.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar