I årtusinder har verden været styret af en cyklus, hvor en dæmonkonge har vokset sig stærk, for siden at blive slået af en helt, som bliver genfødt en gang hvert hundrede år. Dæmonkongens ondskab ødelægger halvdelen af verden, mens menneskeheden venter på den lovede helt, der vil redde dem.
Desværre er Dæmonkongens magt denne gang vokset hurtigere, end den plejer. Det er kun 23 år siden, den sidste Dæmonkonge blev slået af en helt, og ondskaben har allerede erobret mere end halvdelen af verden. Menneskeheden har ikke tid til at vente på en helt, der kan redde dem.
Yui er ikke født som helt, men hun har en plan. Hun har godt nok ingen af en helts traditionelle evner, men hvis hun kan finde en måde at få fat i heltens legendariske sværd (som kun en helt kan trække fri af den sten, sværdet står i), besejre de ventende monstre og finde de magiske nøgler gemt i elementernes templer, har hun måske en chance for at tage kampen op mod Dæmonkongen, og redde verden, før det er for sent. Hvis ellers hendes plan virker...
Okay, jeg indrømmer blankt, at den her bog var 99% et titelkøb. Men hold op, hvor var den underholdende.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser og masser af humor.
Universet er ved første øjekast en typisk fantasyverden, men magisystemet er en del anderledes, end jeg er vant til. Bogen er nemlig kraftigt inspireret af computerspil, hvilket forfatteren på ingen måde lægger skjul på, og det betyder, at alle personer har en chance for at stige i grader - og evner - undervejs. Det gør især actionscenerne sjove at læse, fordi der pludselig kan dukke nye evner op, når et monster bliver slået ihjel. Samtidig er universet - og historien - fyldt med fantasyklicheer, som forfatteren dog giver sit eget twist undervejs.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom dele af plottet er lette at gætte, så tager historien alligevel et par uventede drejninger undervejs. Historien er spændende, og fyldt med action, spilreferencer, monstre, magi, kampen mod det onde, mod, venskab og masser af slim.
Personerne er levende og nuancerede, og selvom de ved første øjekast ligner stereotype fantasyfigurer, så giver forfatteren dem en del mere personlighed undervejs. Hovedpersonen Yui er modig, intelligent, impulsiv, stædig og god til at tænke ud af boksen. Hun nægter at følge de etablerede regler for, hvem der kan være en helt, og vælger at tage kampen op, i stedet for passivt at vente på en helt. Hendes modpol er krigerpræsten Ken, som er dybt religiøs, modig, en dygtig sværdkæmper og healer. Alligevel bøjer han sig for Yuis argumenter, og går med til at ledsage hende på hendes rejse. De to supplerer hinanden rigtig godt, og deres venskab virker troværdigt. Af andre bipersoner kan nævnes feen Vex, hvis teenageattitude dækker over en stor sorg, og som trods sin størrelse sagtens kan slå fra sig.
How to Defeat a Demon King in Ten Easy Steps er den første progression fantasybog, jeg har læst, og jeg var positivt overrasket. Jeg er ikke den store gamer, så havde ikke umiddelbart troet, at det var en genre for mig, men blandingen af humor, spilelementer og fantasyklicheer fungerede virkelig godt, og jeg følte næsten, at jeg befandt mig inde i et computerspil, mens jeg læste den. Er man fan af progression fantasy, gamer eller bare vild med fantasy, der vender alle klicheerne på hovedet, så kan bogen her kun anbefales. Jeg skal helt klart læse mere af forfatteren.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar