fredag den 1. december 2023

Læsestatus for november

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

November var mørk, kold og sygdomsfyldt. Regn og blæst blev afløst af sne og kulde, og det bliver stadig tidligere mørkt.
Jeg havde håbet, at efterårets sygdom var overstået med oktober, men nej. Derfor blev det heller ikke til så mange sociale ting i månedens løb, som jeg havde håbet på.
Jeg startede måneden ud med en tur til BogForum med arbejdet, hvilket var ligeså skønt, som det plejer at være, selvom programmet for mit vedkommende ikke var det mest interessante i år. Desværre fik jeg slæbt en forkølelse med mig hjem, som kastede mig ud i den første sygdomsperiode. Og knap var jeg tilbage på arbejde, før jeg lagde mig anden gang med omgangssyge/influenza.
På trods af det var humøret egentlig okay i november. Jeg havde ikke det store overskud til at læse bøger, men det betød ikke, at jeg ikke fik læst. November plejer ellers generelt at være årets dårligste læsemåned, men det skulle man ikke tro, når man ser på stakken af læsestof jeg fik tygget mig igennem. Det blev ikke til så mange anmeldelser på bloggen, men jeg håber på at tage revanche i december. 
Og lad os så se på, hvad jeg fik læst. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I november fik jeg læst et enkelt anmeldereksemplar. 
Bogen er: 

Kenneth Bøgh Andersen: Jekyll & Hyde genfortalt
Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. 

Jeg blev også færdig med den gysernovelleantologi, jeg startede på i oktober.
Den er:

Spirits & Ghouls Short Stories (Gothic Fantasy)

Men det, jeg fik læst mest af i november, var tegneserier og graphic novels. Hele 32 styk blev det til, og de er:

Jim Davis:
Garfield - den lede hankat (Garfield 1)
Garfield elsker alle (Garfield 2)
Garfield overgi'r sig aldrig (Garfield 3)
Alias Al Catpote (Garfield 17)
Lige i øjet! (Garfield 20)
Garfield flader ud (Garfield 21)
Kælekatten (Garfield 22)
Alle mavekneb gælder (Garfield 29)
Picatto (Garfield 35)
Mandag igen! (Garfield 36)
Kogebøger ligger godt på maven (Garfield 37)
Snehunden glammer (Garfield 38)
Garfield giver piben en anden lyd (Garfield 41)
Fart over feltet (Garfield 42)
Garfield's Diner transportable (Garfield 45)
Start dagen med et smil (Garfield 48)
Femti, nemli'! (Garfield 50)
Garfield er et snorketræ (Garfield 55)
Garfield på tynd is (Garfield 57)
Spise med grise (Garfield 59)
Garfield overvejer (Garfield 60)
Et gyldent håndtryk (Garfield 61)
Garfield og den blå tone (Garfield 62)
Garfield - Orangeade i G-dur
Garfield - Rigtige venner

CED og Morin:
Smadderond (Mørkets fyrste praktikant 3)
Vildt ond (Mørkets fyrste praktikant 4)
Serien er i gang. 

Fabcaro og Didier Conrad: Den hvide iris (Asterix 40)
Serien er ajour. 

Goscinny og Uderzo: Asterix i Alperne! (Asterix 16)

Arleston og Tarquin:
Kvindeøen (Zanfyst fra Stjernerne 4)
Jagten på Gawlax-bakterien (Zanfyst fra Stjernerne 5)
Serien er i gang. 

Bill Watterson: Steen & Stoffer 

I alt fik jeg læst 2 bøger og 32 tegneserier/graphic novels i november. Af dem var 1 anmeldereksemplar og 1 antologi. 1 var på engelsk. 
I december står den (forhåbentlig) på forældrebesøg, hvis ellers vejret vil samarbejde, læsekredsmøde, og, selvfølgelig, jul. Der er kun et par uger, til jeg går på juleferie, men jeg har en del, jeg skal nå på arbejdet inden. Derudover byder december på en del ekstravagter i forbindelse med julen, og så håber jeg at få færdiglæst nogle af de bøger, jeg er i gang med, inden 2023 er slut. 

Ingen kommentarer: