mandag den 24. oktober 2016

Top 10 Liste: Mest genlæste fantasyserier

Jeg har bestemt mig for at indføre noget nyt på bloggen, nemlig Top 10 Lister. I listerne vil jeg give 10 anbefalinger til fantasylæsning, ud fra min egen læsning. Jeg vil forsøge at lave en liste om måneden, men det er dog langt fra sikkert at det bliver sådan det ender. 
Top 10 Listerne er ikke i prioriteret rækkefølge, hvor det bedste står øverst, men simpelthen 10 fantasyanbefalinger fra mig til jer. 
Rigtig god fornøjelse.

10 mest genlæste fantasyserier

Serier forstås som tre eller flere fantasybøger der hænger sammen, og en fantasyforfatter kan kun repræsenteres af en serie på listen. 


J.R.R. Tolkien: Ringenes Herre
Eventyret om Ringen
De to tårne
Kongen vender tilbage


Serien handler om hobbitten Frodo, som af sin onkel arver en magisk ring. Ringen viser sig at tilhøre den onde Sauron, hvis ondskab igen begynder at vokse, efter flere tusind års fred. Frodo bliver udvalgt til at føre Ringen til Mordor og ødelægge den, så Saurons magt kan blive brudt. Han bliver ledsaget af en gruppe af mennesker, dværge, elvere og hobbitter på sin færd, og med i gruppen er også troldmanden Gandalf. Men Ringens magt vokser i takt med Saurons ondskab, og Frodos kræfter og modstandskraft forsvinder langsomt under den lange rejse. Kun trofasthed og kærlighed kan overvinde Ringens magt, og skal verden reddes, må alle frie folkeslag stå sammen mod ondskaben. 

Det kommer nok ikke som en overraskelse for de af jer der kender mig, at Ringenes Herre står på listen. Jeg har elsket Tolkiens univers lige siden jeg som barn fik læst Hobbitten højt, og det var igennem Tolkien at min kærlighed til fantasygenren blev født. Siden jeg selv lærte at læse har jeg genlæst Tolkiens bøger igen og igen. Serien er for mig den ultimative fantasyserie - beklager, Harry Potter-fans - og vil altid have en særlig plads i mit hjerte.


Guy Gavriel Kay: Fionavar-Gobelinen
Sommertræet
Den vandrende ild
Den mørkeste vej


Fem unge fra Torontos universitet møder en aften en troldmand fra en anden verden. Han overtaler dem til at besøge Fionavar, som er den første af alle verdener, og hvis skæbne har stor betydning for alle de andre verdener. Men allerede under rejsen går det galt, og de fem bliver skilt fra hinanden. Mens de fire, Kimberly, Kevin, Jennifer og Paul, venter på at troldmanden får opstøvet deres ven, Dave, opholder de sig som æresgæster ved kongen af Brennins hof, hvor der forberedes en stor fest. Men en gammel ondskab er i færd med at rejse sig, og falder Fionavar, falder de andre verdener snart efter. De fem venner får hver især en rolle at spille i kampen mod den onde Rakoth Maugrim, og finder undervejs ud af hvem de selv er. 

Jeg læste første gang serien som ung teenager, da jeg, i rent selvforsvar, begyndte at græsse i voksenafdelingen, efter at have læst alle bibliotekets andre fantasybøger. Serien fangede mig med det samme, ikke mindst på grund af dens fantastiske sprog, og det helt igennem utrolige univers. Siden har jeg genlæst den rigtig mange gange, og hver gang begejstres jeg over sproget, som fanger mig allerede i indledningen. Jeg forstår stadig ikke, at det kun er denne ene serie af forfatterens mange bøger, der er oversat til dansk. 


Diana Wynne Jones: Chrestomanci-serien
Christopher Chants ni liv
Et fortyllet liv
Magikerne i Caprona
Hekseskolen
Conrad´s Fate
The Pinhoe Egg
Mixed Magics


Serien handler om ærkemagikeren Chrestomanci, der som den eneste har ni liv. Hans opgave er at holde styr på magien og stoppe onde magikere fra at ødelægge de forskellige verdener. I løbet af serien bliver Chrestomanci-titlen overtaget af forskellige personer, ligesom Chrestomanci også har et par lærlinge undervejs. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Jeg har læst Chrestomanci-serien et utal af gange siden jeg var barn, og vender stadig tilbage til bøgerne den dag i dag. Der er nemlig noget ufatteligt charmerende og magisk over dem, og så er de fulde af humor. De første fire bøger er oversat til dansk, men de sidste tre, hvoraf Mixed Magics er en novellesamling, er aldrig blevet det, formodentlig fordi de blev udgivet flere år efter de første bind, hvor Diana Wynne Jones desværre begyndte at gå lidt i glemmebogen blandt såvel forlag som læsere. Og det er synd, for hendes bøger er fantastiske, og fulde af varme, humor og magi. 


Tamora Pierce: Løvindens sang
Alanna
I Gudindens hånd
Kvinden Der Rider Som En Mand
Den Springende Løvinde


Tvillingerne Thom og Alanna har magiske evner. Thom drømmer om at blive troldmand, og hader at øve krigerfærdigheder, mens Alanna drømmer om at blive ridder, og ikke har spor lyst til at blive en fin dame. Da tvillingerne af deres far bliver sendt hjemmefra for at gå i skole, beslutter de sig for at bytte plads. Mens Thom tager til klosterskolen for at lære trolddom, udgiver Alanna sig for at være en dreng, og tager til hovedstaden for at lære at blive ridder. Hun finder dog snart ud af, at det slet ikke er så let at blive kriger som hun troede, og samtidig må hun hele tiden passe på ikke at ingen finder ud af at hun i virkeligheden er en pige. Heldigvis får hun en gruppe gode venner, heriblandt kronprinsen og tyvenes konge, som hjælper hende med at forfølge den fremtid hun så brændende ønsker sig. 

Jeg har elsket den her serie siden jeg første gang læste den som barn, og har siden genlæst den igen og igen. Universet er helt fantastisk, og bliver hele tiden udbygget, efterhånden som der kommer både efterfølgende og tidligere serier til. At serien har et stærkt feministisk budskab gik fuldstændig hen over hovedet på mig som barn, hvor jeg i stedet bare syntes det var en god historie. Det synes jeg sådan set stadigvæk det er, men som voksen kan jeg se flere lag i historien, og derfor holder den også stadigvæk. Det var derfor også et stort øjeblik da jeg hørteTamora Pierce fortælle til Fantasyfestivalen i Esbjerg i 2015. 


Judith Tarr: The Hound and the Falcon 
The Isle of Glass
The Golden Horn
The Hounds of God

På dansk: Hunden og Falken: Elvermunken, Det gyldne horn, Herrens hunde


Serien handler om munken Alfred som gemmer på en hemmelighed. Han er nemlig elver, og har som sådan, efter Bibelens forskrifter, ikke nogen sjæl. En dag dukker en anden elver op i klostret, hårdt såret, og Alfred får pludselig brug for sine magiske evner. Elveren pålægger ham at opsøge kongen, Richard Løvehjerte, for at overbringe et budskab fra elverkongen, og pludselig må Alfred lære at begå sig i verden udenfor klostrets mure. Han får selskab af en hund, som er mere end den ser ud til, og bliver kastet ind i en verden af hofintriger, religiøs fanatisme og magi. 

Jeg har altid været vild med historie fra middelalderen og korstogstiden, og da jeg som barn opdagede denne historiske fantasy-serie var jeg helt solgt. Jeg har læst den og den samhørende serie, Korset og Halvmånen, et utal af gange, og en stor del af min fascination af og viden om korstogstiden stammer herfra. Magi og historie - what´s not to lige?


Lloyd Alexander: Kampen om landet Prydain
Tarans første rejse
Taran og mørkeridderne
Taran og borgen på øen
Taran Vandringsmand
Kong Taran


Serien handler om drengen Taran som er hittebarn, og opvokset hos troldmanden Dallben. Han vil gerne være en stor helt, men lever i stedet et helt almindeligt liv som grisepasserassistent. Hvis man da kan kalde det helt almindeligt at tage sig af en orakelgris. En dag stikker grisen af, og det bliver starten på et eventyr ud over det almindelige hvor Taran møder både prinser, prinsesser, mærkelige og onde væsener, og må tage kampen op mod ondskaben. 

Serien er en af de klassiske fantasyserier for børn, og er temmelig letlæst, selvom historien på ingen måde mangler noget. Jeg har læst den igen og igen, og elsker seriens humor og sprog, og ikke mindst de mange dejlige personer som læseren møder undervejs. 


David Eddings: The Elenium
The Diamond Throne
The Ruby Knight
The Sapphire Rose

På dansk: Eleniaden: Dronningens beskytter, Jagten på Bhelliom, Patriarkens trone, Kampen mod Azash


Ridder Jernhøg har i mange år levet i eksil. Men da hans konge dør, vender han tilbage til sit fødeland for at tjene sin dronning, og indtage sin retmæssige plads som Dronningens beskytter. Da han vender hjem finder han hurtigt ud af, at kongen er død under mystiske omstændigheder, og at den unge dronning er blevet ramt af en ukendt sygdom. Heldigvis er det lykkedes nogle riddere af hans orden og hans lærer i magi, Sephrenia, at indkapsle dronningen i magi, men det er en stakket frist, og finder Jernhøg ikke en kur, vil dronningen være død inden der er gået et år. Sammen med riddere fra de andre ridderordener, sin væbner og hans søn, Sephrenia og hittebarnet Flute må Jernhøg kæmpe mod tiden og dronningens fjender for at finde en kur. En kur, som kan vise sig at være farligere end man skulle tro, for en ældgammel fjende er begyndt at røre på sig igen, og Jernhøg kan risikere at måtte vælge mellem sin dronning og sine ridderløfter.

Som barn slugte jeg serien igen og igen, og det har egentlig ikke ændret sig efter jeg er blevet voksen, på trods af at jeg nu undrer mig over hvorfor serien er placeret i børneafdelingen, indholdet taget i betragtning. Jeg er vild med Eddings´ skrivestil og verdensopbygning, og havde jeg ikke valgt at hver forfatter kun kunne repræsenteres af én serie, ville alle forfatterens serier stå på listen. 


C.S. Lewis: Narnia-serien
Troldmandens nevø
Løven, heksen og garderobeskabet
Hesten og drengen
Prins Caspian
Morgenvandrerens rejse
Sølvstolen
Det sidste slag


Serien handler om landet Narnia, som er nært forbundet med alle andre verdener. Børn fra vores verden besøger Narnia, hvor de får afgørende betydning for landet og kampen mod det onde.

Endnu en klassisk fantasyfortælling for børn, som jeg har genlæst igen og igen. I og med at hver bog i serien fortæller en afsluttet historie, og der i øvrigt skiftes hovedpersoner i hvert bind, er det svært at komme med et samlet referat, men tilsammen fortæller serien utrolig historie. Det var bestemt ikke alle bind jeg var lige begejstret for som barn, men efter jeg som voksen fandt ud af at C.S. Lewis med bøgerne ville fortælle om kristendommen for børn, er jeg blevet mildere stemt overfor nogle af bøgerne, som pludselig begyndte at give mening, og jeg genlæser dem stadig indimellem. 


Anne McCaffrey: Skjaldenes hal-serien
Ildøglernes sang
Skjaldenes hal
Dragetrommer


Menolly er datter af en borgherre, og har store musikalske evner. Men hendes far nægter at lade hende uddanne sig som skjald, og efter et uheld med en fisk ødelægger hendes ene hånd, mister hun håbet. Men da hendes forældre helt forbyder hende at synge og spille, flygter hun fra borgen. Men Pern er et farligt sted at bo, og da der pludselig falder Tråd, må Menolly gemme sig i en hule. Her finder hun en rede med ni ildøgleæg, og pludselig ændrer hendes fremtid sig i en grad hun aldrig ville have drømt om. 

Jeg elsker alt hvad der har med drager at gøre, så det er ikke så mærkeligt, at jeg har genlæst serien her et utal af gange. Som teenager fandt jeg ud af, at Pern-serien på originalsproget er endnu længere end disse tre, men jeg har faktisk kun fået læst en enkelt af de andre trilogier på engelsk. Jeg har dog undret mig en del over, at forfatteren selv betegnede sig som science fiction-forfatter, for jeg har altid betragtet denne serie som fantasy. 


Margaret Weis & Tracy Hickman: DragonLance - Krøniker
Dragons of Autumn Twilight
Dragons of Winter Night
Dragons of Spring Dawning

Tidligere: De første tegn, Drageskygger, Dragemørke, Dragelansen, Dragekrigen, Mørkets dronning


Dragerne er vendt tilbage til Krynn, som er et land behersket af guderne og tre slags magi. Mørkets dronning er i gang med at opbygge sine styrker, og krig synes uundgåelig. En gruppe bestående af en ridder, to barbarer, en kriger, en halvelver, en dværg, en kendar og en troldmand begiver sig sammen ud for at finde dragelansen, det eneste våben der kan dræbe de drager der hærger Krynn. Men vejen er lang og farefuld, og det er ikke nemt at skabe sammenhold mellem de forskellige racer. 

Som sagt elsker jeg drager, så selvfølgelig har jeg også læst denne serie - og de efterfølgende - igen og igen. For godt nok er serien ikke stor litteratur, og samtlige fantasyklicheer kan findes i bøgerne, men historien har altså et eller andet over sig, som bare virker. Jeg læste serien første - og anden - og tredje - og...  gang - som barn, og elskede den højt. Jeg må dog indrømme, at de to første serier - Krøniker og Legender - for mig er de absolut bedste, og jeg stod af ved de to sidste serier, Sjæle-Krøniken og Dødekrøniken


Har I læst nogle af serierne på listen? Og hvad synes I om dem?

2 kommentarer:

Christina sagde ...

Jeg er helt med på Ringenes Herre, Fionavar-Gobelinen og Anne McCaffrey (jeg skal snart i gang med nogle flere Pern-bøger af Anne McCaffrey - kun ildøglernes sang og en enkelt bog til blev oversat til dansk - de resterende - og der er en del - findes kun på engelsk).

Tamora Pierce er også fantastisk, jeg foretrækker umiddelbart de bøger der tilsammen kaldes Provsts dogs (Terrier Blodhund og Mastiff) som kronologisk er de tidligste fra Tortall universet - jeg har sidste år genlæst hele Tortall universet i bøgernes kronologiske rækkefølge (som altså ikke er det samme som udgivelsesrækkefølge), det kan anbefales hvis man er til gensyn :-)

Judith Tarr er også klassisk for mig, og det samme er David Eddings - jeg har faktisk lige haft gensyn med begge - jeg har vist ved nærmere eftertanke være ret nostalgisk de sidste par år :-)

Narnia har jeg genlæst én enkelt gang som voksen - og det kommer jeg ikke til igen, de kunne slet ikke fange mig.
Diana Wynne Jones er jeg lidt ambivalent omkring, synes egentlig ikke de bøger jeg har læst er særlig velskrevne

Noget siger mig at jeg har læst Taran, men de må ikke have bidt sig fast så...
Dragonlance har jeg sjovt nok stadig til gode at stifte bekendtskab med...

Unknown sagde ...

Ej en skøn liste. De fleste er læst, nogen dog gået i glemmebogen og skal da genlæses tamora pierce har siden jeg læste den første bog fra hende været min ynglings forfatter og "go-to" når jeg manglede læsestof og de er blevet genlæst flere gange end det er sjovt at indrømme... Kan som tilføjelse til hende fortælle at der faktisk lige er udkommet 2 nye bøger omkring Numair da han studerede sammen med Orzone- de kan også anbefales.