Dead as a Doornail er 5. bind i Charlaine Harris´ serie The Southern Vampire Mysteries (aka True Blood, aka Sookie Stackhouse)
Efter opgøret med heksene er der endelig kommet lidt ro i Sookies liv. Bortset selvfølgelig fra, at hendes bror Jason nu er en varpanter, og at Eric bliver ved med at plage hende for at finde ud af hvad der skete mellem dem mens han havde mistet hukommelsen.
Men roen forsvinder, da hendes chef Sam bliver skudt lige ved siden af hende. Og Sookie finder snart ud af, at Sam ikke er den eneste hamskifter/vardyr der er blevet ramt af kugler. Også lederen af varpanterne er blevet skudt, og de andre varpantere mistænker Jason for at stå bag.
Sookie må finde den rigtige gerningsmand før næste fuldmåne, hvis Jason skal overleve. Men hun får snart endnu mere at tænke på, da der bliver sat ild til hendes hus, og hun kun overlever med nød og næppe. Og som om det ikke er nok, så har Sookie også problemer med kærligheden. På vampyrsiden kæmper Bill og Eric om hendes gunst, men også lederen af varpanterne og varulven Alcide efterstræber hende, og ligegyldigt hvem hun vælger kan hun ikke undgå at blive blandet ind i politik.
Det er slet ikke nemt at være telepat...
Femte bind i serien lever bestemt op til sine forgængere. Tempoet er højt, og handlingen næsten eksploderer allerede fra første side, så det er med at holde tungen lige i munden for at hitte rede i alle de mange plottwists, intriger, indviklede racepolitikker og mordforsøg som endnu en gang invaderer Sookies liv. For slet ikke at tale om Sookies rodede romantiske liv, hvor bejlerne står i kø, og hvor det er svært at finde ud af hvem der er mest - eller mindst - farlig for Sookies helbred. Dette bind i serien er en smule anderledes end de andre, fordi der rent undtagelsesvis faktisk ikke er sex i bogen. Eller, ikke ret meget, i hvert fald. Det er både forfriskende og tiltrængt, fordi det giver både læseren og Sookie en chance for at finde ud af hvem hun egentlig vil have, og hvad valget eventuelt vil koste hende. Jeg er spændt på om forfatteren tager revanche i næste bind.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, og der er ikke sparet på humoren. Beskrivelserne er stadig gode og levende, og universet bliver endnu en gang udvidet, hvilket gør at det bliver ved med at virke nyt og magisk. Som læser lærer man mere om varulvenes interne organisation, og det er faktisk temmelig interessant, fordi forfatteren formår at få varulvene til at være både genkendelige og fremmedartede på en og samme tid. Som læser både fascineres og frygter man de fremmede væsener, og der trækkes dermed en temmelig tydelig parallel til nutidens raceproblemer.
Personerne er levende og menneskelige - og farlige og fremmedartede. Sookie er en dejlig hovedperson med et stort hjerte og en utrolig stædighed, som, på grund af sin evne, ofte er udenfor det menneskelige fællesskab. Man skulle tro at hun så passede ind i det overnaturlige fællesskab, men det gør hun faktisk heller ikke. Med andre ord: Hun er for overnaturlig til at være menneske og for menneskelig til at være overnaturlig. Det gør at hun ofte er ensom, og derfor klamrer hun sig også i endnu stærkere grad til sine få venskaber og sin bror. Det er rigtig godt skrevet - og rigtig godt beskrevet. Bipersonerne virker også levende og realistiske, selvom de ikke altid handler logisk set fra et menneskeligt synspunkt.
Eneste minus ved bogen er forsiden, som bare overhovedet ikke passer til indholdet. Bogen henvender sig i den grad til voksne, men dømmer man ud fra forsiden skulle man tro det var en børnebog. Det er ikke helt heldigt, og jeg undrer mig over hvad forlaget har tænkt da de godkendte coveret.
Er man fan af serien vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar