Den faldne djævel

Den faldne djævel er 6. og sidste bind i fantasyserien Den Store Djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen.

Azriel er blevet genopvækket fra de døde af Jesus, og hans ønske om hævn har aldrig været større. Satina og Filip forsøger at stoppe ham, men Filip er ikke længere en djævel, og selvom han er vred på Gud har han svært ved at finde det had der er nødvendigt for at få hornene igen.
Men for at stoppe Azriel må de først finde ud af hvad hans planer er. Jagten på Azriel fører Satina og Filip til Hades, Asgård og Paradis, men jo flere svar de får, jo flere spørgsmål opstår der. For hvad er det egentlig Azriel vil?
Samtidig kæmper Filip med sine følelser for Satina, og for at finde ud af om han vil blive i Helvede eller vende tilbage til livet. Og det gør det ikke nemmere at tage en beslutning, da Azriel angriber hans mor.
Den endelige krig om Helvede, Paradis og jorden er i gang, og vinder Azriel, vil ondskaben udslette det gode. Filip får brug for al sit mod hvis han skal vinde Den Store Djævlekrig...

Jeg har glædet mig til at læse sidste bind i serien lige siden jeg vendte sidste side i foregående bind, og købte bogen dagen efter den udkom, til Fantasyfestivalen i Esbjerg. Siden har den ligget og ventet på det helt rigtige tidspunkt, nemlig min første Readathon, som jeg var sikker på bogen ville passe perfekt til. Og det gjorde den også, for sikke en slutning!
Kenneth Bøgh Andersens sprog er som altid helt fantastisk. Det er flydende, billedskabende og letlæst, og fyldt med grumme beskrivelser, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen, og en god portion humor, som gør at læseren ikke dør af skræk undervejs. Og så er talesproget utroligt gennemført, med djævlene for hvem  "ond dag"  er det samme som "god dag", og indbyggerne i Paradis for hvem det er lige modsat.
Bogens univers - eller universer, hvis man tager de enkelte dødsriger og verdener hver for sig - er utroligt gennemført, og man føler sig som læser hurtigt hjemme i Helvede, Asgård og Hades, som virker mere interessante end Paradis, hvor alt godt nok ikke kun er godt, men hvor der mangler noget kulør.
Personerne er levende og menneskelige, gode og onde, og langt de fleste er begge dele. Selv Gud, med det heftige temperament, rummer begge dele, og også Lucifer har langt mere godt i sig end man skulle tro. Filip selv balancerer igennem hele bogen på kanten mellem godt og ondt. Han vil gerne være ond, men har svært ved at give sig hen til ondskaben - også selvom det ville give ham en fordel i kampen mod Azriel, som nok er den eneste person der er gennemført ond, og give ham muligheden for at blive i Helvede hos de djævle, og den faderskikkelse, han har savnet så meget. Men Filip er også teenager på godt og ondt, og det kommer på den fineste måde til udtryk i den måde forholdene til Satina og Sabrina, og Satinas kæreste, bliver beskrevet på. Det er troværdigt og utroligt godt skrevet.
Handlingen er fyldt med spænding, action, tortur, hævnplaner, mord, intriger, kærlighed, venskab, ondskab, godhed, død, jalousi og liv, og de mange plottwist gør historien umulig at forudsige og holder læseren på kanten af stolen hele vejen igennem. Der er blod, iskolde gys og lig til den store guldmedalje, men også kærlighed, tilgivelse og frie valg. For i sidste ende er det dét der er forskellen på godt og ondt - eller Filip og Azriel. Filip vil have det frie valg han føler Gud har snydt ham for, og Azriel vil fratage alle andre friheden. Det er ondt, og det er godt, og historien fik mig til skiftevis at grine og græde mens jeg fulgte Filips færd gennem liv og død.
Den faldne djævel er en fantastisk afslutning på en fantastisk serie. Jeg kommer til at savne Filip, og ikke mindst Helvede, og selv om serien er slut kan jeg ikke lade være med at håbe på flere historier i universet. For med en lidt omformuleret kliche, så skal det være ondt, før det er godt.
Serien og bogen kan varmt anbefales, og har du ikke læst den endnu, er det bare med at komme i gang.

Se også forfatterens hjemmeside.