Evigtræet

Evigtræet er 7. og sidste bind af fantasyserien Spirit Animals, og er skrevet af Marie Lu.

Alt er gået galt. Shane har forrådt dem og stjålet talismanerne, og Meilin er fanget hos erobrerne og i galdens magt. Erobrerne er tæt på at have nået deres mål, og lykkes det dem at nå frem til Kovos fængsel og slippe ham fri vil alt håb være ude.
Vejret opfører sig mærkeligt, med regn i tørketiden og is i ørkenen, og havene er blevet giftige. Erobrerne vinder mere og mere frem, og alt synes tabt.
Men så får Conor et syn, og snart er Abeke, Rollan og Conor, sammen med en lille gruppe grønkåber og bevæbnet med de sidste to talismaner, på vej mod erobrernes land og Kovos fængsel. Conor har nemlig fået et syn af den sidste og stærkeste mægtige, Tellun, som måske kan hjælpe dem. Samtidig er en hær af grønkåber og deres allierede også på vej mod Kovos fængsel i håbet om at aflede erobrernes opmærksomhed så den lille gruppe kan slippe uset igennem.
Men erobrerne kommer hurtigt på sporet af de tre børns gruppe, og det bliver et kapløb med tiden om hvem der først når frem til fængslet. Det endelige opgør nærmer sig...

Sidste bind i serien får på imponerende vis samlet de mange tråde fra de foregående bind. Sproget er godt og flydende, med levende beskrivelser og utrolige action-scener, og rammer perfekt tonen fra de tidligere bind i serien - på trods af at det endnu en gang er en ny forfatter som har skrevet bogen. Bipersoner fra de tidligere bind dukker op her i finalen, og det er, for de flestes vedkommende, et glædeligt gensyn. De fire hovedpersoner, Conor, Abeke, Rollan og Meilin, har virkelig udviklet sig fra seriens start, og de skiftes denne gang til at fortælle historien, så man som læser får handlingen fortalt fra flere forskellige synsvinkler, hvilket fungerer rigtig godt. Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med spænding, action, magi, venskab, kærlighed, forræderi og tilgivelse. De mange plottwists undervejs gør det umuligt at forudse handlingen, og gør bogen umulig at slippe. Jeg var ikke helt tilfreds med slutningen, men da jeg ikke vil ødelægge bogen for jer andre vil jeg ikke fortælle hvorfor. Bogen er dog absolut værd at læse, og har man fulgt med fra starten af de fire børns rejse må man ikke snyde sig selv for slutningen.
Har man lyst, kan man også prøve kræfter med det onlinespil der hører til serien, og som man kan låse op med koder fra de forskellige bind i serien. I spillet får man selv chancen for at redde Erdas og påkalde sit eget totemdyr, hvilket er med til at gøre historien endnu mere levende for læseren/spilleren. Spillet findes her: www.spiritanimals.dk.