Det lykkes Magnar, Estrid, Viggo og Freja at redde Alrik fra Bjæren i sidste øjeblik. Samtidig opdager de, at pigen Iris er en heks, og at hun lavede Bjæren i et forsøg på at give Alrik skylden for tyverierne. Magnar inviterer Iris til at bo hos ham og Estrid, meget mod Estrid og drengenes vilje. Han indgår en handel med Iris: Hun skal oplære Estrid i heksekunst, og til gengæld får hun adgang til biblioteket.
Alrik er rasende, og nægter at have noget med Iris at gøre. Ved et uheld bliver Viggo og Alrik udnævnt til stjernedrenge i årets Luciaoptog. Det fører endnu en gang til problemer med Sløjd-Thomas.
Men Alrik og Viggo får snart større problemer da tre børn ved et uheld slipper gespenster løs i byen. Brødrene bliver nødt til at arbejde sammen med Iris hvis de vil stoppe gespensterne. Og sortheksen lurer stadig et sted i byen...
Bogen fortsætter hvor sidste bind slap, og der er action fra første side. Sproget er letlæst og flydende, og man kan ligefrem mærke kulden i den vintermørke svenske by sive ud fra siderne. De mange illustrationer i sort-hvid er med til at skabe bogens dystre stemning og er med til at fortælle historien i bedste tegneseriestil. Det er så fedt med en fantasyserie som bruger de nordiske sagnvæsener og som samtidig tør være uhyggelig, selvom det er til børn. Bogen, og serien iøvrigt, er stopfyldt af nervepirrende spænding, hæsblæsende action, iskolde gys, knugende rædsel, sort magi og misforståede personer. Og netop personerne er med til at få historien til at fungere. Specielt Alrik og Viggo, hovedpersonerne, er et par drenge man ikke kan lade være med at holde af. Alrik, som er vred på sin mor, og føler sig misforstået, og Viggo, som slet ikke kan vente på at moren bliver rask og er utroligt impulsiv, danner et godt makkerpar som både kontrasterer hinanden, og som samtidig er meget ens i deres håb for fremtiden. Forfatterne har formået at gøre aldersforskellen mellem de to realistisk i forhold til den måde de forholder sig til omverdenen og morens alkoholproblem. Også de andre personer virker menneskelige og realistiske, selvom det ikke er dem alle der er lige nuancerede. I denne bog får læseren også et hint til hvem sortheksen, den ultimative fjende, er, og det gør bogen endnu mere spændende at man ved noget personerne ikke ved. Bogen slutter endnu en gang med en cliffhanger som gør det svært at vente på at næste bind i serien udkommer. Jeg glæder mig allerede til at læse videre, og forhåbentlig bliver ventetiden ikke alt for lang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar