Hvad skoven skjuler

Hvad skoven skjuler er en samling af danske fantasynoveller skrevet af Louise Floor Frellsen, Mette Løgstrup, Holger Bjørnholt-Fink, Signe Fahl, Niels Kjærgaard, Nina Svensson og Jakob Svane.

Da jeg var til Bogbloggertræf 2015 fik jeg bogen med mig hjem i en bookie bag fra Forlaget Ulven og Uglen, og jeg har ligesiden gået og kigget på den i reolen. Jeg har et lidt blandet forhold til noveller, og derfor har den fået lov at blive stående indtil nu. Månedens læsetema, dansk fantasy, gav mig en oplagt mulighed for endelig at få den læst, og jeg må indrømme at jeg stadig har et blandet forhold til noveller efter at have læst den. Nogle af novellerne kunne jeg godt lide, og andre brød jeg mig ikke så meget om. Og det er præcis derfor jeg har det svært med novellesamlinger. Det er nemlig sjældent at jeg sidder tilbage med en wow-følelse efter en novellesamling, og det gør det svært at anmelde dem.
Historierne er meget forskellige, og det samme er sproget. Man kan mærke at novellerne er skrevet af forskellige forfattere som har hver deres tilgang til genren - og hver deres sprog. I nogle af novellerne bliver der brugt et middelalderligt sprog, i andre nutidigt talesprog, og i andre igen hænger sproget ikke helt sammen.
Jeg vil ikke skrive egentlige referater af novellerne, men i stedet fortælle lidt om det de forskellige noveller har tilfælles. Forfatterne inddrager alle, som titlen antyder, skoven i deres noveller. Men skoven bruges på vidt forskellige måder. I nogle af novellerne er den der bare, og personerne ser den i det fjerne, eller rejser kortvarigt igennem den. I andre bruges skoven til at omkranse det sted hvor handlingen finder sted og som et værn mod verden udenfor. Og i nogle af novellerne er skoven reduceret til et enkelt træ eller har fået sit eget liv. Skoven danner en rød tråd igennem novellesamlingen, og det er rart, for ellers er novellerne meget forskellige, og kredser om vidt forskellige emner.
Også kærlighed går igen i novellerne. Men det er kærlighed i alle dens mange former: Den romantiske kærlighed er rigt repræsenteret, men også kærlighed til slægten, kærlighed til idealer og kærlighed til grød dukker op i historierne.
Det sidste der går igen er magien - hvilket ikke er så mærkeligt da det jo netop er magien som er fantasygenrens særlige kendetegn. Men det er meget forskellige former for magi novellerne beskriver. Fra åndelig magi over naturmagi og til skolet magi vises en bred vifte frem, og samtidig er der forskel på den rolle magien har i de forskellige noveller. I nogle er den særdeles fremtrædende, mens den i andre stort set ikke nævnes.
Som sagt er novellerne meget forskellige, og de giver derfor et indtryk af hvor mange former for fantasy der egentlig findes. Mange af novellerne bruger nordiske myter og sagn, men man aner også inspirationen fra fantasygenrens store forfattere som Rowling og Tolkien, og fra andre fantasytraditioner. For mig var der for eksempel noget japansk over den første af samlingens noveller, og en anden af novellerne tager udgangspunkt i danmarkshistorien.
Tonen i novellerne er meget forskellig. Nogle er meget mørke og gysede, mens andre er lysere i tonen, og en enkelt af novellerne er decideret morsom. Udover de tre gennemgående temaer er novellerne byder novellerne på¨masser af gys, humor, historie, jalousi, forræderi, død og romantik.
Som sagt har jeg et lidt blandet forhold til bogen, men som introduktion til fantasygenren og en visning af hvor meget genren kan fungerer den glimrende.