I fremtiden er verden blevet en anden, og forældreløse børn og samfundets svageste er blevet forvist til Zonen, en række grå betonblokke, hvor de lever som de bedst kan.
Lucas er vokset op i Zonen, og venter på den dag, hvor han bliver 17, og bliver sendt til Storbyen. Hans næreste venner bor i samme blok som ham, men den, han er tættest på, er Cassandra. I modsætning til de andre, er Cassandra ikke vokset op i Zonen, men dukkede for år tilbage op under mystiske omstændigheder. Hun har aldrig fortalt hvor hun kom fra, og foretrækker at holde sig på afstand.
En dag forsvinder Cassandra. På trods af hendes ønsker beslutter Lucas sig for at lede efter hende, og hans rejse fører ham til en anden verden med guder og engle. En verden plaget af uro, hvor gudernes efterkommere strides om magten. Undervejs opdager han, at Cassandras hemmeligheder er langt større - og farligere - end han på nogen måde kunne forestille sig, og er han ikke forsigtig, kan de koste ham livet.
Jeg har haft Vejen til Panteon stående på min reol siden den udkom, men selvom jeg kun har hørt godt om den, og efterhånden har fået samlet mig hele serien, har jeg af en eller anden grund aldrig fået læst den. Nu fik jeg så endelig begyndt på serien, og hold op, hvor var den altså god!
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne livagtige og stemningsskabende, og så er bogen både fyldt med humor og fantasyreferencer, som gjorde mit nørdhjerte glad.
Bogens to universer er meget forskellige, men også gennemførte og originale, og hvor Zonen er dystopisk, grå og trist, er den anden verden fyldt med farver, friskhed og fare, foruden magiske væsener, guder og fascinerende omgivelser.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med overraskelser, som gør bogen umulig at slippe. Og så slutter den med noget af en cliffhanger. Historien er spændende, og fyldt med intriger, hemmeligheder, løgne, kærlighed, venskab, guder, magtkampe, forræderi, action, magi, kultursammenstød og håb.
Personerne er levende og nuancerede, og især hovedpersonen Lucas kunne jeg rigtig godt lide. Han er modig, loyal og har et godt hjerte, og selvom han til tider er lidt vel impulsiv og naiv i forhold til andre folks motiver, så er han svær ikke at holde af. Og så er det forfriskende med en hovedperson, hvor det ikke er den udvalgte, man følger, men i stedet den udvalgtes ven. Bogens anden primære synsvinkel er englen Saida. Hun er modig, loyal og lydig, men har en tendens til at være lidt for lydig og autoritetstro, og følge reglerne blindt. Også når de ikke giver mening. Af bipersonerne var det især Lucas' rejsekammerater Theodor og Ron jeg følte, jeg kom til at kende, og især Theodors passion for fantasy havde jeg nemt ved at relatere til. Jeg var også ret vild med Mehmet og hans opfinderlyst og nysgerrighed. Til gengæld brød jeg mig ikke ret meget om Cassandra. Hun virkede kold og manipulerende, og jeg følte ikke rigtigt. jeg kom ind under huden på hende.
Vejen til Panteon var en rigtig god start på en serie med hele to originale universer og masser af fantasyreferencer, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien. Er man til fantasy med masser af worldbuilding, humor, og klichéer vendt på hovedet, så kan bogen her kun anbefales.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar