Nicholas er 20 år, og helt alene i verden. Hans mor er død, og hans stedfar hader ham. Natten til juleaften, i den værste vinter nogensinde, tager hans liv en uventet drejning, da Nicholas redder en ung pige, Seela, fra at begå selvmord. Seela viser sig at være en prinsesse fra et magisk land, og hun har ledt efter Nicholas.
For Ishtaija er under angreb af vinterens og julens mørke kræfter, og kun et menneske kan stoppe ondskaben.
Forfulgt af et monster lander Nicholas og Seela i Ishtaija, og før Nicholas ved af det, er han blandet ind i en krig, der truer ikke bare Ishtaija, men også hans egen verden.
Men kan Nicholas virkelig stoppe ondskaben? Og kan han overhovedet stole på Seela?
Den her bog var den perfekte fantasyjulelæsning. Udover et virkelig originalt univers, så havde den også en fantastisk eventyrstemning, og nogle virkelig flotte - og anderledes - illustrationer, og jeg var godt underholdt hele vejen igennem.
Sproget er letlæst og flydende, med velfungerende dialoger, en god portion humor, og masser af litterære og mytologiske referencer undervejs. Selvom der er enkelte skønhedsfejl undervejs, i form af manglende endelser og et par stavefejl, så var det ikke noget, der trak fra læseoplevelsen. Også selvom jeg ikke helt forstod, hvorfor dele af teksten var i kursiv. Beskrivelserne er livagtige, og hjælpes godt på vej af de utroligt flotte og anderledes illustrationer, som forfatteren selv har klippet. Og når jeg skriver klippet, så mener jeg det bogstavligt, da alle illustrationerne er papirklip holdt i sort og hvidt, hvilket er med til at give bogen masser af vinter- og eventyrstemning.
Universet er originalt og gennemført, og idéen om en verden, hvor alle væsenerne fra menneskenes myter og sagn er levende, er godt fundet på. Nordiske sagnvæsener og guder blander sig med kristne fortællinger (jeg er for eksempel ret vild med forfatterens version af de tre vise mænd), drager, og julens væsener fra såvel norden som resten af verden, hvoraf ikke alle er lige hyggelige. Og selv julemanden ligner ikke ham, vi kender fra i dag.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker flere gange undervejs. Historien er spændende, og fyldt med action, mod, forræderi, ondskab, monstre, drager, jul, vinter, sort magi, profetier og kærlighed. Det er en historie om at kæmpe for det, man elsker, og om at finde sig selv. Og selvom slutningen måske var en smule forudsigelig, så var den samtidig et perfekt punktum for en skøn historie.
Personerne er levende og menneskelige, og især Nicholas var en skøn hovedperson. Han er ensom, rodløs og i sorg, men også modig, selvopofrende og intelligent. Og så har han både en stor retfærdighedssans, og et ønske om at hjælpe. Jeg havde lidt sværere ved at komme ind under huden på Seela. Hun er modig, selvopofrende og vil gøre alt for at redde sine forældre og sit folk, men hun virkede også kold og gådefuld, og det gjorde det lidt sværere at blive klog på hende. Alligevel endte jeg med at holde af hende, og tro på kemien mellem hende og Nicholas. Af andre bipersoner holdt jeg især af dragen Fäosion, som udover at være modig og trofast, også havde en god portion sarkasme. Og de fjender Nicholas og Seela måtte kæmpe mod undervejs var tilpas ondskabsfulde til, at jeg elskede at hade dem.
Vinterherrens Arving - Legender fra Ishtaija var en rigtig god og anderledes fantasyfortælling, som jeg kun kan anbefale. Selvom dens hovedfokus er julen, kan den læses på alle tider af året, og både voksne og store børn vil elske den. Jeg er fan!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar