Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Calibat.
Efter Amandas far døde, har familien været knuget af sorg. Men med hjælp fra hendes storebror, Mathias, er Amanda langsomt kommet over sorgen. Lige indtil Mathias begynder at foretrække vennerne frem for hende. Og da han forsvinder i skoven, ændrer verden sig for altid.
Jeg har kendt forfatteren i flere år, og var derfor meget spændt på at læse hendes debutroman. Og sikke en oplevelse! Jeg læste bogen med en klump i halsen og tårer i øjnene, og sidder tilbage både rørt og imponeret over resultatet.
Sproget er letlæst, enkelt og flydende, med korte sætninger, som gør historien hurtigt læst, men svær at glemme. Forfatteren er utroligt god til at male stemninger frem, og som læser kan man både mærke kulden, se vinterens skønhed, og føle den knugende sorg, som gennemsyrer familien. Derudover er bogen spækket med litterære referencer, hvilket altid er et hit for en bogelsker som mig.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom man som læser hurtigt gætter, hvordan det hele hænger sammen, så gør det ikke historien mindre effektiv eller rørende. Historien er svær at slippe, og behandler vigtige og svære emner som familie, sorg, sygdom, og død. Det er en historie om at finde sig selv. når katastroferne vælter ens faste base, om at acceptere sorgen - og leve med den. Men også en historie om død, smerte, og skoven, som, måske, måske ikke, gemmer på flere hemmeligheder, end man skulle tro. Bogen er magisk realisme, og bevæger sig i grænselandet mellem fantasi og virkelighed, og det er for både personer og læser svært at skelne mellem hvor virkeligheden hører op, og fantasien tager over. For måske er der mere mellem himmel og jord, end vi tror. Bogen er fyldt med illustrationer i sort/hvid, som, udover at være utroligt smukke, også er med til at skabe historiens stemning af kulde og sorg. Historien er opdelt i to dele, fortalt af to forskellige personer, hvoraf Amanda er den ene. Hvem den anden er, vil jeg ikke nævne, for ikke at komme til at spoile for meget, men hvor jeg sad med en klump i halsen, og tårer i øjnene, mens jeg læste Amandas del, så læste jeg anden del igennem tårer.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom det er ganske få fakta, vi som læser lærer om dem, så følte jeg alligevel, at jeg kom til at kende dem rigtig godt, og jeg følte i den grad med dem hele vejen igennem. Både Amanda og Mathias, som begge forsøger at komme sig over farens død, og moren, hvis sorg har slået hende fuldstændig ud, men alligevel forsøger at være stærk. Mest af alt følte jeg dog den store kærlighed, de alle tre har til hinanden, og som var med til at gøre bogen til en virkelig stærk læseoplevelse.
Mellem træernes grene er en smuk, rørende og hjerteknusende historie om sorg, død, og familie, som, på trods af sit korte sideantal, var en virkelig stor læseoplevelse, der stadig sidder i kroppen. Selvom bogen er helt sin egen, så mindede den mig på nogle områder om Monster af Patrick Ness, som også blander temaer som sygdom og død med et magisk element og sort/hvide illustrationer, og hvor jeg også tudede fra start til slut. Bogen får de varmeste anbefalinger herfra, og en stærk opfordring om at læse den. Men husk at have lommetørklæder klar - du får brug for dem.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar