Forfatterne har genfortalt 10 nye eventyr af Brødrene Grimm, og denne gang har de kastet sig over Snehvide, Hånden med kniven, Bjørnemanden, Sommer- og vinterhaven, Det blå lys, De tre håndværkersvende, Enebærtræet, Sesambjerget, Mariabarnet og Tornerose. Derudover indeholder bogen et forord om Grimms oprindelige eventyr og en efterskrift, hvor forfatterne fortæller om den oprindelige udgave af eventyrene, og hvordan de har ændret dem.
Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har med Grimm II endnu engang givet nyt - eller gammelt - liv til Brødrene Grimms kendte eventyr, ved at vende tilbage til eventyrenes blodige rødder. Her er ingen af Disneys nuttede dyr, ædle prinser eller lykkelige slutninger, men tværtimod masser af gys, grusomheder og grådighed, fortalt i et flydende, letlæst sprog med makabre beskrivelser og masser af kulsort humor. Og særligt grumt bliver det, når forfatterne antyder modbydelighederne med et blik eller et glimt i en økse, i stedet for at skrive det ligeud. Eventyrene bliver ikke mindre grumme af John Kenn Mortensens stemningsfulde og virkelig creepy illustrationer.
Det er historier om grådighed, vold, ondskab, kannibalisme, ulykke, magiske gaver, afmagt, mord, sort magi og Djævelen selv, men også om kærlighed, gode og dårlige valg, jalousi og forældre - både af den gode og den onde slags. Personerne er langtfra garanteret en lykkelig slutning, og selv når det går godt, venter ulykkerne lige om hjørnet, og helte kan hurtigt blive til skurke. For slet ikke at tale om de virkelig dysfunktionelle familieforhold, som gang på gang lægger grunden til ulykke for børnene, hvad enten forældrene foretager deres valg af kærlighed eller had.
Samtidig bliver man som læser opmærksom på, hvor meget de samme eventyr har bredt sig over hele verden, og hvor mange versioner, der findes af dem - og hvor meget H.C. Andersen stjal med arme og ben fra folkeeventyrene. To eksempler fra denne samling er Sommer- og vinterhaven og Sesambjerget, begge gendigtet af Benni Bødker, som giver mindelser om henholdsvis Skønheden og Udyret og Ali Baba og de fyrretyve røvere, men som her får et andet, og mere nordisk twist, som gør begge historier endnu mere modbydelige - og igen sætter fokus på, hvor onde, familiemedlemmer kan være mod hinanden - hvad enten det er bevidst eller ubevidst. Og dysfunktionelle familier støder man også på i Kenneth Bøgh Andersens gendigtninger af Snehvide og Enebærtræet, hvor både barnemord og kannibalisme dukker op, direkte forårsaget af moderfigurens egen jalousi. Modbydeligt, makabert og mareridtsinducerende - og bestemt ikke for børn eller folk med sarte nerver.
Grimm II er ligeså fantastisk, barsk og grum som sin forgænger, og jeg slugte bogen på ingen tid. Er man til gys, blod og sort humor, og var man vild med Grimm, så kan bogen her kun anbefales. Jeg glæder mig allerede til at genlæse eventyrene, og håber, forfatterne kaster sig over at gendigte flere af Grimms eventyr. Jeg er i hvert fald klar.
Se Kenneth Bøgh Andersen hjemmeside.
Se Benni Bødkers hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar