onsdag den 29. januar 2020

Prins af Okenos

Prins af Okenos er 4. bind af fantasyserien Kongestenen, skrevet af Hanne Lykke Rix.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt

Fioron er på flugt fra demurgierne efter et forfejlet attentatforsøg på prins Knai. Med hjælp fra mormorens livvagt, Konras, og den demurgiske ekssoldat Bert, er han nået frem til Marion, som har passet på Kongestenen, mens Fioron forsøgte at nå frem til Kongsgården og dronning Nora.
Fioron har lovet at overbringe Kongestenen til hans onkel, kong Leos, i Det Sydlige Tvillingerige.
Men vejen dertil er lang og farefuld, og fyldt med fjender. Og det gør det bestemt ikke nemmere, at Fioron er temmelig håbløs som kriger.

Jeg var ret vild med den udvikling Falk - eller Fioron - gennemgik i forrige bind, men desværre irriterede Fioron mig virkelig i dette bind. Og det selvom der bliver skruet op for både action og verdensudvikling.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser, realistiske actionscener og en verden, som udvikler sig både geografisk, kulturelt og historisk undervejs.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot som overrasker flere gange undervejs, og masser af action. Historien er spændende, og fyldt med intriger, forræderi, magi, krig, sorg, venskab, hemmeligheder, kærlighed, liv og død. Men det er også en historie om at finde ud af, hvem man selv er, om skæbne, familie, og om at træffe sine egne valg. Historien kommer for alvor i gang i dette bind, hvor forfatteren sætter mere fokus på missionen end personerne, og dermed også skruer op for både fare og action, hvilket fungerer rigtig godt.
Personerne er levende og menneskelige, men som tidligere nævnt havde jeg desværre en del problemer med hovedpersonen Fioron, hvis udvikling fra sidste bind tager flere skridt tilbage. Hans modenhed forsvinder næsten helt, og det gør ham til et temmelig anstrengende bekendtskab. Fioron opfører sig skiftevis forkælet, selvmedlidende og selvretfærdig, og hans temperament og impulsivitet giver flere gange gruppen problemer på halsen. Samtidig opfører han sig enormt barnligt, på trods af sin alder, og de prøvelser han har gået igennem, hvilket virker en smule urealistisk. Jeg var heller ikke vild med den måde, han behandlede Bert på undervejs. På plussiden var Fiorons brændende ønske om at befri Okenos fra fjenden, nå frem til onklen med Kongestenen, og hans tro på, at det er det indeni, der tæller, og ikke den nationalitet, man er født med, men jeg havde virkelig lyst til at ruske ham undervejs, og bede ham om at tage sig sammen, når hans negative egenskaber kom frem. Selvom han var belastende og irriterende, så må jeg dog også rose forfatteren for at have ramt alle teenageres mest irriterende karaktertræk, og at det ikke lige faldt i min smag hænger nok mere sammen med min egen alder, end med Fiorons. Jeg tror da også børn og unge vil have noget nemmere ved at relatere til Fioron end jeg havde i dette bind. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Marion, den urte- og trolddomskyndige kvinde, som hjælper dem undervejs, og som både er hjertevarm, modig og intelligent. Men også livvagten Konras, som har svoret at beskytte og oplære Fioron, og hvis mod, styrke og tålmodighed (som han virkelig har brug for undervejs) er en stor hjælp på rejsen. Selvom jeg godt kunne lide demurgieren Bert, så var jeg ikke vild med venskabet mellem ham og Fioron. Bert kommer til at virke lige lovligt dum til tider, fordi han ikke kan okensk, og Fiorons konstante rettelser og kommentarer er til tider direkte nedladende. Bert er modig, og vil gerne kæmpe for det rigtige, selvom han går direkte imod sit eget folk, og at han finder sig i Fiorons omskiftelige humør og surhed er faktisk temmelig utroligt. Derudover nød jeg gensynene med personer fra tidligere bind i serien, som dukker op undervejs i historien, foruden de nye bekendtskaber Fioron gør undervejs.
Selvom hovedpersonen virkelig irriterede mig i dette bind, og gjorde, at bogen tog noget længere tid at komme igennem, end de tidligere bind i serien (det hjalp heller ikke, at bogen er næsten dobbelt så lang som de tidligere bind), så gjorde plottet, den øgede action, og verdensudviklingen helt klart bogen værd at læse, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: