fredag den 24. februar 2017

Book Haul #2 2017


Solen skinner, weekenden står for døren, og jeg har lige hentet min nyeste bogpakke i postbutikken, så hvad er mere nærliggende end at vise februars nye bøger frem på bloggen? Som jeg meldte ud i sidste Book Haul har jeg bestemt at hver måned får sit eget Book Haul-indlæg, og da februar nærmer sig sin afslutning viser jeg derfor mine nye bøger fra denne måned frem.
Det er nemlig endnu en gang lykkedes mig at samle en ordentlig stak bøger sammen. Nogle af bøgerne er købt for de sidste af mine fødselsdagspenge, men størstedelen har jeg selv betalt for.
Og lad os så kommer i gang.


Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. Siden sidst har jeg modtaget 1 anmeldereksemplar, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse den inden ret længe. Den passer også perfekt ind i læsetemaet for marts, så det kan bare ikke blive bedre.
Bogen er:

Julie Kagawa: Soldaterne (Sagaen om Talon 3) Forlaget HarperCollinsNordic.


For de sidste af mine fødselsdagspenge bestilte jeg i starten af måneden en hel kasse bøger på saxo.dk. Kassen indeholdt 11 bøger som dels var bøger jeg havde kigget på et stykke tid, og dels helt nye bøger, som jeg bare måtte have fat i. En af bøgerne kommer i øvrigt til at være grundstenen i en ny bogsamling, da det er en af de smukke Puffin Classic-udgaver som jeg længe har sukket efter, men ikke fået taget mig sammen til at købe før nu. Serien består af børneklassikere, og bogen er grundlaget for en af mine yndlingsbørnefilm, som jeg slet ikke vidste oprindeligt var en bog.
Bøgerne er:

Terry Pratchett og Stephen Baxter: The Long Cosmos (Long Earth 5)

Garth Nix: Goldenhand (Old Kingdom 5)

Sherrilyn Kenyon: Born of Legend (The League 7)

Danielle Jensen:
Stolen Songbird (Malediction 1)
Hidden Huntress (Malediction 2)
Warrior Witch (Malediction 3)

Frances Hodges Burnett: A Little Princess (Puffin Classic)

S. Jae-Jones: Wintersong

Alison Goodman: The Dark Days Club (Lady Helen 1)

V.E. Schwab: Vicious (Vicious 1)

Neil Gaiman: Norse Mythology


En af mine yndlingsbutikker er uden tvivl Århus English Bookstore. Da jeg sidste sommer besøgte forretningen kom jeg hjem med bind 1 og 3 af en serie, og indehaveren lovede, at hun ville kontakte mig når hun fandt bind 2. Det skete så endelig i denne måned, og fordi jeg jo ikke kan nøjes med at købe en bog (det ville også blive temmelig dyrt rent fragtmæssigt), og jeg havde set den store og flotte bog i midten på butikkens facebook-side, så endte jeg med at købe 3 bøger i alt.
Bøgerne er:

Anne McCaffrey: The Renegades of Pern (Pern 10)

The Josh Kirby Discworld Portfolio

Carol Berg: Revelation (Rai-Kirah 2)


Det var dog ikke de eneste bøger jeg fik brugt i februar. Hos Pilegaards Antikvariat fandt jeg, via Antikvariat.net, denne bog:

Rainbow Rowell: Carry On


Og så fandt jeg endnu en brugt bog blandt de kasserede bøger på mit arbejdssted, som jeg tog med mig hjem.
Bogen er:

Alistair MacLean: Dødens dukker


Feburars sidste bog, som jeg hentede i dag, var en forudbestilling på saxo.dk. Jeg har sukket efter bogen siden jeg læste første bind i serien sidste sommer, og glæder mig til at få færdiggjort serien.
Bogen er:

V.E. Schwab: A Conjuring of Light (Shades of Magic 3)


Til allersidste vil jeg lige fremvise min nyeste Funko Pop. Som jeg fortalte i sidste Book Haul er jeg helt vild med filmen Labyrinth, ikke mindst på grund af David Bowies Goblin-konge, så da jeg opdagede at der fandtes hele to Funko Pop-udgaver af Jareth the Goblin King måtte jeg selvfølgelig have fat i den anden udgave også. Så nu mangler jeg kun 3 Pops før min samling er komplet.

Ialt fik jeg 18 nye bøger på reolerne i perioden 5. februar til 24. februar. Heraf var der 1 anmeldereksemplar, 5 brugte bøger og 12 nye bøger. Ikke helt godt, men det kunne trods alt have været værre. Jeg er rigtig glad for mine nyanskaffelser, og glæder mig til jeg engang får dem læst.
Men selvom der, med stor garanti, ikke dukker flere bøger op i februar, så er næste stak allerede bestilt. Saxo.dk havde nemlig forleden et endagsudsalg på engelske bøger, og det kunne jeg jo ikke stå for. Og det bliver en nørdet omgang, kan jeg hilse og sige.

Hvad har I fået på hylderne i løbet af februar? Og faldt I også i til Saxos udsalg?

2 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Bogudsalg kan være så fristende :)

Jeg har dog ikke købt noget denne gang. Jeg venter til april, hvor jeg vil shoppe lidt bøger til read-a-thon.


Mvh.
Den lille Bogblog

Kirsten Bloch sagde ...

@Piskeriset. Jeg beundrer din viljestyrke:) Jeg håber på at kunne holde lidt igen i marts og april, da jeg ved der udkommer en hel del nye bøger jeg er nødt til at have fingrene i, i maj. Min plan er, at jeg skal have læst nogle af de bøger jeg allerede har på hylderne til aprils Readathon, så jeg skal ikke have købt bøger specielt til det formål. Men nu får vi se hvordan det går.