Havets magi er 4. og sidste bind i fantasyserien Vandflammens saga, af Jennifer Donnelly.
Astrid, Orfeos arvtager, har forladt Sera og de andre udvalgte, for at opsøge Orfeo, og forsøge at stjæle hans talisman, den sorte perle. Men da hun møder ham, går det snart op for hende at hun og de andre har undervurderet ham, og at hans kræfter er mægtigere end de overhovedet kunne forestille sig. Og Orfeo frister hende med det hun ønsker allermest, sin sangstemme.
Imens er Ava på jagt efter endnu en af talismanerne, og det er bestemt ikke ufarligt, for Traho er lige i hælene på hende, og talismanen bevogtes af frygtelige væsener.
Sera og De Sorte Finner har også problemer. Deres guld er ved at slippe op. og hendes onkels styrker angriber konstant forsyningsvognene med våben og mad. Sera har også svært ved at give den endelige ordre om angreb, og en forræder blandt Seras nærmeste sørger for, at onklen hele tiden er foran. Samtidig er Sera bekymret for Mahdi, som befinder sig midt imellem hendes fjender, og spiller et farligt spil ved at lade som om han er forelsket i hendes forræderiske kusine Lucia.
Og det er med god grund. For Lucia er rasende jaloux, og har opdaget at Mahdi har trolovet sig med Sera i hemmelighed. Hun er overbevist om, at Sera har fortryllet ham, og har derfor lagt en plan, der skal sørge for, at Sera dør, så hun selv kan blive gift med Mahdi.
Og forude venter opgøret med Orfeo og Abbadon...
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Det er altid forbundet med en smule vemod, når jeg læser sidste bind i en serie jeg har været vild med. Og denne bog var ingen undtagelse. For selv om jeg havde glædet mig til at få slutningen på historien, så var jeg på ingen måde parat til at tage afsked med det undersøiske og magiske univers som forfatteren har skabt.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, og især beskrivelserne af det undersøiske univers er helt fantastiske og levende. Forfatteren har gjort meget ud af at også sproget understreger, at vi befinder os under vandet, for eksempel ved at personerne "trækker vandet" i stedet for "vejret", og det gør at man som læser virkelig tror på universet.
Personerne er levende og nuancerede, og det har været spændende at følge deres udvikling fra første bind til nu, hvor serien er slut. Hovedpersonen er stadig Sera, som har udviklet sig fra en naiv og usikker pige, til en krigerdronning, som er parat til at tage kampen op for at redde sit folk. Hendes kærlighed til sin familie og sine venner, og ikke mindst Mahdi, er både hendes styrke og hendes svaghed. Mahdi er modig, og hans kærlighed til Sera er det der holder ham oppe, mens han spiller sit dødsensfarlige dobbeltspil. I dette bind lærer man også Ava og Astrid bedre at kende, og især Astrid er en interessant person. Hun er bundet af sin egen usikkerhed og et brændende ønske om at blive accepteret af sin familie, på trods af hendes manglende magiske evner. Og det gør, at Orfeos accept af hende og ønske om at hjælpe hende stiller hende over for et valg, som kan ændre alt: Venskab eller familie. Og så er der Lucia, Seras kusine, som er besat af Mahdi, og vil gøre alt for at få ham. Hun er utrolig indbildsk og egoistisk, og sikker på, at tronen er hendes ret. Da hun opdager at Mahdi har trolovet sig med Sera er hun helt sikker på, at den eneste grund til det er, at Sera har fortryllet ham, for hun er jo både smukkere og klogere end sin kusine. Og det får hende til at hade Sera og alle andre der truer hendes billede af sig selv endnu mere. Hun er dybest set temmelig usikker på sig selv og sit eget værd, og det gør hende endnu farligere, fordi hun vil gøre alt for at ingen opdager det. Lucia er en af de mest nuancerede personer i bogen, og det gør hende også til en af de mest interessante, selvom det er svært at komme til at holde af hende, fordi hun er så led som hun er. Også de andre bipersoner i bogen er interessante og udviklede, og man føler virkelig man kommer til at kende dem, selvom der til slut er temmelig mange personer at holde styr på.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fuld af action, kærlighed, jalousi, venskab, forræderi, intriger, mord, krig og magi, fortalt i et hæsblæsende tempo, som får bogens sider til at fare af sted, indtil man når til slutningen. Plottet er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at forudsige hvad der vil ske.
Der var dog et par ting der irriterede mig lidt undervejs. Dels har forfatteren i de foregående bind i serien lagt mange tråde ud, som skal samles i slutningen, hvad der også lykkes langt hen ad vejen, men desværre ikke helt, og dels bliver bogen en lille smule prædikende omkring havmiljøproblemer, hvad der også irriterede mig ved de foregående bind i serien. Og så er der bogens cover, som jeg ikke synes passer ret godt sammen med de øvrige bind i serien. Tegnestilen har ændret sig, og på mig virker det mere mangaagtigt hvor de første bind i serien var mere romantiske. Det ændrer dog ikke på, at det er en rigtig god afslutning på historien, selvom den lige mangler det sidste. Er man fan af serien må man ikke gå glip af sidste bind, for selvom slutningen har et par mangler, så er universet så magisk og anderledes, handlingen så veldrejet, og personerne så levende, at man som læser bestemt ikke keder sig. Tilbage er der kun at håbe, at forfatteren ikke er færdig med universet, for jeg vender i hvert fald gerne tilbage til livet under vandet.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar