Skyggernes dronning

Skyggernes dronning er 1. bind i fantasyserien Ravenspire, skrevet af C.J. Redwine.

For ni år siden mistede Lorelai sin far og sit kongerige, da hendes stedmor, den onde troldkvinde Irina, overtog magten. Det lykkedes Lorelai og hendes lillebror at flygte med hjælp fra en af de ansatte på slottet, og siden har de levet i frygt for at dronningen skulle opdage, at de stadig er i live.
Dronningen har siden hun overtog magten sultet både befolkningen og landet, og selvom Lorelai og hendes bror forsøger at hjælpe deres folk, kan Ravenspire kun reddes, ved at Irina dør. Lorelai er snart voksen, og tiden for opgøret med Irina nærmer sig. For Lorelai har arvet magiske kræfter fra sin mor, og venter kun på, at hun er stærk nok, til at tage kampen op.
I nabolandet Eldr står det også skidt til. Landet plages af angreb fra trolde, og da kongeparret og deres ældste søn bliver dræbt, overtager lillebroren Kol kongetitlen. Kol vil gøre alt for at redde sit folk, og da han opdager at troldene har fået adgang til magi, opsøger han den eneste troldkvinde han ved måske vil hjælpe ham. Irina, dronningen af Ravenspire. Men dronningens pris for at hjælpe er høj: Hun kræver, at Kol bringer hende Lorelais hjerte. Og hun bruger sin magi til at sikre, at han overholder sin del af aftalen.
Men Lorelai er helt anderledes end Kol troede, og i stedet for at dræbe hende, bestemmer han sig for at hjælpe hende. Lorelai føler sig tiltrukket af Kol, men er bevidst om, at Irina har magt over ham. Og bliver hans dobbeltspil opdaget, vil det have dødelige konsekvenser for såvel Kol som Lorelai.
Kampen om Ravenspire er i gang...

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget i forbindelse med Bogbloggertræffet 2016. 

Jeg har ønsket at læse denne bog, ligesiden jeg så den første gang på Goodreads. Og da jeg fandt ud af at bogen kom på dansk, måtte jeg bare have fat i den. Jeg var derfor himmelhenrykt, da jeg modtog den som gave til årets Bogbloggertræf, og har næsten ikke kunnet vente, før jeg kastede mig over den. Nu har jeg så læst den, og jeg må sige at den i den grad overgik mine forventninger - og de var ellers høje.
Hvis vi starter med sproget, så er det letlæst og flydende, med levende beskrivelser, og en mørk og eventyrlig undertone, som er med til at give mig flashbacks til Brødrene Grimms eventyr. Og det er jo ikke dårligt, når bogen er en løs genfortælling af eventyret om Snehvide.
Bogens univers er gennemført og mørkt, og man føler sig virkelig hensat til de gamle folkeeventyr. Ikke mindst på grund af de tydelige referencer til Snehvide, som får historien til at virke både velkendt og fremmed på en og samme tid. For forfatteren nøjes ikke med at genfortælle et eventyr, hun fletter det også sammen med andre eventyr, og magiske væsener som drager og trolde dukker op undervejs og forvandler den velkendte historie til noget der er magisk, fængslende og helt sin egen.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fuld af magi, drager, ondskab, mord, kærlighed, forræderi og magtbegær. De mange twists undervejs gør handlingen umulig at forudsige, og det selvom man kender det oprindelige eventyr. Jeg havde i hvert fald ikke set slutningen komme. Der er action fra første side, og bogens høje tempo gør den både hurtigt læst og umulig at slippe.
Personerne er levende og realistiske, på godt og ondt. Lorelai er født til at herske over Ravenspire, og er drevet af ønsket om at beskytte sin bror og sit folk. Selvom hun tvivler på sig selv og sine evner, så ændrer det ikke ved, at hun vil tage kampen op mod Irina. Det hjælper selvfølgelig også, at hun vil have hævn for sin families død. Hun er en dygtig strateg, og samtidig har hun et kæmpe stort hjerte. Et hjerte, som for alvor begynder at banke for Kol. Kol er født som nummer to i arvefølgen, og har altid følt han var en skuffelse for sin far. Han havde aldrig regnet med at skulle være konge, men da han bliver det, vil han gøre alt hvad han kan for at redde sit folk og sin søster fra troldene. Selv lade sig slavebinde af en troldkvinde. Han sætter dog grænsen ved mord, og hans voksende følelser for Lorelai er med til at åbne hans øjne for hvad der virkelig betyder noget. Irina er indbegrebet af ondskab. Hun er smålig, hævngerrig og magtsyg, og parat til at myrde og bruge sort magi for at få sin vilje. Samtidig føler hun sig forrådt af sin familie, og det er det der driver hendes magtbegær. Man er som læser ikke i tvivl om at hun er ond, men det er lykkedes forfatteren at gøre hende til en kompleks person som man kan, om ikke sympatisere med, så i det mindste forstå. Lorelai, Kol og Irina skiftes til at fortælle handlingen, og man lærer dem derfor rigtig godt at kende. Jeg kom virkelig til at holde af Lorelai og Kol, og kunne sagtens have læst mere med dem. Også bipersonerne er realistiske og menneskelige, og især Gabril, Victor og Leo er godt beskrevne.
Alt i alt er Skyggernes dronning en fantastisk god bog, som virkelig tog mig med storm, og jeg kan varmt anbefale den til alle der elsker eventyr og fantasy. Og så er det forfriskende med en Snehvide-genfortælling som ikke har antydning af Disney i sig, men i den grad er mørk og dyster. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og ventetiden bliver hård.

Se også forfatterens blog.