Den sorte kætter

Den sorte kætter er 2. bind af Leigh Bardugos fantasytrilogi Grisha.

Det er lykkedes Alina og Mal at flygte fra Ravka og Mørkningen. Men for at sikre sig mod Mørkningens hævn er de nødt til at leve i skjul, og det betyder at Alina under ingen omstændigheder kan bruge sine grisha-evner. Også selv om det gør hende syg ikke at bruge dem.
Alligevel lykkes det Mørkningen at finde dem. Mørkningen har allieret sig med en kaperkaptajn kalder Sturmhond, og han tager dem med på en rejse til de allerfarligste steder på havet, hvor der går rygter om at isdragen lever.
For Mørkningen har planer om at påtvinge Alina endnu en forstærker, som skal knytte hende til ham, og det på trods af at ingen grisha før har haft mere end én.
Men Sturmhond har sine egne planer for Alina, og da de finder isdragen forråder han Mørkningen, og hjælper Alina med at dræbe isdragen, og lave en ekstra forstærker til hende. Og så overtaler han hende til at vende tilbage til Ravka med ham, for at mødes med en mand der vil give hende et tilbud.
Men da Alina og Mal vender tilbage til Ravka opdager de snart, at Sturmhond ikke er den han har udgivet sig for. Han er nemlig Ravkas yngste prins, og han har høje ambitioner. Ikke nok med at han vil standse Mørkningen, han vil også have Ravkas trone. Og han vil have Alina.
I Ravka står alt absolut ikke godt til. Grishaerne er på flugt fra såvel hæren som folket, kongen er syg, og Apparatet har skabt en kult omkring Alina. Og samtidig vokser faren fra Mørkningen.
Hvis Alina skal overleve, får hun brug for den sagnomspundne ildfugl, og al den politiske magt hun kan få. Men er magten det værd, hvis hun mister Mal i jagten på den?

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Lige siden jeg læste den første bog i serien har jeg tørstet efter mere, og forventningerne til bind to var derfor skyhøje. Det tog mig dog et godt stykke tid før jeg for alvor kom i gang med bogen, på trods af at den bestemt ikke er kedelig. I stedet var problemet Alina, som jeg virkelig ikke brød mig om det meste af bogen, selvom jeg elskede hende i første bind. I bind to viser Alina nemlig en hel del usympatiske træk, som jeg havde svært ved at forlige mig med. Hun blev magtsyg, ambitiøs og egoistisk, og samtidig lykkes det hende i den grad at forkludre forholdet til Mal og folk omkring sig. Og selvom jeg til dels godt kan forstå hende, så irriterede det mig også temmelig meget, hvilket gjorde det svært at komme ind i bogen. Hun forbedrer sig heldigvis undervejs, og efterhånden forligede jeg mig med hende igen. Kærlighedsforholdet til Mal kommer på en hård prøve, og det bliver ikke ligefrem gjort lettere af, at Alina ser Mørkningen omkring sig, og at hun bliver efterstræbt af ikke bare en men to prinser, mens Mal må tage til takke med en position som hendes livvagt uden mulighed for at vende tilbage til den position i hæren han elskede, eller for at kunne vise sine følelser for Alina åbent. Sturmhond/Nikolai er en interessant person med utrolig mange lag, og jeg var ret vild med ham. Han er svær at blive klog på, og som læser må man lige som Alina forsøge at gætte om han er til at stole på, eller om han spiller skuespil for at nå sine egne mål. En af mine yndlingspersoner fra første bind var Mørkningen, fordi han var så utroligt facetteret og gådefuld. Det er lidt gået fløjten her i andet bind, hvor han for alvor har smidt masken og åbent er blevet den onde skurk. Men jeg er nu stadig ret vild med ham, og han er også virkelig en spændende og anderledes skurk.
Sproget er flydende, letlæst og fuldt af gode beskrivelser. Der er dog ikke helt så mange som i første bind, hvilket er lidt synd, men heldigvis lærte man jo verdenen at kende i sidste bind. Tempoet er højt, og handlingen er fyldt med action, kærlighed, intriger, forræderi, jalousi, magi, fanatisme og magtbegær, så det er med at holde tungen lige i munden. Plottet er godt skruet sammen, og de mange plottwists undervejs gør det umuligt at regne ud hvad der vil ske i næste kapitel, for slet ikke at tale om slutningen. Bogen er uhyggeligt spændende, og jeg sad flere gange helt ude på kanten af stolen.
Jeg glæder mig allerede til at læse tredje og sidste bind i serien, for den slutning, altså...
Selvom jeg havde et par problemer med Alina, så vil jeg stadig anbefale den til de der elskede første bind i Grisha-trilogien, og til de der godt kan lide anderledes og mørk fantasy.

Se også forfatterens hjemmeside.