torsdag den 10. november 2016

Sandsnogens bid

Sandsnogens bid er 1. bind i fantasytrilogien Krøniken om Morika af Sidsel Sander Mittet.

Aaton er hila og en del af Stenløvens slægt. Han er født til at være kriger, men fordi hans far er af Solbiens slægt er han hele sit liv blevet betragtet som en mindreværdig bastard. Solbiens slægt er nemlig magikere, og ikke krigere, og selvom hilaerne tror, at alle kræfter nedarves fra moderen, så har Aaton alligevel arvet magiske kræfter fra faren. Noget, han for enhver pris må holde hemmeligt, da det er forbudt at blande kamp og magi.
Da Aaton, på trods af at han er den bedste kriger, ikke får plads i lederen af Stenløvernes hird, bliver han sendt til Sandsnogens slægt for at blive kriger for Byroon, den mandlige leder af Sandsnogene. Aaton bliver hurtigt en del af Byroons betroede krigere, men da han får til opgave at hente Byroons fremtidige hustru, ændrer alt sig. Byroons fremtidige hustru er nemlig morikaner, og hendes far har store planer om en alliance med Sandsnogene, og et komplot mod hilaernes dronning.
Men Itua, Byroons kommende hustru, har sine egne drømme, og ægteskabet med Byroon viser sig at være en skuffelse. Det bliver bestemt ikke bedre, da Aaton og hun begynder at nære følelser for hinanden, og samtidig spidser konflikterne mellem morikanere og hilaer til.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 

Jeg har virkelig glædet mig til at læse denne bog, men selvom jeg fik bogen for et godt stykke tid siden, er det først nu jeg har fået den læst. Jeg var nemlig nervøs for om bogen ville kunne leve op til den første Morika-trilogi, og havde derfor svært ved at tage mig sammen til at læse den. Nu har jeg så endelig læst den, og jeg må sige min nervøsitet i den grad har vist jeg at være ubegrundet. For hold op hvor var den her bog bare god!
Igen var sproget helt i top. Det er flydende, letlæst og medrivende, og beskrivelserne stod lyslevende for mig.
Universet er gennemført, og der gik ikke mere end et par sider, før jeg igen følte mig hjemme i Morika. Og det selvom det er et Morika som er meget anderledes end i den første trilogi. For morikanerne er måske nok til stede, men de er flygtninge, og selvom de har fået husly i hilaernes land, har de endnu ikke fået den magt de længes efter, og som de får senere. I stedet er det hilaerne der regerer, og forfatteren formår at gøre hilaernes levevis og kultur, som næsten er blevet udslettet 600 år senere i den første Morika-trilogi, både levende, magisk og naturlig. Jeg var rigtig glad for at lære hilaerne bedre at kende, og det gør min viden om den forfølgelse hilaerne vil blive udsat for i fremtiden endnu sværere at udholde, for deres kultur er spændende og magisk.
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet er uhyggeligt spændende og uforudsigeligt. Historien er fyldt med action, kærlighed, sex, forbudte følelser, intriger, forræderi, racisme, homofobi, fordomme og magtbegær, og igen tager forfatteren tunge emner op på en måde som får dem til at fremstå både levende og uhyggeligt nærværende. Der er ikke noget der er sort/hvidt, og ingen der er de gode i sammenstødet mellem to forskellige folk og kulturer. Ovenikøbet to kulturer, som begge står på randen af intern borgerkrig og ulmende utilfredshed med status quo. For selvom hilaerne på nogle områder er mere accepterende - for eksempel homoseksuelle forhold og kvinders rettigheder - så er de ligeså hurtige som morikanerne til at dømme folk der falder udenfor normerne, som bastarder eller folk fra andre kulturer. Og mens morikanerne gerne gifter sig med hilaer for at konsolidere alliancer, så bliver der set ned på resultaterne af de blandede ægteskaber, og tanken om den racerenhed som bliver så vigtig senere i landets historie er allerede begyndt at dukke op. Samtidig er det rigtig interessant at se, at morikaernes senere skoleø baserer sig på hilaernes samfund hvor hver slægt har sit område, og i det hele taget hvor meget af hilaernes kultur morikanerne har tyvstjålet, på trods af den anstrengelse de har gjort sig for at udslette landets oprindelige befolknings kultur og historie.
Personerne er levende og realistiske, og utroligt menneskelige. Forfatteren er utroligt god til at beskrive personernes gode såvel som dårlige sider, og især de fordomme de har om hinanden kommer til udtryk. Hovedpersonernes følelser er rigtig godt beskrevne, og man lærer Itua og Aaton rigtig godt at kende igennem bogen, ikke mindst fordi de skiftes til at fortælle handlingen.
Itua er stærk, stædig og en lille smule naiv. Hun er bestemt ikke begejstret for at blive giftet bort til en mand som både er ældre end hende og barbar, og mødet med hilaernes kultur kommer som noget af et chok for hende. Alligevel bliver hun fascineret af hilaernes kultur, også selvom hun tydeligt får at mærke at hun er udenforstående og anderledes. Igennem sit ægteskab bliver hun en fremmed for to kulturer. Hun er ikke hila, men heller ikke rigtig morikaner. Hendes vågnende følelser for Aaton komplicerer det hele yderligere, og får den fare hun er i til at vokse.
Aaton har hele sit liv været udenfor, fordi hans forældre, trods alle normer, blev forelskede i hinanden. Samtidig gør hans magiske kræfter, at han hele tiden er nødt til at lyve for sine venner, da det kan koste ham livet hvis folk opdager, at han blander kamp og magi. Han ved godt, at hans følelser for Itua er forkerte, men kan alligevel ikke holde sig fra hende, selvom det kan koste ham alt. Aaton er stærk, men gemmer også på en vrede mod sin slægt, sine forældre og de følelser der kan koste ham alt. Og selvom han burde, kan han ikke lade være med at udforske sine magiske kræfter.
Også bipersonerne er interessante. Der er Taurh, Ituas halvbror, som er halvt hila, og som forguder Itua og afskyr sin hustru, der betragter ham som laverestående. Og der er Byroon, som vil have magt, og bruger Itua til at opnå den, selvom han ikke er interesseret i hende. Alle er de menneskelige og komplicerede, og alle har de deres egne agendaer.
Til sidst er jeg simpelthen nødt til at nævne bogens utroligt flotte omslag, som endnu en gang er lavet af Breth Design. De røde toner leder tankerne hen på den konflikt man ved er på vej, og samtidig passer det perfekt sammen med den første Morika-trilogi.
Bogen er lige så god som den første trilogi, og jeg synes virkelig det var fantastisk at lære hilaerne bedre at kende. For mig er der dog noget bittersødt over historien, fordi jeg som læser af den første trilogi ved, at hilaerne kommer til at tabe. Alligevel kan jeg næsten ikke vente med at læse næste bind i serien, for jeg er simpelthen nødt til at vide, hvordan det kommer til at gå med Itua og Aaton. Sandsnogens bid er velskrevet, velgennemført og helt igennem fantastisk, og jeg vil have mere - nu!

Ingen kommentarer: