Læsestatus for februar

Februar måned synger på sidste vers, og det er derfor tid til at gøre status over månedens læsning.
Og det er gået over al forventning. Hele 15 bøger fik jeg læst i løbet af måneden, hvilket blandt andet betyder at jeg nu er 5 bøger foran tidsplanen i forhold til at nå mit læsemål på 150 bøger på Goodreads. Når jeg fik læst så mange bøger hang det blandt andet sammen med at jeg havde en uges vinterferie i uge 8 og derfor havde god tid til at læse, hvilket jeg nød i fulde drag.

Februars læsetema var Dark-Hunter-serien af Sherrilyn Kenyon. Jeg kendte i forvejen lidt til universet fra hendes Chronicles of Nick-serie og har også troligt købt hele Dark-Hunter-serien, dog uden at have fået begyndt på den. Det lykkedes så i februar, hvor jeg fik læst de første 10 bind med stor fornøjelse og stort set i ét stræk. Jeg har kun gode ord at sige om serien og glæder mig til at læse resten af serien nu hvor jeg har fået begyndt. Udfordringen bliver nu at holde fast i resten af årets læsetemaer i stedet for bare at fortsætte med serien. Jeg håber det lykkes.

Af februars læsetema fik jeg læst:
Fantasy Lover (Dark-Hunter 1)
Night Pleasures (Dark-Hunter 2)
Night Embrace (Dark-Hunter 3)
Dance with the Devil (Dark-Hunter 4)
Kiss of the Night (Dark-Hunter 5)
Night Play (Dark-Hunter 6)
Seize the Night (Dark-Hunter 7)
Sins of the Night (Dark-Hunter 8)
Unleash the Night (Dark-Hunter 9)
Dark Side of the Moon (Dark-Hunter 10)

Udover månedens læsetema fik jeg også læst et par anmelderbøger, nemlig:
Mie Hald: Dødsvalsen
Isa Lemvigh Clausen: Tara og magtens segl Serien er ajour.

Jeg fik også læst et par af et par bøger fra reolen:
Brandon Sanderson: Ildkamp (Reckoners 2) Serien er ajour.
The Sayings of Lord Byron

Derudover fik jeg læst en enkelt biblioteksbog i en serie jeg godt kan lide, nemlig:
Eliot Schreifer: Storhed og fald (Spirit Animals 6)

Næste måneds læsetema er Dansk fantasy - altså fantasy skrevet af danske forfattere - og jeg glæder mig til at få læst nogle af de mange gode bøger som efterhånden er flyttet ind i mine reoler og bare venter på jeg får dem læst. Hvad er jeres læseplaner for marts måned?

Dark Side of the Moon

Dark Side of the Moon er 9. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie og 3. bind af hendes -serie.
Were-Hunter

Ravyn var en Arcadiansk Were-Hunter indtil han blev forrådt af sin mage og dræbt af sin bror. Ved sin død indgik han en aftale med Artemis og blev en Dark-Hunter. Den første og eneste Dark-Hunter med Were-Hunter-blod i årene. Siden han blev Dark-Hunter har han levet i eksil fra sin familie, og han har opgivet håbet om at finde en ny mage.
Da Ravyn bliver fanget i sin katteform og ender i et dyreinternat opdager han, at der er en sammensværgelse i gang mellem mennesker, Daimons og Apollitter i Seattle. En sammensværgelse hvis mål er at udrydde samtlige Dark-Huntere i byen. Ved et tilfælde lykkes det Ravyn at undslippe før han bliver overgivet til Daimon-lederen Stryker.
Ravyn kommer nemlig hjem med Susan. Susan er journalist, men efter at være blevet offer for en kildes løgne har hun mistet sin anseelse og arbejder nu på et sladderblad. Hendes chef har bedt hende om at undersøge en blog om en kattemand som jager vampyrer, men inden da kontakter hendes gode veninde hende. Hendes mand, som er politibetjent, har nemlig opdaget en sammensværgelse blandt politiet, og forsøger at advare Susan før han og hans kone forlader byen. Som dække får hun en kat med hjem, selvom hun er meget allergisk. Hun får dog noget af et chok da katten forvandler sig til en mand. Og kort efter er hun og Ravyn i store problemer, da politiet jagter hende for mordet på hendes veninde og hendes mand. Susan bliver hvirvlet ind i Dark-Hunternes verden, og har ikke andet valg end at sige ja til at blive væbner.
Men det er ikke nemt, når hun er godt på vej til at blive forelsket i Ravyn - trods allergi. Dark-Huntere må nemlig ikke have forhold til deres væbnere - eller mennesker i det hele taget.
Skal Susan overleve må hun finde ud af hvem der trækker i trådene ved politiet. Og forræderiet lurer overalt...

Bogen hvirvler igen læseren ind i Dark-Hunternes fantastiske univers. Denne gang er handlingen flyttet til Seattle som, udover kaffe, åbenbart er fyldt med korrupte politifolk. Der er action for alle pengene og masser af spænding når Susan og Ravyn forsøger at gennemskue de mange intriger i byen blandt såvel mennesker som Dark-Huntere, Daimons og Apollitter. Udover et spændende plot med masser af forviklinger byder bogen på kærlighed, magi, sex, forræderi, hævn og familieproblemer. Derudover er der masser af twists undervejs hvilket gør bogen uforudsigelig og umulig at slippe. Sproget er som altid letlæst og flydende, med gode beskrivelser og en god portion humor. Personerne er levende og komplekse, og man kan ikke lade være med at komme til at holde af dem. Samtidig byder bogen på et gensyn med flere personer kendt fra de tidligere bind i serien som endnu en gang får tilført flere lag. Blandt andet dukker Nick Gautier, en af mine absolutte yndlingspersoner, op igen som Dark-Hunter og med noget af en personlighedsændring fra de første bind i serien. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og kan kun anbefale såvel bog som serie.

Se også forfatterens hjemmeside.

Unleash the Night

Unleash the Night er 8. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie og 2. bind af Were-Hunter-serien.

Wren er forældreløs og er vokset op alene og i mistillid. Han er Katagari, men har ingen klan der vil vedkende sig ham da han er en kombination mellem tiger og leopard, og derfor bliver set som et deformt dyr. Hans familie vil hellere slå ham ihjel end hjælpe ham, og han lever i Sanctuary hvor han kan være i fred hvis han overholder reglerne. De andre beboere ser dog på ham med mistillid og frygt, da Wren har et frygteligt temperament.
Marguerite Gourdeau er datter af en senator og hader det liv hun er tvunget til at leve. Hendes eneste rigtige ven var Nick Gautier, men han er efterlyst for mordet på sin mor og er sporløst forsvundet. Marguerite er dog overbevist om at han er uskyldig, og tror i stedet han er død i forsøget på at hævne moren. For at sige farvel til Nick bestemmer Marguerite og resten af hendes studiegruppe sig for at besøge Sanctuary hvor Nicks mor arbejdede og hvor Nick tit hang ud. Her møder Marguerite Wren.
På trods af lidt startvanskeligheder tiltrækkes de to af hinanden, og der går ikke lang tid før de forelsker sig. Men Wren er Katagari, og Marguerite er menneske, og det er sjældent at Katagari finder mager blandt menneskene.
Nemmere bliver det ikke da Wrens fortid banker på døren, og snart er både Wren og Marguerite på flugt fra Were-Huntere og Wrens familie. Hvis de skal overleve må de finde ud af hvad der egentlig skete da Wrens forældre døde. Svaret ligger i fortiden - men at rejse i tiden er farligt...

Endnu et fantastisk bind i en fantastisk serie. Endnu en gang udvides Dark-Hunter-universet med nye skabninger og personer. Denne gang sættes der fokus på Were-Hunterne og deres levevis som er meget forskellig fra almindelige menneskers, hvilket blandt andet er fordi Were-Hunterne er dyr i menneskeskikkelse. Som altid dukker tidligere hovedpersoner op som bipersoner, og hver gang er det et glædeligt gensyn for læseren. Hovedpersonerne Wren og Marguerite er interessante og levende, og man kan denne gang virkelig sige at modsætninger tiltrækkes, for mere forskellige end de to kan man næsten ikke være. Det er imponerende at forfatteren kan holde styr på det kæmpe persongalleri hun efterhånden har fået opbygget, og at hendes personer bliver ved med at udvikle sig selv efter de har fortalt deres historie. Sproget er som altid letlæst og flydende, med malende beskrivelser og masser af humor. Handlingen er godt skruet sammen med masser af action, spænding, kærlighed, erotik, intriger og forræderi. De mange plottwists gør bogen uforudsigelig og umulig at slippe, og er med til at gøre bogen hurtigt læst. Jeg nød bogen i fulde drag og fans af serien vil ikke blive skuffede.

Se også forfatterens hjemmeside.

Sins of the Night

Sins of the Night er 7. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Når en Dark-Hunter dør uden sin sjæl bliver han til en hvileløs ånd. Den eneste undtagelse til den regel er Alexion, Acherons højre hånd, og den person som bliver sendt ind når Dark-Hunterne en sjælden gang gør oprør mod Acheron og Artemis. Alexion dømmer frafaldne Dark-Huntere, og bliver de kendt skyldige tilintetgør han dem.
Da en gruppe Dark-Hunters begynder at gøre oprør i Mississippi og samarbejde med Daimons om at slå mennesker ihjel sender Acheron Alexion dertil. Alexion har ti dage til at finde ud af hvem der er skyldige og hvem der kan reddes før han igen må vende tilbage til Acherons rige. Det plejer ikke at genere ham at han kun er i den menneskelige verden på lånt tid, men da han møder den kvindelige Dark-Hunter Danger begynder Alexion for første gang at føle andet og mere for en kvinde end lyst.
Og mens Daimons, Dark-Huntere og dæmoner vender op og ned på byen, og Daimonen Stryker forsøger at slå Alexion ihjel for at få hævn over Acheron, bliver Alexion og Danger mere og mere forelskede i hinanden.
Men deres kærlighed er umulig, for Alexion lever på lånt tid og kan aldrig blive menneske igen.

Endnu et fantastisk bind i serien. Denne gang er det en kvindelig Dark-Hunter, Danger, der er i hovedrollen sammen med Alexion, og det gør virkelig en forskel, da man pludselig ser livet som Dark-Hunter fra en kvindes perspektiv. Samtidig lærer man Acheron og hans historie bedre at kende, da netop hans historie spiller en stor rolle i plottet - på trods af at han ikke personligt optræder ret meget i bogen. Personerne er som altid interessante og menneskelige, og sproget letlæst, flydende og morsomt. Handlingen er noget anderledes end i de tidligere bind i serien, og det er med til at gøre bogens plot medrivende og uforudsigeligt. Et par plottwists undervejs hjælper med til at gøre bogen umulig at slippe. Som altid er bogen fuld af magi, kærlighed, spænding, action og sex, og selvom jeg bedre kan lide de bøger i serien som foregår i New Orleans da jeg elsker den måde Kenyon beskriver Cajun-atmosfæren på, så blev jeg virkelig fanget af denne bog, som endnu en gang udvider Dark-Hunter-universet med nye personer og skabninger. Er man fan af serien vil man ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

Seize the Night

Seize the Night er 6. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Valerius var en romersk adelig som blev general før han på grusom vis blev dræbt af sine brødre. Artemis gjorde ham til Dark-Hunter, men han har aldrig rigtig passet ind blandt de andre Dark-Hunters, da de fleste Dark-Hunters er af græsk afstamning eller fra andre lande som romerne erobrede. Det hjælper heller ikke at hans bedstefar korsfæstede den tidligere Dark-Hunter Kyrian eller at hans far var skyld i Dark-Hunteren Zareks skæbne.
Valerius har vænnet sig til at ingen kan lide ham, og opretholder en iskold facade passende for en romersk adelsmand. Men så møder han Tabitha. Hun er vampyrjæger og har en livsglæde som er fremmed for ham, men som giver ham håb. De to forelsker sig i hinanden, men der er et problem: Hendes tvillingesøster er gift med Kyrian som hader Valerius for hvad hans bedstefar gjorde.
Det er dog ikke det eneste problem, for Desiderius har fundet en måde at vende tilbage på, og sammen med Stryker vil han have hævn over Tabitha, Amanda og Kyrian. Snart står New Orleans i Daimons til halsen. Skal byen og familien overleve må Kyrian og Valerius lære at lade fortiden hvile og kæmpe sammen. Men det er ikke nemt.

Jeg er bare vild med den her serie. Det er dog ved at være svært at finde på nye ting at sige, så I må bære over med gentagelserne. Som altid er sproget i top, med en herlig blanding af livagtige action-scener, humor og malende beskrivelser som virkelig får læseren til næsten at lugte de mange krydderier der hænger i luften i New Orleans´ gamle bydel. Personerne er livagtige og menneskelige, og denne gang er det Valerius og Tabitha læseren lærer at kende. Jeg har virkelig set frem til at læse Valerius´ historie siden han blev introduceret i de foregående bind i serien. En af de ting jeg elsker ved den her serie er den måde som forfatteren formår at vise konflikter på fra flere sider. Kyrian og Zarek har tidligere begge givet deres syn på Valerius, og nu får Valerius så lov til at forsvare sig med sin side af sagen. Det fungerer rigtig godt og er med til at gøre personerne til levende mennesker med nuancer af godt og ondt. Handlingen er som altid godt skruet sammen med masser af plottwists som får læseren til at hænge på hele vejen. Derudover er historien fyldt med hæsblæsende action, nervepirrende spænding, kærlighed, sex, magi og masser af gys. Tilsammen giver det en fantastisk blanding som bare fungerer og er vanedannende som bare...
Bogen og serien kan varmt anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.

Night Play

Night Play er 5. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie og 1. bind i serien Were-Hunter.

Der er to slags var-dyr: Dyr som kan blive til mennesker, og mennesker som kan blive til dyr. De første kaldes Katagari og de sidste Arcadians. Og de to arter hader hinanden af hele deres hjerte og fører krig mod hinanden.
Vane er halvt Katagari og halvt Arcadian, og hadet af begge sine forældre. Han har arvet mere af sin mors Arcadiske kræfter end som så, og er mere menneske end ulv. Efter Vane og hans bror Fang hjalp Talon med at beskytte Sunshine, noget der resulterede i deres søsters død, har deres far beordret deres død. Han forsøgte at dræbe dem og sendte ovenikøbet Daimons efter dem, men det lykkedes Vane at redde brødrenes liv. Fang er dog så mærket af Daimon-overfaldet at han er fanget i et coma i ulveskikkelse. Vane ved ikke hvad han skal gøre for at hjælpe sin bror, og forsøger i stedet at holde lav profil.
Det bliver dog umuligt da han møder Bride. Hun er lige blevet droppet af sin kæreste gennem fem år, og da Vane impulsivt forsøger at trøste hende ender de med at have sex. Et par timer senere dukker et mærke op i deres håndflader. De to er nemlig hinandens skæbnebestemte mager, og for Vanes tilfælde vil der, så længe Bride er i live, aldrig kunne være en anden kvinde.
Men Bride er hundrede procent menneskelig uden bånd til det overnaturlige, og Vane aner ikke hvordan han skal få hende til at acceptere begge sider af ham, både mand og ulv. Det hjælper ikke at Vanes far finder ud af at Fang og Vane stadig er i live og sætter alt ind på at slå dem ihjel.
Kan kærligheden overleve mellem to forskellige arter - og på trods af Vanes sindssyge familie?

Med Night Play introduceres en ny underserie i Dark-Hunter-universet hvor man følger Were-Hunterne. De to brødre, Fang og Vane, dukkede op for en kort bemærkning i Night Embrace, og gennem Vane udfoldes Dark-Hunter-universet endnu mere med introduktionen af Katagarierne og Arcadierne, og deres tusindårige krig mod hinanden. Vi er tilbage i New Orleans og de kendte omgivelser fra de første Dark-Hunter-bøger, og endnu en gang dukker tidligere hovedpersoner op som bipersoner på en måde som bare virker naturlig og giver læseren et gensyn med gamle venner. Noget som også er med til at tilføje flere facetter til personer som allerede har fået lov at fortælle deres historie, men som nu opleves gennem andres øjne. Personerne virker menneskelige og realistiske - så vidt varulve nu kan være realistiske - og denne gang er det Vane og Bride man for alvor lærer at kende. Handlingen er som altid godt skruet sammen med masser af plottwists, action, spænding, kærlighed, forræderi, magi og erotik. Sproget er letlæst og flydende, med utrolige beskrivelser, livagtige action-scener og dampende erotiske interludes. Humoren er endnu en gang fremtrædende, og mange af Kenyons personer er herligt sarkastiske, hvilket paradoksalt nok er med til at få læseren til at holde af dem på trods af alle de stikkende pigge de viser. Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien, og er dybt imponeret over at forfatteren kan blive ved med at sprøjte den ene fantastiske bog efter den anden ud.

Se også forfatterens hjemmeside.

Kiss of the Night

Kiss of the Night er 4. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

For mange tusind år siden skabte guden Apollo sin egen race, kaldet Apollitterne. I lang tid gik det godt, og racen havde fremgang. Men så beordrede Apollitternes dronning mordet på Apollos elskerinde og søn, og som straf forbandede guden dem til at dø under frygtelige pinsler den dag de fyldte 27 år. Han havde dog ikke lige tænkt over at hans søn var en af dem, og han derfor også selv var bundet til racen. For hvis hans søns efterkommere uddør vil Apollo, og kort efter verden, gå under.
Apollos sidste efterkommer hedder Cassandra, og hun har kun lidt under et år tilbage før hun fylder 27 år. Hun har hidtil nægtet at få børn, da hun ikke vil efterlade dem alene når hun dør, Men Apollitternes fjender, Daimons som følger en af Atlantis´ gudinder kaldet Ødelæggeren, vil ikke bare vente på at hun dør af sig selv, og jager hende aktivt.
Og så møder Cassandra Wulf. Wulf er Dark-Hunter, men i modsætning til alle andre Dark-Hunters har han ikke solgt sin sjæl til Artemis. I stedet blev han narret af en kvindelig Dark-Hunter i Vikingetiden som byttede sin sjæl for hans, og samtidig forbandede ham så ingen, bortset fra overnaturlige væsener og hans egen familie, kan huske hvem han er. Hans sidste familiemedlem er hans væbner Chris som Wulf er voldsomt overbeskyttende overfor og hele tiden forsøger at matchmake så han kan sikre at der også i fremtiden er mennesker der kan huske ham.
Det er forbudt for Dark-Hunters og Apollitter at have et forhold til hinanden, da Apollitter ofte bliver til Daimons, Dark-Hunternes svorne fjender. Alligevel bliver Wulf og Cassandra tiltrukket af hinanden, og lærer igennem et par meget livagtige drømme hinanden at kende. Og mere til, for Cassandra bliver gravid, og pludselig har de begge mere at leve for end de havde turdet håbe på.
Men kan et forhold mellem svorne fjender, hvoraf den ene endda er dømt til at dø, overhovedet føre til noget? Og kan Wulf stoppe Ødelæggerens håndlangere før de dræber Cassandra - og hans ufødte barn?

Endnu en gang formår forfatteren at bringe en ny person på banen og stadig bevare sammenhængen til de forrige bøger. Bogen foregår nogenlunde samtidig med Night Embrace og Dance with the Devil, og indledes med den samtale som Talon og Wulf har i starten af Night Embrace. hvilket er med til at kæde bøgerne sammen og udvide universet. Samtidig er det sjovt at følge samtalen fra Wulfs synsvinkel da det er med til at sætte det hele i perspektiv.
Personerne er interessante og levende, og særligt Cassandra og Wulf lærer man rigtig godt at kende. Samtidig sætter denne bog fokus på Daimons og hvor de kommer fra. Det gør at universet bliver mere gråt, da man pludselig får empati med dem som tidligere udelukkende var bad guys. Og det er samtidig med til at introducere Wulf og Cassandra for nogle moralske valg. For eksempel om det er i orden at tage andre menneskers liv hvis det betyder at man selv overlever, og hvor langt man vil gå for at redde sin familie. Men bogen kommer også ind på spørgsmålet om hvorvidt man kan undgå sin skæbne, og hvor stor en rolle den frie vilje har på personernes liv.
Handlingen er godt skruet sammen og er fyldt med hæsblæsende action, nervepirrende spænding, sanselig erotik, brændende kærlighed, utilgiveligt forræderi og indviklede intriger samt et par eksplosioner i ny og næ. Et par plottwists undervejs gør handlingen umulig at forudsige og bogen umulig at slippe.
Sproget er endnu en gang i top med malende beskrivelser, fantastiske dialoger og masser af humor. Det er letlæst og flydende, og sætter hurtigt læseren i den helt rigtige Dark-Hunter-stemning.
Jeg har svært ved at finde på nye ord til at beskrive hvor vild jeg er med den her serie og det utrolige univers forfatteren har opbygget. Magi, guder og myter snor sig ind og ud af hinanden og historien på en helt unik måde som er både fængslende og vanedannende, og har du ikke læst serien endnu er det bare med at komme i gang. Jeg er allerede omvendt.

Se også forfatterens hjemmeside.