fredag den 19. november 2010

Fyrst Søndag

7. og sidste del af fantasy-serien Rigets Nøgler af Garth Nix.

Huset er næsten helt opslugt af Intet, Arthurs verden har været udsat for en atombombe, og Arthur er blevet forvandlet til en beboer - eller noget andet - ved hjælp af nøglernes magi. Nu venter kun det endelige opgør med værgerne, og besejringen af Fyrst Søndag. Men den 7. nøgle er den stærkeste af dem alle, og Arthur må kæmpe mod Søndag i hans eget domæne...

Flot og spændende afslutning på serien. Absolut værd at vente på.
Jeg glæder mig allerede til hvad Garth Nix finder på næste gang.
Bogen, og serien, kan varmt anbefales.
Se også forfatterens danske hjemmeside her.

fredag den 12. november 2010

A Postcard from Eva Ibbotson

Jeg er netop blevet færdig med at genlæse Eva Ibbotsons børnebøger, og har endnu engang nydt hendes skæve britiske humor og dejlige sprog. Desværre er det ikke alle bøgerne der er til at skaffe på dansk, men her er en liste over de oversatte bøger:

Rick redder spøgelserne, 1976
Heksejagten, 1988
Spøgelserne fra Carra, 1988
Sikken en heks!, 1990
Den skjulte ø, 1994
Den hemmelige mission, 2001
Rejsen til Amazonas, 2002
Stjernen fra Kazan, 2005

Alle bøgerne er hylende morsomme, men har også alvor blandet ind i dem. Tonen og humoren minder lidt om Debi Glioris bøger Ren og skær magi, Ren og skør ondskab, og Ren og tosset mystik, og de kan varmt anbefales for et godt grin og en god historie.

Læs mere om Eva Ibbotson og Debi Gliori på wikipedia, og lån bøgerne på biblioteket.

Vildheks 1: Ildprøven

1. bind i en ny fantasyserie, Vildheks, af Lene Kaaberbøl hedder Ildprøven.
Clara er en ganske almindelig, kedelig, lidt genert pige. Tror hun da. For da hun møder den sorte kat er det slut med at være almindelig. Først bliver hun bliver syg og møder sin moster Isa, som ikke er helt almindelig, og derefter begynder hun at blive hjemsøgt af forskellige dyr, som ønsker hendes hjælp. Hun finder ud af, at hun er en vildheks, ligesom sin moster, og må nu i hekselære. For vildheksene har farlige fjender, og forude venter de livsfarlige vildhekseprøver...

Bogen er ligeså god som Kaaberbøls andre bøger, og heldigvis er der ikke så længe til bind 2, Viridians blod, udkommer, selvom det kan blive svært at vente. Bogen kan varmt anbefales.

Serien har også en flot hjemmeside som man kan se her. Se også Lene Kaaberbøls hjemmeside.

mandag den 12. juli 2010

Evermore


Evermore
Originally uploaded by ❥Crazy Kimochi



16-årige Ever er den eneste overlevende efter den trafikulykke som dræbte hendes forældre og
Bogen er 1.bind i fantasy-serien The Immortals af Alyson Noël. Den minder en hel del om Twilight-serien, og kan varmt anbefales.
lillesøster. Hun bor nu hos sin tante i Californien, men ulykken forandrede også Ever. Hun kan nu se og tale med spøgelser, og læse folks tanker og auraer. Da den flotte Damen begynder i skolen opdager hun, at hun ikke kan læse hans tanker. Ever forelsker sig i Damen, men opdager hurtigt, at det kan være farligt. For Damen er Udødelig, og har skjulte fjender, som også vil rydde Ever af vejen.
Læs mere om forfatteren og hendes bøger på Alyson Noëls hjemmeside.
Se også seriens flotte hjemmeside.

Ondskabens Engel

4. og sidste bind i Kenneth Bøgh Andersens fantasy-serie Den Store Djævlekrig. Satina er bortført af fjenden, og Filip har igen forvandlet sig til en djævel. Han er fast besluttet på at få Satina tilbage, og drager, mod Lucifers ordre, afsted for at redde hende. Samtidig står Helvede på kanten af en borgerkrig mellem Lucifers og Azriels tilhængere. Kan Filip redde Satina og Helvede i tide?

Bogen er ligeså god som de foregående bind i serien og afslutter historien om Filip rigtig godt. Jeg er helt vild med Kenneth Bøgh Andersens bøger, og hans sprog. Bogen, og resten af serien, kan varmt anbefales.

Serien Den Store Djævlekrig:
1. Djævelens lærling
2. Dødens terning
3. Den forkerte død
4. Ondskabens engel

Læs mere om Kenneth Bøgh Andersen og hans bøger på forfatterens flotte hjemmeside.

Blækhjerte

Fantastisk fantasybog af Cornelia Funke. Pigen Meggie og hendes far, Mo, elsker at læse bøger. Men Mo har aldrig læst højt for Meggie. Da den mystiske Støvfinger dukker op opdager Meggie hvorfor. Mo har nemlig evnen til at gøre bøgers personer levende - men kun hvis en levende person fra den virkelige verden forsvinder ind i bogen. Det var hvad der skete med Meggies mor, da hun forsvandt for 10 år siden. Men Støvfinger er ikke den eneste som ved et uheld blev læst frem, og nu vil bogen Blækhjertes skurk have fat i både bogen og Meggies far. Det bliver starten på en spændende og farlig rejse for Meggie.
Bogen er rigtig god, og den første i en trilogi om Meggie og bogen Blækhjerte. Den blev filmatiseret i 2008 med Brendan Fraser i hovedrollen. Traileren kan ses her. Bogen kan varmt anbefales.

Læs mere om Cornelia Funke og hendes bøger på forfatterens hjemmeside.

Turn Coat

Bind 11 af Jim Butchers fantasy-serie The Dresden Files hedder Turn Coat. Harry Dresden, privatdetektiv og troldmand, må i denne bog finde forrædderen i Det Hvide Råd, og samtidig rense Morgan, den Warden som har forsøgt at få ham henrettet i adskillige år. Men det er ikke let, for Det Hvide Råd er ude efter Morgan, og det samme er forrædderen. Og da Harrys bror Thomas, som er vampyr, og medlem af den regerende familie af White Court-vampyrerne bliver kidnappet af en skinwalker, som kræver Morgan udleveret for Thomas, er gode råd dyre...
Endnu en forrygende bog i Dresden Files-serien. Magi og amerikansk privatdetektivskrimi samlet i én bog. Kan varmt anbefales!
Læs mere om serien på Jim Buthcers hjemmeside.