mandag den 12. juli 2010

Turn Coat

Bind 11 af Jim Butchers fantasy-serie The Dresden Files hedder Turn Coat. Harry Dresden, privatdetektiv og troldmand, må i denne bog finde forrædderen i Det Hvide Råd, og samtidig rense Morgan, den Warden som har forsøgt at få ham henrettet i adskillige år. Men det er ikke let, for Det Hvide Råd er ude efter Morgan, og det samme er forrædderen. Og da Harrys bror Thomas, som er vampyr, og medlem af den regerende familie af White Court-vampyrerne bliver kidnappet af en skinwalker, som kræver Morgan udleveret for Thomas, er gode råd dyre...
Endnu en forrygende bog i Dresden Files-serien. Magi og amerikansk privatdetektivskrimi samlet i én bog. Kan varmt anbefales!
Læs mere om serien på Jim Buthcers hjemmeside.

Ingen kommentarer: