Kalenderen siger august, og det er derfor blevet tid til at vise julis nyanskaffelser frem. En stak, der, grundet flere impulskøb i månedens løb, blev noget større end forudset, hvilket bestemt ikke var planen med så kort tid til årets indkøbsorgie aka Fantasyfestivalen.
Men lad os se på, hvad jeg fik købt.Fra The Broken Binding modtog jeg 2 forudbestillinger og min abonnementsbog for juni. Alle 3 bøger har sprayed edges og særlige endpages. Abonnementsbogen har et printet omslag under smudsomslaget, og de 2 andre bøger har folie under smudsomslaget og er også signerede af forfatterne.
Bøgerne er:
Raymond E. Feist: Silverthorn (The Riftwar Saga 2)
R J Barker: Heart of the Wyrdwood (The Forsaken 3)
Mark A. Latham: The Last Vigilant (Kingdom of Oak and Steel 1)
Hos Saxo købte jeg 3 bøger i månedens løb. Heraf var 1 en forudbestilling, 1 helt ny udgivelse og 1 impulskøb.Bøgerne er:
Julie Kagawa: Fateless (Fateless 1)
Alexis Hall: Paris Daillencourt er ved at smuldre (Winner Bakes All 2)
Ryan Cahill: Of Empires and Dust (The Bound and the Broken 4)
Jeg var i Bog & Idé for at købe fødselsdagsgaver til familien, men endte også med 3 bøger til mig selv.De er:
Lucy Score: Story of my life - klar til et nyt kapitel (Story Lake 1)
Garmark, Remar og Thorsteinsson: Døden på Bogmessen (Hoff-serien 6)
Garmarl, Mortensen, Remar og Thorsteinsson: Døden på Krimimessen (Hoff-serien 7)
Føtex holdt bogudsalg, så der røg 3 bøger ned i indkøbskurven til den voksende bogstak.Bøgerne er:
Karen Inge Nielsen:
Færgemanden (En grænselandskrimi 1)
Dødedansen (En grænselandskrimi 2)
Holly Hepburn: Hjem til Brightwater Bay
Sidst, men ikke mindst, fik jeg foræret en 3d-printet drage i sommerferien, så nu har jeg en ægte bogdrage til at vogte over biblioteket.I alt flyttede 12 bøger og 1 drage ind i perioden 29. juni til 2. august. Af dem er 3 forudbestillinger, 1 abonnementsbog, 3 særudgaver, 2 signerede, 7 impulskøb og 1 gave. 5 er på engelsk.
I august har jeg ikke planer om flere bogindkøb, da jeg ved, jeg kommer til at købe mange i september, men har dog kig på et par nye tegneserier, og så har jeg både en abonnementsbog og en forudbestilling eller to på vej fra The Broken Binding.