Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren.
Ingeborg er af kongeslægt, og en af Asgårds dygtigste valkyrier på slagmarken. Desværre gør hendes evner med et sværd og hendes, til tider, bramfri tale, det svært for hende at tiltrække en bejler, og hun er efterhånden blevet afvist adskillige gange.
Ingeborg frygter, at hun ikke vil kunne gøre sin pligt, og skabe en alliance for familien gennem giftemål, lige indtil hun møder Audun. De to forelsker sig dybt og inderligt, men ikke alle er lige begejstrede for alliancen, og før de får set sig om, står de på randen af en fejde, der kan ødelægge alt.
Jeg var vild med forfatterens debutserie, så da jeg hørte, at forfatteren var på vej med en ny serie i samme univers, var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte have fingrene i den. Nu har jeg så fået læst første bind i serien, og hold op, hvor er jeg glad for, at bind to ligger klar, for bogen var nøjagtigt lige så god, som jeg havde håbet på.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatterens sprogbrug er med til at gøre universet og tiden troværdig, med indfletningen af ord og begreber fra såvel vikingetiden som den nordiske mytologi. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og actionscenerne fungerer utroligt godt, ligesom dialogerne flyder ubesværet.
Universet var på en og samme tid velkendt og fremmedartet. Dels fordi jeg kendte det i forvejen fra forfatterens Sanddrømmeren-trilogi, og dels fordi forfatteren formår at indflette nordisk mytologi og heltesagn undervejs på en utroligt god måde. Historien her foregår flere hundrede år før forfatterens debut-serie, men til trods for det, er der meget af samfundsopbygningen og den hierarkiske rangstige, der går igen, og man kan mærke, at det ikke er nemt for udødelige - eller guder - at ændre sig. Udover den hierarkiske opbygning og det høje fokus på slægter og rang, så spiller ære en stor rolle for samfundsopbygningen, hvor mænds ære er bundet op på deres dygtighed som krigere, deres sociale rang og deres ord, og kvinders på deres evne til at indgå ægteskabsalliancer, og bevare deres dyd indtil ægteskabet. Begge dele virker oldnordiske i dag, men er med til at gøre samfundet levende.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg desværre gættede hvem skurken var næsten fra starten, så var jeg stadig godt underholdt hele vejen igennem, og havde svært ved at slippe bogen. Historien er spændende, og fyldt med kærlighed, familie, fejder, intriger, forræderi, action, alliancer, magtbegær, ildspåsættelse og ære, men også troen på sig selv, og kampen for overlevelse spiller en stor rolle. Og så slutter bogen med en cliffhanger, der gør det svært ikke straks at kaste mig over det næste bind.
Personerne er levende og nuancerede, og især hovedpersonen Ingeborg kom jeg til at holde rigtig meget af. Hun er intelligent, viljestærk og ikke bange for at sige sin mening - selv når det måske ville være klogere at holde sin mund. Hun er en dygtig kriger, og god til sit hverv som valkyrie, men samtidig har hun svært ved at passe ind blandt de andre valkyrier, som tænker mere på at tiltrække en passende mand, end at holde deres krigerevner ved lige. Ingeborg elsker sin familie meget højt, og er drevet af et ønske om at gøre især sin far stolt, og indgå en passende giftemålsalliance på familiens vegne. Derfor gør det også ondt, at bejlerne flygter fra hende, og hun har måttet skabe en facade, så andre ikke ser hendes smerte. Mødet med Audun ødelægger hendes facade fuldstændig, og for første gang tør hun håbe for fremtiden. Og deres indbyrdes kemi er da også næsten eksplosiv, samtidig med, at de begge har en tydelig respekt for den anden. Hvilket er utroligt dejligt at læse om. Audun er en dygtig kriger, kærlig, intelligent og rig, og fast besluttet på at gøre det bedste for sine søstre og sit folk. Mødet med Ingeborg gør ham for en gangs skyld selvisk, og kampen for kærligheden får ham til at vise nye sider af sig selv. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Auduns søster Issól, som på mange måder er den diametrale modsætning til Ingeborg, men som stadig har en jernstyrke og et stort ønske om at gøre det bedste for familien. Og så var jeg også ret vild med Ingeborgs familie, hvis sammenhold var både varmt og inspirerende. Til gengæld afskyede jeg Máni fra starten, og Ingeborgs "veninder" var intrigante, manipulerende og til tider direkte modbydelige over for hende.
Ingeborgs fortælling var en virkelig god bog med masser af worldbuilding, spænding og interessante personer, krydret med en virkelig episk kærlighedshistorie. Eneste lillebitte minus for mig var, at jeg gættede skurkens identitet næsten fra starten, men bortset fra det kan jeg ikke sætte en finger på noget, og kan kun anbefale bogen. Er man, som jeg, vild med nordisk mytologi, stærke kvinder og masser af action, så er Ingeborgs fortælling helt klart værd at stifte bekendtskab med, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar