Njálas fortælling

Njálas fortælling er 4. og sidste bind af fantasyserien Asgårds døtre, skrevet af Sidsel Katrine Slej. 

Hele sit liv har Njála fulgt Vølsungeslægtens regler, og værnet om familiens ære. Gang på gang er hun blevet udbudt på ægteskabsmarkedet til den højestbydende bejler, for at skaffe slægten nye rigdomme eller alliancer, uden selv at have indflydelse på, hvem hendes kommende ægtemand ville blive. Men da hendes egen tvillingebror Asle får slægtens overhoved Sigurd til at love hende bort til arvefjenden, får Njála nok. 
Hun stikker af hjemmefra for at søge tilflugt hos sin ukendte tante i Glitterheim, og planlægger at bryde sine bånd til slægten en gang for alle. 
Desværre slår hendes plan fejl, og Njála tages til fange af sin slægts fjender. Ude af sig selv forsøger hun at begå selvmord i et sidste desperat forsøg på selv at bestemme over sit liv, men bliver reddet i sidste øjeblik. Dog ikke uden mén, da hun mister synet. 
Mens fejden mellem slægterne slår ud i lys lue, må Njála lære at leve i sin nye virkelighed som gidsel. Mødet med hendes fangevogter, jarlen af Snedalen, bliver dog helt anderledes, end hun havde troet, og da kongen af Glitterheim arrangerer et ægteskab imellem dem i et forsøg på at stoppe den blodige fejde, finder Njála for første gang siden sin brors død et håb i mørket. 
Men ikke alle er lige begejstrede for udsigten til at få en jætte i familien, og Njála må tage kampen op mod sin egen slægt, for at sikre sin egen lykke og stoppe fejden en gang for alle. 

Sikke en afslutning på serien! Njálas fortælling gav mig alt det, jeg havde håbet på, og mere til, og jeg elskede hver en side. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, der får såvel slagmarkens gru som de hede elskovsscener til at stå knivskarpt for det indre blik. Samtidig er sproget utroligt sanseligt, hvilket, Njálas blindhed til trods, er med til at gøre omgivelser og personer nærværende for læseren, ligesom de mange indflettede ord og begreber fra vikingetiden giver liv til såvel stemning som tidsperiode og univers. 
Worldbuildingen i den her serie er i det hele taget utroligt gennemført, og man kan mærke den enorme research der ligger bag. Ikke mindst i forhold til de utroligt mange planter og urter, der spiller en stor rolle i handlingen, ligesom man får et godt indblik i vikingetidens skikke og kultur, med dens store fokus på slægtens ære og den nordiske gudeverden. 
Plottet er godt skruet sammen, og forfatteren formår på fornemste vis at få de mange tråde vævet sammen til en tilfredsstillende slutning. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, krig, intriger, forræderi, usikre alliancer, magtbegær, grådighed, mod, besættelse, politiske ægteskaber, guder, jætter, magi, hævn, blindhed, selvmord og kidnapning, godt krydret med kvinderoller, sex, ønsket om frihed og kampen for overlevelse. Først og fremmest er det dog en historie om pligt, ære og kærlighed, og valget imellem dem. 
Personerne er levende, nuancerede og menneskelige, og i modsætning til de foregående bind i serien følger vi denne gang to forskellige synsvinkler bogen igennem, nemlig tvillingerne Asle og Njála. På den måde får vi som læsere et godt indblik i "den anden side" af konflikten slægterne imellem, da det denne gang er to Vølsunger - om end med meget forskellige sympatier - der har hovedrollen. Og det fungerer forbløffende godt, da det hele på den måde bliver mindre sort/hvidt. Njála er den perfekte valkyrie. Hun er smuk, lydig, loyal over for slægten og god til såvel sværdkamp som huslige sysler. Hun elsker sin familie, men selv den perfekte datter kan få nok, og efter at være blevet brugt som en politisk brik og handelsvare af sin slægt, får hendes tvillingebrors forræderi bægret til at flyde over. Njála bryder med sin slægt og flygter til fjendeland i jagten på frihed og en fremtid, hun selv kan bestemme. Ønsket om frihed får også Njála til at forsøge selvmord, i stedet for at falde i fjendehænder. Desværre slår det fejl, og Njála er nu fange i dobbelt forstand, og må vænne sig til et liv med flere begrænsninger end før. Mødet med hendes fangevogter bliver dog helt anderledes end hun havde troet. I stedet for vold og grovhed er jarlen tålmodig, blid og medfølende, og da kongen af Glitterheim arrangerer et ægteskab imellem dem for at afslutte fejden, er Njála langtfra afvisende. Tværtimod forelsker hun sig hovedkulds i ham uden at have set ham en eneste gang, og kemien imellem de to er til at tage og føle på. Mens Njála ikke har set sin mand, så forelskede han sig til gengæld i hende ved første blik, uden dog at lade følelserne løbe af med ham. Bødvar er en dygtig kriger, men har også en mere blid side. Han er tålmodig, lidenskabelig og rolig, og sin dybe forelskelse til trods, ikke tilbøjelig til at lade lidenskaben tage over. Samtidig er han loyal over for sin konge, og yderst pligttro. Asle er forblændet af lidenskab og begær til Íssol, og parat til at ofre såvel familie som ære, og sætte verden i brand, for at eje hende. Han begår den ene frygtelige handling efter den anden, men kan ikke selv se det, og er blind for alt andet end hans egne ønsker og følelser. Alligevel kan man ikke som læser lade være med at føle en lille smule sympati med ham og den måde, han er i færd med at ødelægge sit liv på, uden han selv kan se det. Asle er en dygtig kriger, intelligent og målbevidst, men også egoistisk, voldelig og kun loyal over for sig selv. Han betragter alle andre, hvad enten de er frænder eller fjender, som brikker han kan flytte rundt med, og kan slet ikke forstå hvorfor Njála føler sig forrådt af hans nyeste påfund. Af bipersoner holdt jeg især af gensynet med Íssol, Ìsilja og Ingeborg, der alle kæmper for deres familie og kærlighed, men alligevel har medfølelse og sympati med den tilfangetagne Njála, hvis nuværende situation de alle har haft en ufrivillig andel i. Máni var det til gengæld umuligt at finde sympati for. Han er begærlig, grådig, egoistisk og manipulerende, og ligeglad med såvel slægt som ære, så længe han bare får sin vilje. At han samtidig er en dygtig kriger gør ham bare endnu mere farlig og selvglad. Og apropos selvglad, så er der Vølsungeslægtens overhoved, Sigurd Fafnersbane. Han er ærekær, magtbegærlig og styrer slægten med hård hånd, uden hensyn til deres følelser eller ønsker. Han er stædig, og mere opsat på ikke at tabe ansigt end at gøre det rigtige, selv når han ved, han er forkert på den, og opfører sig på mange måder som et forkælet barn. Mens Asle er forblændet af sine følelser, og Máni af hævntørst og begær, så er Sigurd kun forblændet af sit eget ego, og fuldt bevidst om, at det er hans side, der har handlet forkert, men parat til at lyve og bruge vold, for at slippe for at indrømme det, hvilket på mange måder gjorde ham værre end de to andre. 
Njálas fortælling var den helt perfekte slutning på en virkelig skøn fantasy- og romantasyserie om stærke kvinder, kærlighed og pligt med fænomenal worldbuilding, sanseligt sprog og masser af nordisk mytologi. Fans af serien vil bestemt ikke blive skuffede, og er man til dansk romantasy, kan serien her kun anbefales. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Ísliljas fortælling

Ísliljas fortælling er 3. bind af fantasyserien Asgårds døtre, skrevet af Sidsel Katrine Slej. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Tellerup. 

Íslilja elsker sit liv som valkyrie. Hun lever for at kæmpe, og er kendt som en af de allerdygtigste valkyrier. Desværre står Íslilja til at miste alt det, der gør hende glad. Som valkyrie forventes det, at hun lægger sværdet til fordel for en tilværelse som husmoder, ved indgåelsen af giftemål, og Íslilja er nødt til at gifte sig, hvis hendes familie skal overleve fejden imod den magtfulde Vølsungeslægt. 
Ísliljas ægteskab er allerede arrangeret, men selvom hun ved, at det er hendes pligt at gennemføre det, kan hun ikke udholde tanken. Hun gør alt for at undgå at mødes med sin tilkommende, og kaster sig i stedet ud i den ene farlige mission efter den anden. 
Da Íslilja og hendes gruppe sendes på mission for at forhindre Vølsungerne i at indgå endnu en alliance, sker det, der ikke måtte ske. Íslilja forelsker sig. Og det er ikke i hendes trolovede. 
Íslilja står snart overfor et umuligt valg: Vælger hun med hjertet, vil hun miste sin familie, sit hjem og måske endda sit liv, men gør hun sin pligt, vil hun miste sin frihed til fordel for et giftemål uden kærlighed. 

Jeg var ret vild med de første to bind i serien, men Ísliljas fortælling tog mig med storm, og tog hele serien til et nyt niveau. Bogen er da også min absolutte favorit i serien indtil nu. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, der får såvel kærligheds- og actionscener til at stå knivskarpt for læserens indre blik. De mange indflettede begreber og ord fra vikingetiden er med til at gøre såvel universet som tiden troværdige, og historien levende. 
Universet udvider sig endnu en gang i dette bind, hvor vi både tager et smut til Udgård og Frankerrigets Midgård, samtidig med at vi lærer mere om skikke og kultur i Asgård. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og så slutter den med en cliffhanger, der gør det svært ikke straks at kaste mig over næste bind. Der var action hele vejen igennem, og bogen var umulig at slippe. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med forræderi, intriger, magtbegær, krig, fejder, familie, begær, politiske ægteskaber, vold, magi, kidnapning og bedrag, godt krydret med løgne, kampen for overlevelse, usikre alliancer, jætter og kvinderoller. Først og fremmest er det dog en historie om kærlighed, pligt og ære, og valget mellem at leve i frihed og at kunne leve med sig selv. 
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede. Især hovedpersonen Íslilja lærte jeg rigtig godt at kende, og jeg kunne ikke undgå at føle med hende og det umulige valg hun står over for. Íslilja er en dygtig kriger og lever for at kæmpe. Hun elsker sin familie, men har svært ved at forlige sig med den fremtid, hun står over for, og det giftemål, hun på ingen måde ønsker. Samtidig sørger hun stadig over sine forældre, som hun mistede som 12-årig, og føler sig mere og mere fremmed i hendes eget hjem. Så da hun pludselig begynder at føle ting, hun aldrig har følt før, kommer det meget bag på hende, og giver hende endnu flere følelsesmæssige kvaler, da hun ved, hendes families liv og fremtid afhænger af, at hun gifter sig med sin trolovede. Det gør det heller ikke nemmere, at den mand, hun får følelser for, ydmyger hende og nedvurderer hendes evner. Alvin er en dygtig kriger, men også højadelig, og har ikke den store tiltro til kvinders evner - selv om de er valkyrier. Han er hemmelighedsfuld og dominerende, men viser også Íslilja en anden, og mere sårbar side. Kemien mellem Alvin og Íslilja er rigtig godt skrevet, og det slår gnister, når de to optræder sammen. Jeg nød også gensynet med Ísliljas familie, som havde hovedrollerne i de foregående bind i serien. Mens forholdet til hendes svigerinde Ingeborg og bror er noget anstrengt, grundet det forestående arrangerede ægteskab med Ingeborgs bror, så er forholdet til søsteren præget af savn og en god portion misundelse over, at hun har fundet kærligheden. Og Íssol har da også udviklet sig en del igennem de sidste bind, og har fået en langt større rolle, end hun selv havde troet var mulig. Af andre bipersoner kan nævnes Ísliljas andre kampfæller Fálke, Sindre og Tarfur, der hver har deres tydelige personligheder, og mens de to sidste er indbegrebet af vikingekrigere med hor og drik, så er barndomsvennen Fálke anderledes støttende over for Íslilja, ligesom han gemmer på sin egen farlige hemmelighed. Derudover er der de mystiske maskerede modstandere, som Íslilja og hendes kampfæller må tage kampen op imod, foruden Vølsungerne selv. 
Alt i alt var Ísliljas fortælling en helt fantastisk læseoplevelse, og jeg glæder mig allerede til at finde ud af, hvordan det hele ender. Er man til episke kærlighedshistorier, fantastisk worldbuilding, spændende intriger, nordisk mytologi og dansk romantasy, så kan bogen og serien her kun anbefales, og fans af de første bind vil bestemt ikke blive skuffede. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Íssóls fortælling

Íssóls fortælling er 2. bind af fantasyserien Asgårds døtre, skrevet af Sidsel Katrine Slej. 

Íssól er en af Asgårds bedste urtemagersker, og trives bedst i rollen som helbrederske og eliksirfremstiller. Efter et kort politisk ægteskab bor hun igen i barndomshjemmet, efter hendes mand blev dræbt, men nu er sørgetiden ved at være ovre, og hendes tidligere svigerfamilie presser på, for at få hende gift ind i slægten igen. Men Íssól har ikke spor lyst til at gifte sig igen, og slet ikke med sin tidligere svoger, som er vølsungernes udvalgte frier. 
Desværre kan hendes slægt ikke undvære alliancen med vølsungerne, og Íssól ved, at det bliver mere end svært at undgå endnu et politisk ægteskab. Imens rører jætterne på sig på den anden side af muren, og da Østfold samtidig bliver ramt af en aggressiv koppeepidemi, ser det sort ud for Íssóls familie.
I desperation sniger Íssól sig afsted til Glitterheims bjerge, det eneste sted, hvor den urt, der kan helbrede hendes folk, vokser. Men turen til fjendeland er langt fra ufarlig, og snart står Íssól over for et umuligt valg. 

Jeg var ret vild med første bind i serien, og bind to skuffede på ingen måde. 
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren formår med sprogtonen at gøre universet og tiden troværdigt med indfletningen af såvel ord som begreber fra vikingetiden og eddaernes sagn. Dialogerne flyder godt og ubesværet, og beskrivelserne er livagtige og billedskabende, med intense, blodige og realistiske actionscener. 
Universet udvider sig i dette bind med nye urter og steder, samtidig med, at vi som læsere lærer Asgårds kultur og levevis endnu bedre at kende. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg gættede dele af handlingen, så blev jeg stadig tilpas overrasket undervejs, til at jeg ikke kedede mig et øjeblik. Historien er spændende, og fyldt med action, kærlighed, intriger, alliancer, politiske ægteskaber, besættelse, vold, fejder, ære, familie og begær, godt krydret med kidnapning, løgne, kampen for overlevelse, og urtemageri. Mest af alt er det dog en historie om pligt, ære og valg, og om at følge sit hjerte, selv når det virker umuligt. Og så slutter bogen med en cliffhanger, der gør det svært at vente på næste bind. 
Personerne er levende, nuancerede og menneskelige, og jeg kom hurtigt til at holde af Íssól, som ellers kun optrådte som biperson i første bind i serien. Íssól er på mange måder Ingeborgs diametrale modsætning. Hvor Ingeborg er en dygtig kriger, glad for smykker og ikke altid lige diplomatisk, er Íssól temmelig uduelig som kriger, stille, og vil hellere helbrede end kæmpe. Og selvom Íssól på ingen måde ser frem til endnu et politisk ægteskab, er hun parat til at gennemføre det, hvis det kan hjælpe hendes familie. Derfor kommer mødet med Rane også temmelig ubelejligt, og konflikten mellem Íssóls hjerte og hjerne er virkelig godt beskrevet. Det samme er kemien mellem de to, som til tider næsten slår gnister. Og Rane er da også den af de nye personer, jeg syntes bedst om. Han er modig, stærk og en dygtig kriger, som bestemt ikke er bange for at gøre, hvad der skal til, for at få sin vilje. Men han kan også være blid og beskyttende, og samtidig give Íssól plads til at være sig selv - i modsætning til hendes tidligere ægtemand. Jeg nød også gensynet med Ingeborg, der nu har fundet sig til rette i rollen som husfrue, og de nye facetter, hun fik, fordi vi denne gang oplevede historien gennem Íssóls øjne, ligesom Íslilja og Audun også gæsteoptrådte undervejs, og fik tilført nye nuancer. Og så mødte vi også vølsungetvillingerne Asle og Njála, som begge, af hver deres grund, ønsker nye og tættere bånd med Íssól. Asles følelser for Íssól er næsten ubegribeligt stærke, og bestemt ikke ufarlige for hverken ham selv eller Íssól, mens Njála tydeligvis er splittet mellem loyaliteten til sin bror og venskabet med Íssól. 
Íssóls fortælling var ligeså god som sin forgænger, og på trods af lidt forudsigelighed undervejs, så var jeg godt underholdt hele vejen igennem. Er man til fantastisk worldbuilding, spændende intriger, interessante personer og episke kærlighedshistorier, godt krydret med nordisk mytologi, så kan bogen og serien kun anbefales, og jeg glæder mig allerede til næste bind udkommer. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Ingeborgs fortælling

Ingeborgs fortælling er 1. bind i fantasyserien Asgårds døtre, skrevet af Sidsel Katrine Slej. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. 

Ingeborg er af kongeslægt, og en af Asgårds dygtigste valkyrier på slagmarken. Desværre gør hendes evner med et sværd og hendes, til tider, bramfri tale, det svært for hende at tiltrække en bejler, og hun er efterhånden blevet afvist adskillige gange. 
Ingeborg frygter, at hun ikke vil kunne gøre sin pligt, og skabe en alliance for familien gennem giftemål, lige indtil hun møder Audun. De to forelsker sig dybt og inderligt, men ikke alle er lige begejstrede for alliancen, og før de får set sig om, står de på randen af en fejde, der kan ødelægge alt. 

Jeg var vild med forfatterens debutserie, så da jeg hørte, at forfatteren var på vej med en ny serie i samme univers, var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte have fingrene i den. Nu har jeg så fået læst første bind i serien, og hold op, hvor er jeg glad for, at bind to ligger klar, for bogen var nøjagtigt lige så god, som jeg havde håbet på. 
Sproget er letlæst og flydende, og forfatterens sprogbrug er med til at gøre universet og tiden troværdig, med indfletningen af ord og begreber fra såvel vikingetiden som den nordiske mytologi. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og actionscenerne fungerer utroligt godt, ligesom dialogerne flyder ubesværet. 
Universet var på en og samme tid velkendt og fremmedartet. Dels fordi jeg kendte det i forvejen fra forfatterens Sanddrømmeren-trilogi, og dels fordi forfatteren formår at indflette nordisk mytologi og heltesagn undervejs på en utroligt god måde. Historien her foregår flere hundrede år før forfatterens debut-serie, men til trods for det, er der meget af samfundsopbygningen og den hierarkiske rangstige, der går igen, og man kan mærke, at det ikke er nemt for udødelige - eller guder - at ændre sig. Udover den hierarkiske opbygning og det høje fokus på slægter og rang, så spiller ære en stor rolle for samfundsopbygningen, hvor mænds ære er bundet op på deres dygtighed som krigere, deres sociale rang og deres ord, og kvinders på deres evne til at indgå ægteskabsalliancer, og bevare deres dyd indtil ægteskabet. Begge dele virker oldnordiske i dag, men er med til at gøre samfundet levende. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg desværre gættede hvem skurken var næsten fra starten, så var jeg stadig godt underholdt hele vejen igennem, og havde svært ved at slippe bogen. Historien er spændende, og fyldt med kærlighed, familie, fejder, intriger, forræderi, action, alliancer, magtbegær, ildspåsættelse og ære, men også troen på sig selv, og kampen for overlevelse spiller en stor rolle. Og så slutter bogen med en cliffhanger, der gør det svært ikke straks at kaste mig over det næste bind. 
Personerne er levende og nuancerede, og især hovedpersonen Ingeborg kom jeg til at holde rigtig meget af. Hun er intelligent, viljestærk og ikke bange for at sige sin mening - selv når det måske ville være klogere at holde sin mund. Hun er en dygtig kriger, og god til sit hverv som valkyrie, men samtidig har hun svært ved at passe ind blandt de andre valkyrier, som tænker mere på at tiltrække en passende mand, end at holde deres krigerevner ved lige. Ingeborg elsker sin familie meget højt, og er drevet af et ønske om at gøre især sin far stolt, og indgå en passende giftemålsalliance på familiens vegne. Derfor gør det også ondt, at bejlerne flygter fra hende, og hun har måttet skabe en facade, så andre ikke ser hendes smerte. Mødet med Audun ødelægger hendes facade fuldstændig, og for første gang tør hun håbe for fremtiden. Og deres indbyrdes kemi er da også næsten eksplosiv, samtidig med, at de begge har en tydelig respekt for den anden. Hvilket er utroligt dejligt at læse om. Audun er en dygtig kriger, kærlig, intelligent og rig, og fast besluttet på at gøre det bedste for sine søstre og sit folk. Mødet med Ingeborg gør ham for en gangs skyld selvisk, og kampen for kærligheden får ham til at vise nye sider af sig selv. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Auduns søster Issól, som på mange måder er den diametrale modsætning til Ingeborg, men som stadig har en jernstyrke og et stort ønske om at gøre det bedste for familien. Og så var jeg også ret vild med Ingeborgs familie, hvis sammenhold var både varmt og inspirerende. Til gengæld afskyede jeg Máni fra starten, og Ingeborgs "veninder" var intrigante, manipulerende og til tider direkte modbydelige over for hende. 
Ingeborgs fortælling var en virkelig god bog med masser af worldbuilding, spænding og interessante personer, krydret med en virkelig episk kærlighedshistorie. Eneste lillebitte minus for mig var, at jeg gættede skurkens identitet næsten fra starten, men bortset fra det kan jeg ikke sætte en finger på noget, og kan kun anbefale bogen. Er man, som jeg, vild med nordisk mytologi, stærke kvinder og masser af action, så er Ingeborgs fortælling helt klart værd at stifte bekendtskab med, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind. 

Se også forfatterens hjemmeside.