Darkest Mercy

Darkest Mercy er 5. og sidste bind af fantasyserien Wicked Lovely, skrevet af Melissa Marr.

Det står ikke godt til blandt feerne. Sommerkongen er forsvundet, Det Mørke Hof er præget af indre uro og en stadigt mere ustabil konge, Feriget hat lukket sine grænser, og selveste Døden er kommet til Huntsdale.
Uroen ulmer, og mens spændingerne stiger mellem fehofferne, vokser Bananach sig stærkere og stærkere. Krig synes uundgåelig.
Midt i alt dette forsøger Aislinn at regere Sommerhoffet, men hendes splittelse mellem pligten som dronning og kærligheden til Seth gør det svært, og Seth har sine egne hemmeligheder.
Hvis feerne skal overleve, må hofferne og deres regenter lære at arbejde sammen. Men kan kærlighed og venskab overvinde århundreders mistro og had? Og kan krigen standses?

Sikke en slutning. Jeg har haft lidt op og nedture med den her serie, men afslutningen var det hele værd, og de mange løse tråde blev afsluttet på en rigtig god måde.
Sproget er letlæst, flydende og sanseligt, og jeg elsker den mørke stemning af lurende fare og følelser, som gennemsyrer historien. Beskrivelserne er livagtige, og man kan næsten mærke varmen og glæden i Sommerhoffet, føle Vinterhoffets kulde og reservation, og de mørke følelser og blodet ved Det Mørke Hof.
Universet udvider sig konstant, med nye feer, regenter og forklaringer, og jeg elsker farligheden og magien.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med intriger, forræderi, kærlighed, sorg, død, feer, politik, mistro, jalousi, venskab, magi og krig. Mest af alt er det dog en historie om valg, balance, pligt og overlevelse, men også en historie om, hvor meget man er villig til at ofre for den - eller det - man elsker. Intet er sikkert, og forfatteren er bestemt ikke bange for at være ond ved sine personer.
Personerne er levende og nuancerede, og historien fortælles denne gang fra mange forskellige sider, og af personer fra alle hofferne, hvilket gør, at man får næsten alles syn på såvel indbyrdes konflikter som krigen, der synes uundgåelig. Fra Sommerhoffet er det Keenan og Aislinn, der skiftes til at fortælle, og hvor jeg har haft et temmelig anstrengt forhold til dem begge to i tidligere bind, så endte jeg med at syntes rigtig godt om dem til sidst. Keenan har stadig et strejf af forkælet og egoistisk møgunge, men udvikler sig en del undervejs, og får endelig rede på sine egne følelser, mens Aislinn, i Keenans fravær, har lært rollen som dronning bedre at kende, og er ved at få styr på sine følelser for Keenan og Seth. Donia fortæller historien set fra Vinterhoffets side, og hendes dybe pligtfølelse, jernvilje og venskab på trods, gjorde hende til en af mine yndlingpersoner, og fik mig til at håbe på en lykkelig slutning for hende og Keenan. Seth fortæller historien fra Det Høje Hofs side, og hans synsvinkel gav et nyt syn på konflikten, og bidrog med et skæbneelement gennem hans syn. Ikke alle hans valg er lige gode, men jeg elsker, hvor loyal han er, både som ven og som kæreste, og den måde, han lader Aislinn træffe sine egne valg - uanset hvor meget det kan ende med at såre ham. Niall repræsenterer Det Mørke Hof, og hans stigende ustabilitet og sorg over tabet af Irial gjorde hans dele af historien både uforudsigelige og hjerteknusende at læse. Derudover er der et par synsvinkler mere, men det er disse fem, der er hovedpersonerne, og jeg nød, hvor meget de hver især har udviklet sig i løbet af serien. Af bipersonerne var jeg især vild med Evan, Donias højre hånd, hvis loyalitet og mod virkelig var inspirerende, ligesom Gabriel, lederen af Den Vilde Jagt, stadig er en af mine favoritter. Og så nød jeg gensynene med nogle af personerne fra tidligere bind. Bananach, derimod, var virkelig skræmmende som personificeringen af krig, og hendes rænkespil, forræderi og blodtørst gjorde hende til en frygtindgydende modstander.
Darkest Mercy var en fantastisk afslutning på serien, og overraskede mig gang på gang undervejs. Personerne udviklede sig og voksede konstant hele vejen igennem, og jeg nød den mørke stemning og universet i fulde drag undervejs. Er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og er man til feer, kærlighed og mørke stemningsfulde historier, kan serien kun anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.