lørdag den 24. august 2019

Den tatoverede mand

Den tatoverede mand er 1. bind af fantasyserien Dæmoncyklussen, skrevet af Peter V. Brett.

Hver nat dukker dæmonerne frem fra jorden, og menneskene må skjule sig i sikkerhed blandt symboler, for ikke at blive ædt. I flere hundrede år har menneskene holdt sig til deres hjem, af frygt for dæmonerne, og kun budbringere tør rejse imellem de forskellige byer, og bringe livsnødvendige budskaber og varer fra by til by.
Drengen Arlen bor sammen med sine forældre på en gård i et lille landsbysamfund langt fra alting. Da dæmonerne dræber hans mor, mens hans far bare ser til, fødes hans had til de overnaturlige skabninger, og han er ikke længere tilfreds med at følge den vej, hans forældre har bestemt for ham. I stedet stikker han af, for at blive budbringer. Men Arlen er ikke tilfreds med bare at gemme sig, og drømmer om at finde en måde, hvorpå han kan bringe kampen til dæmonerne, og slå dem allesammen ihjel.

Selvom det tog lang tid, før jeg for alvor kom igang med bogen, så tog det ikke lang tid, før jeg var fuldstændig opslugt, og jeg kunne ikke slippe bogen, før den var slut. Hold op, hvor var den altså fantastisk. Og det selvom der var et par ting, der virkelig irriterede mig undervejs.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er utroligt god til at skabe en knugende stemning, som passer perfekt til den konstante frygt for dæmonerne, som menneskene lever i. Han beskrivelser er blodige, brutale og billedskabende, og hans actionscener så realistiske og livagtige, at man næsten kan lugte blodet og røgen fra dæmonernes angreb.
Universet er barskt og brutalt, og præget af frygt for såvel dæmoner som andre mennesker. De forskellige byer og samfund er, på grund af dæmonerne, meget isolerede, og det føder mistro til udefrakommende og fremmede. Kvinderne har kun en rolle: At blive gift, og føde børn, og gerne så mange som muligt, og så tidligt som muligt. Ugifte kvinder er sårbare over for rygter og mænd, fordi de står uden beskyttelse, og får de børn udenfor ægteskabet, bliver de udstødt. Religionen og troen på Forløseren, som skal redde menneskene fra synd og dæmoner, fylder en hel del. Landet er delt op i forskellige hertugdømmer, og der er stor forskel på rig og fattig, og land og by. På mange måder minder samfundet om vores egen verden i middelalderen - hvis man ser bort fra dæmonerne, selvfølgelig - og selvom jeg ikke kunne lade være med at blive vred over den måde, især mænd behandlede kvinderne på, så var universet spændende, sammenhængende og virkelighedstro, og magisystemet, brugen af symboler og det dystopiske element fungerede utroligt godt.
Handlingen er godt skruet sammen, og jeg kan rigtig godt lide, at forfatteren giver sig tid til at bygge sit univers op, og lade sine personer vokse undervejs. Historien foregår over 15 år, og som læser lærer man personerne rigtig godt at kende, og følger deres udvikling helt tæt på. Plottet overrasker gang på gang, og jeg havde ikke set slutningen komme. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med dæmoner, magi, action, kampen for overlevelse, vold, død, forræderi, frygt, seksuel chikane og vold, incest, magtesløshed, magtbegær, og søgen efter identitet. Men også forelskelse, hemmeligheder, frigørelse og forfølgelse af ens drømme får plads undervejs.
Personerne er levende, nuancerede, og så menneskelige, at det næsten gør ondt. Hovedpersonen Arlen er nysgerrig, intelligent, modig, og drømmer om en fremtid uden dæmoner. En fremtid, som han er villig til at kæmpe for. Men han er også følelsesmæssig usikker, og bange for at knytte sig til andre, af frygt for at blive lænket til et sted. Og af frygt for at komme til at miste dem han elsker, som han mistede sin mor. Udover Arlen er der to andre synsvinkler i bogen, nemlig Leesha og Rojer. Leesha er datter af en velhavende papirmager i en lille by, og kan ikke vente, til hun er gammel nok til at blive gift med sin trolovede, og slippe væk fra sin frygtelige mor. Men hendes fremtidsdrømme bliver knust, da hendes trolovede fortæller en løgn, og hun pludselig bliver udsat for landsbyboernes sladder og foragt. I stedet for at lade sig tromle af sin mor, og blive tvunget til at gifte sig med sin troløse trolovede, kommer hun i lære hos byens urtesamler, og langsomt begynder Leesha at finde en indre styrke og selvtillid, som hun ikke vidste, hun havde. Jeg kunne vældig godt lide Leesha, selvom hun i starten virkede temmelig tomhjernet, og til tider var lidt for godhjertet. Rojer blev forældreløs som helt lille, da hans forældre blev dræbt af en dæmon. Han blev reddet af en jonglør, som tog ham til sig, og oplærte ham i faget. Rojer er hæmmet af en skade, som den dæmon, der dræbte hans mor, gav ham, men forsøger at hjælpe både sin mester og sig selv, og overleve den hårde konkurrence blandt jonglørerne. Rojer er ikke specielt god til at jonglere, men han er fantastisk dygtig til at spille violin, og opdager, at han har en helt særlig evne, som kan redde hans liv. De tre, Arlen, Leesha og Rojer, har det til fælles, at de alle forsøger at finde deres vej i verden, og alle er bange for at gro fast et enkelt sted. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide budbringeren Ragen, som redder Arlen, og symbolmesteren Cob, som begge tager Arlen til sig, og forsøger at lære ham, hvordan man overlever dæmonerne. Jeg kunne til gengæld ikke fordrage Arlens krysterlige far, som intet gjorde for at redde sin kone og barn, da dæmonerne angriber dem, og som ikke gør noget, da han møder et offer for incest - andet end at love sin søn bort til incestofferets lillesøster. Arlens far snakker en masse om hvad der er rigtigt og forkert, men gør ikke noget, når  han selv oplever det. Han elsker sin kone og sin søn, men ikke nok til at sætte sit eget liv på spil for deres skyld. Og så er der Leeshas mor, som jeg ikke kan sige noget positivt om. Hun er egoistisk, grisk, notorisk utro, og behandler sin datter som skidt. At Leeshas far finder sig i hende, forstår jeg stadigvæk ikke, for hold op, hvor var hun altså en kælling.
Selvom det ikke var alle aspekter af universet jeg brød mig om, så elskede jeg virkelig den her bog. Ikke mindst på grund af de tre hovedpersoner, som jeg hurtigt kom til at holde af, på trods af at de bestemt ikke er perfekte. Den tatoverede mand er fantasy for voksne, og bestemt ikke for sarte sjæle. Kan man lide grim dark fantasy, så kan den her bog kun anbefales, og jeg glæder mig allerede til at kaste mig over den næste bog i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: