Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Gyldendal.
For at redde liv overgav Mare sig frivilligt til Maven. Hun er nu fange hos ham, og frataget sine kræfter forsøger hun at overleve blandt Sølverne. Hun ved, at hun kun overlever, fordi Maven er besat af hende og kan bruge hende til at fremme sin magt, men har ikke andet valg end at adlyde ham. Mens uroen vokser i landet udenfor paladsets mure, så vokser den også indenfor. For det er bestemt ikke alle Sølverne der køber Mavens løgne, og splittelsen blandt Sølverne vokser. Maven bruger alle midler for at beholde magten og udrydde sine fjender, men det er ikke let, når hæren af Nyblodere og Røde vokser, og pludselig, for første gang, for alvor truer Sølvernes magtposition.
Mens Mare drømmer om flugt, forsøger Cal med alle midler at redde hende, men har svært ved at finde opbakning i en hær, som består af folk han og hans familie har undertrykt i århundreder. Krig synes uundgåelig...
Selvom jeg elskede første bind i serien, havde jeg det svært med Mare i andet bind. Jeg synes hun var manipulerende og arrogant, og var derfor meget spændt på hvad jeg ville synes om Kongens lænker. Jeg må dog sige, at Mare overraskede mig positivt i dette bind. Overgivelsen til Maven og hans behandling af hende bankede arrogancen ud af hende, og selvom hun stadig var beregnende og manipulerende, så kunne jeg faktisk godt lide hende igen. Mare begynder nemlig igen at lytte til sine følelser, og selvom hun stadig indimellem opfører sig temmelig naivt, så er hun også begyndt at forstå det politiske spil, og tænke før hun handler.
Hun er blevet både mere nuanceret og mere menneskelig, og resultatet var at jeg begyndte at holde af hende igen. Jeg holdt også meget af Maven. Ikke fordi han er sympatisk, men snarere på trods af. Han er nemlig uden tvivl den mest komplicerede og nuancerede person i hele serien. På den ene side er han beregnende, manipulerende, magtbegærlig og sadistisk, og fuldstændig besat af Mare, og på den anden side er han usikker og ødelagt, og ønsker bare at blive elsket. Som læser ved man aldrig hvor man har ham, og det gør ham umulig at forudsige, og tilfører et ekstra lag spænding til bogen. Hans bror Cal er hans diametrale modsætning, og på mange måder en typisk helt - og så alligevel ikke, da han som Sølverprins har svært ved at fralægge sig de værdier han er opdraget med, og sin følelse af overlegenhed overfor de Røde. Også bipersonerne er er menneskelige og levende, og af dem holdt jeg mest af Evangeline, som får lov at fortælle et par af kapitlerne. Det gav hende nemlig en tiltrængt dybde at læseren dykker ind i hendes tanker, og hvor hun før var en ondskabsfuld kælling, så bliver hun pludselig til en kvinde af kød og blod, med komplicerede følelser og flere lag.
Sproget er letlæst og flydende, med levende og maleriske beskrivelser, men jeg kunne godt have tænkt mig at universet udvidede sig lidt mere undervejs. I og med at Mare er fanget hos Maven foregår rigtig meget af handlingen nemlig på paladset, og det er derfor begrænset hvor meget man som læser får at vide om resten af omgivelserne,. Også selvom der er mere interaktion med nabolandene end i de tidligere bind.
Handlingen er godt skruet sammen og fyldt med plottwists, intriger, manipulationer, kærlighed, had, overnaturlige evner, krig, oprør og mord. Historien er spændende, men på trods af det føltes bogen til tider en smule lang, hvilket hænger sammen med, at det her i tredje bind i stort omfang er de politiske intriger og magtspillene der fylder, og der i dele af bogen er langt mellem actionscenerne. Det lykkes dog forfatteren endnu en gang at slutte med en cliffhanger, som vil gøre det svært at vente på fjerde og sidste bind i serien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar