Der er kun syv spillere tilbage i Endgame. To af nøglerne er fundet, og der er kun en nøgle mellem sejren eller verdens undergang. Men Spillerne er splittet. Fem af dem har besluttet sig for at gå uden for Endgames rammer og vil forhindre at Solnøglen bliver fundet. I stedet vil de dræbe kepler 22b og en gang for alle sætte en stopper for Endgame.
Der er dog stadig to Spillere som forsøger at finde Solnøglen. Maccabee følger stadig reglerne, og selvom opdagelsen af, at Himmelnøglen er et barn har rystet ham, så er han stadig opsat på at finde den sidste nøgle og vinde. An Liu, derimod, følger absolut ikke reglerne. Han drømmer kun om hævn, og hans højeste ønske er at dræbe kepler 22b og de andre Spillere - og så resten af verden, nu han er i gang.
Men det er ikke kun Spillerne selv der truer hinanden. Meteoren er på vej, og panikken breder sig blandt menneskeheden, som giver Spillerne skylden. Og samtidig ødelægger en mystisk gruppe slægternes hellige steder af uvisse årsager.
Endgame nærmer sig sin afslutning, men vil det være livet eller døden der sejrer?
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Høst & Søn.
Jeg har virkelig glædet mig til at læse sidste bind i serien, og derfor var jeg også meget glad, da forlaget var så søde at sende mig bogen før den udkom, så jeg kunne anmelde den på selve udgivelsesdagen. Og jeg blev ikke skuffet.
Sproget er letlæst og flydende, med nogle meget grafiske beskrivelser. Forfatterne forstår at skrive actionscener, så man som læser næsten føler, at man selv er midt i kampene, og de mange bloddryppende lig er næsten kvalmende livagtige.
Handlingen er godt skruet sammen, og fuld af twists, som gør det umuligt at forudsige hvad der vil ske. Jeg havde ikke set slutningen komme, og sad klistret til siderne mens jeg læste bogen, af frygt for at gå glip af noget. Historien er uhyggeligt spændende, og fuld af action, kærlighed, forræderi, usikre alliancer, hemmeligheder, vold, drab, løgne, katastrofer og rumvæsner. Bogen knytter fint trådene sammen fra de to første bind, men formår alligevel at bevare mystikken til det sidste, og jeg måtte flere gange genlæse et afsnit for at finde ud af hvad der egentlig skete.
Bogen skifter mellem de forskellige Spilleres synsvinkler, og det fungerer rigtig godt, fordi man som læser lærer dem alle rigtig godt at kende, og samtidig ikke kan lade være med at heppe på dem - også dem som man egentlig helst ikke vil have skal vinde. Der er blevet færre og færre synsvinkler fra bog til bog, i takt med at Spillerne har slået hinanden ihjel, og derfor lever man sig som læser også intenst ind i de personer der er tilbage. Personerne er levende og menneskelige, med gode og dårlige sider, og utroligt realistiske i deres måder at reagere på. Hver især har de deres egne motiver for at kæmpe i Endgame, og de opdager undervejs hvor langt de vil gå for at vinde. Jeg var især glad for Sarah og Jago, og det forhold de, på trods af alle odds, formår at opbygge til hinanden. De ønsker begge at overleve, men har udviklet sig fra at ville gøre alt for at overleve, til at have en grænse for hvor langt de er villige til at gå. Og selvom de er stærke, så har de begge ar på sjælen som de kæmper med. An Liu er en fascinerende og dybt skræmmende person. Hans opvækst og familie har ødelagt ham på både sind og krop, og hans besættelse af Chiyoko er både rørende og grænsende til det psykotiske. På den ene side higer han efter kærlighed i en grad, så han ønsker at tage hævn over alle der bare havde en lille smule skyld i hendes død, og på den anden side har han parteret hende og lavet en halskæde af hende så hun altid er ved ham. Det er både tragisk og skræmmende, og samtidig gør det ham til en både forudsigelig og uforudsigelig person på en og samme tid, da man som læser aldrig ved hvor man har ham eller hvor langt han vil gå for at få sin hævn. Også de andre Spillere er interessante. Sharis eneste ønske er at få sin datter, Himmelnøglen, tilbage, og hun er villig til at alliere sig med hvem som helst for at redde hende. Hilal ønsker at stoppe keplerne, men har samtidig dårlig samvittighed over hvad hans forsøg på at stoppe Endgame havde af konsekvenser for Shari og hendes slægt. Maccabee ved hvad han vil, og er en iskold dræber. Men alligevel har han nogle grænser som han ikke overskrider, og selvom han har planer om at bruge Alice (Himmelnøglen), så passer han alligevel på hende. Og så er der Aisling. Hun begår massemord, men fortryder det, og gør derefter hvad hun kan for at råde bod på det. Derudover er der en del interessante bipersoner, som har det til fælles, at de alle er utroligt menneskelige - lige med undtagelse af kepler 22b, som er skræmmende på en meget fremmedartet måde.
Var man, som jeg, vild med de første bind i trilogien vil man bestemt ikke blive skuffet. Der er endnu en gang hæsblæsende action og nervepirrende spænding fra side 1, og tempoet er igen højt. Bogen er umulig at slippe før sidste side er vendt, og der vil gå et stykke tid før chokeffekten fra slutningen lægger sig. Og bogen er ikke kun en bog, men gemmer også på en række spor, som kan bruges til at løse en virkelig gåde. Sporene gemmer sig på bogens sider forklædt som illustrationer, koordinater og andet, og løser man gåden, finder man også en skat. Jeg skal ærligt indrømme, at gåden ligger langt over mit niveau, men heldigvis er historien så god, at den sagtens kan nydes uden det ekstra lag.
Er man vild med rumvæsner og dystopiske fortællinger må man ikke snyde sig selv for Endgame-trilogien.
Læs mere om Endgame på seriens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar