Skyggernes trone

Skyggernes trone er 3. og sidste bind af Leigh Bardugos Grisha-trilogi.

Mørkningen har erobret magten i Ravka, og forsøger med alle midler at finde Alina, for at kunne bruge hendes kræfter til at cementere sin magt. Alina blev reddet af Apparatets mænd efter kampen mod Mørkningen, og er nu mere eller mindre fange under jorden, hvor Apparatet forsøger at bruge hende til at opdyrke solkulten og forstærke sin egen magt. Hun er svag, og hendes evner er næsten forsvundet.
Men Alina ønsker stadig at få fat i den tredje forstærker så hun kan tage kampen op mod Mørkningen, og det lykkes hende at tvinge Apparatet til at lade hende, Mal, og gruppen af overlevende grishaer rejse for at finde såvel Ildfuglen som Nikolai, Ravkas overlevende prins som eftersigende stadig bekæmper Mørkningen.
Men rejsen bliver bestemt ikke ufarlig. Mørkningens magt er stor, og samtidig føler Alina sig splittet mellem Mal som hun elsker, Nikolai som hun har forpligtet sig til at gifte sig med, og Mørkningen, hvis kræfter både tiltrækker og skræmmer hende.
Kun med Ildfuglens hjælp kan Alina besejre Mørkningen og redde Ravka fra mørket. Men prisen for den tredje forstærker er høj, og kan ende med at tilintetgøre Alina...

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Sikke en slutning! Den her bog skiftevis knuste mit hjerte og tryllebandt mig, og satte det perfekte punktum for en helt fantastisk fantasytrilogi. Jeg ville ønske at serien fortsatte i det uendelige, og samtidig endte historien lige præcis sådan som den skulle.
Jeg er vild med seriens univers, og især den russiske påvirkning elsker jeg. Tonen her i sidste bind er endnu mørkere end i de forrige bøger, og vi får endelig noget mere at vide om Mørkningen og skyggemagien. Samtidig skildrer tredje bind et land i opløsning og en befolkning der er splittet mellem lys og mørke, godt og ondt, magt og afmagt. Og det er ikke altid til at se hvilken side der er god og hvilken der er ond.
Sproget er letlæst og flydende, og de mange russisk-inspirerede ord leder læseren tanker hen på zartidens Rusland, hvilket er med til at forstærke bogens univers i læserens bevidsthed. Beskrivelserne er livagtige, og man kan som læser næsten mærke kulden i de underjordiske huler, lugte forfaldet i de forladte byer og føle rædslen i Forkastningens mørke.
Historien er godt skruet sammen, med et plot som overrasker gang på gang, og en slutning som jeg overhovedet ikke havde set kommet. Og alligevel var slutningen helt perfekt. Bogen er uhyggeligt spændende, og fuld af action, magi, kærlighed, pligt, magtbegær, vold, død, intriger og forræderi, godt krydret med sørøvere, flyvende uhyrer og frygtelige hemmeligheder, fortalt i et hæsblæsende tempo som dog aldrig virkede forhastet. Bogen holdt mig fanget fra start til slut, og jeg græd, grinede og led med personerne undervejs.
Personerne er utroligt menneskelige og realistiske. De er alle en blanding af godt og ondt, styrke og svagheder, og har deres egne motiver, historier og hemmeligheder. Jeg havde det lidt svært med Alina i sidste bind, men jeg elskede hende i denne bog. Hun er stærk, modig, og har et stort hjerte. Men hun har også sine svagheder, og en af dem er den tiltrækning skyggemagien har på hende. Hendes kærlighedsliv er utroligt kompliceret, og forfatteren formår virkelig at skrive firkantsdramaet mellem Alina, Mal, Nikolai og Mørkningen på en måde som på ingen måde virker som en kliche, men som i stedet bliver et valg mellem kærlighed, pligt og magtbegær, hvor man som læser virkelig føler med Alina, og forstår det svære valg hun står overfor. Mal er loyal, modig og stærk, og elsker Alina højere end alt andet. Men han er samtidig også parat til at lade hende vælge frit, selvom det knuser hans hjerte. Nikolai er flot, intelligent og en rigtig prins - også selvom der går rygter om at han er en bastard. Hans forhold til Alina er præget af praktiske hensyn og en strategisk alliance mellem grishaerne og kongemagten, men samtidig er han også tiltrukket af hende, selvom han ved at hun ikke elsker ham. Mørkningen er nok en af de mest komplekse skurke jeg er stødt på. Han er magtsyg, stærk og besat af Alina, men samtidig har han gode motiver for det han gør, og gemmer på en tragisk forhistorie. Han er utrolig nuanceret, og i sidste ende måske den mest sårbare og menneskelige af alle personerne. Jeg både elskede og hadede ham, og kunne heller ikke lade være med at have ondt af ham. Også bipersonerne er interessante og nuancerede, og jeg elskede dem alle sammen. Især Misha og Genya vandt mit hjerte, og der vil gå lang tid før jeg glemmer de mange personligheder.
Alt i alt en fantastisk afslutning på en magisk og anderledes fantasytrilogi som jeg kun kan anbefale på det varmeste. Leigh Bardugo er en utrolig forfatter som jeg glæder mig til at læse mere af, og jeg håber flere af hendes bøger bliver oversat til dansk. Har du ikke læst Grisha-trilogien endnu er det bare med at komme i gang. Du vil ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.