Prince´s Gambit er 2. bind af C.S. Pacats fantasytrilogi Captive Prince.
Regenten af Vere har sendt Prins Laurent af sted til grænsen mellem Vere og Akielon. Udadtil for at give prinsen selvtillid, men i virkeligheden er det et plot for at få Laurent dræbt, så han kan beholde tronen.
Damen, Laurents slave, og den retmæssige konge af Akielon, f'ølger med. Han ved, at Laurent er hans bedste mulighed for at bevare freden imellem deres to riger, og gør hvad han kan for at beskytte ham fra Regentens mange dødelige fælder.
Langsomt begynder Damen at forstå prinsen bedre, og mens hans respekt vokser, gør hans følelser det også. Og Laurent begynder lidt efter lidt at tø op overfor ham og stole på ham.
Damen ved dog, at hvis Laurent finder ud af hvem han i virkeligheden er, vil hans liv være forbi. For Damen slog Laurents storebror ihjel i krigen mellem de to lande, og Laurent har ikke glemt det.
Men Regentens fælder er mange, og samtidig ved Damen, at han er nødt til at vende hjem og indtage sin retmæssige trone - uanset hvad han føler for Laurent.
I modsætning til første bog i serien er der fuld fart over feltet fra første side, og det høje tempo holder ved hele bogen igennem. Her i andet bind er der mere action og flere fysiske kampe, hvor første bind mest var præget af hofintriger mellem Regenten og Laurent. Det er dog ikke fordi der er færre intriger her i andet bind - snarere tværtimod. Handlingen er nemlig stopfyldt med politiske intriger, forræderi og indviklede plot-på-plot-på-plot som gør at man som læser må holde tungen lige i munden for følge med. Bogen er uhyggeligt spændende og fuld af utrolige plottwists. Blodige kampe, mord og sex, både brugt som våben og som forhandlingsmiddel, skorter det heller ikke på, men det mest interessante i bogen er forholdet mellem Laurent og Damen, og den måde det ændrer sig på efterhånden som de lærer hinanden bedre at kende og smider nogle af deres masker. Laurent er, uden sammenligning, den mest komplicerede person jeg nogensinde er stødt på i en bog. Udadtil er han arrogant og iskold, men samtidig er han en dygtig sværdkæmper og en utrolig politisk intrigemager som altid er et eller flere skridt foran alle andre. Han er elsket af folket, på trods af de mange rygter der går om hans sexliv, og hans mænd respekterer og adlyder ham. Hans magtkamp med sin onkel, Regenten, er utrolig at læse om, og man aner at kampen er mere personlig end man umiddelbart skulle forestille sig. Jeg greb flere gange mig selv i at spekulere på om onklens forkærlighed for drenge måske spillede en mere personlig rolle i magtkampen, uden dog at have noget konkret at kunne bygge det på. Damen er kriger med stort K, og selvom han som prins er vokset op mellem hofintriger er han i Vere i den grad udmanøvreret. Han drømmer om hævn over sin bror, men elsker ham alligevel, og hans voksende følelser for Laurent gør ham usikker på hvad han egentlig vil: Skal han følge sit hjerte eller gøre sin pligt over for sit land? Samtidig ved han udmærket godt, at Laurent slår ham ihjel hvis han finder ud af hvem han i virkeligheden er. Damen har svært ved at opføre sig som en slave, og utroligt nok lader Laurent ham slippe af sted med at opføre sig som han gør. Om det er overlagt eller ej er svært at sige, men det er i hvert fald med til at opbygge positive følelser for Laurent hos Damen, og få ham til at hjælpe Laurent mere end han ellers ville gøre det.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, med gode beskrivelser, livagtige actionscener og dampende sexscener. Heldigvis er der ikke helt så mange voldtægter i andet bind, og selvom der stadig er meget sex er det mere som led i politiske manøvreringer og af lyst end som magtmiddel, hvilket var med til at få mig til at synes bedre om bogen end jeg gjorde om første bind.
Serien er stadig udpræget for voksne, og selvom det er en fantasyserie er der ingen magi i den. Ikke endnu, i hvert fald.
Titlen er i øvrigt noget dobbelttydig, da prinsen der tænkes på både kan være Laurent, og henvise til magtkampen med onklen, eller Damen, og henvise til hans kamp for at overleve og vende tilbage til hans eget land. Eller også henviser titlen til spillet mellem de to prinser og truslen om afsløringen af Damens hemmelighed. Hvad der er den rigtige fortolkning ved kun forfatteren, og dobbelttydigheden er kun med til at gøre bogen endnu mere spændende.
Jeg glæder mig til at læse sidste bind i serien og finde ud af hvordan det hele ender.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar