Rham er tater, og Anna er datter af en storbonde. Rham er rastløs, drømmende, og har svært ved at indordne sig under de hvide. Han har et godt tag på heste, og har, sammen med sin bror, fået arbejde på Annas fars gård. Anna vil ikke giftes, og nægter at blive kvinde. Hun har nemlig oplevet hvordan hendes ældre søster måtte opgive sine drømme og ændrede sig drastisk da hun giftede sig, og vil ikke lide den samme skæbne.
Da Anna overtaler sin far til at hun må tage sig af et forældreløst enhjørningeføl knytter hun og Rham bånd til hinanden. Rham genkender noget af sig selv i Anna, og hun fascineres af Rhams drømme og frihedstrang. De knytter et stærkt venskab som omgivelserne hverken forstår eller accepterer.
Og da en politiker kommer til magten i den nærliggende by indskrænkes Rhams frihed drastisk. Pludselig er det forbudt taterne at rejse rundt, og straffene for tatere bliver endnu hårdere end før.
Anna og Rham er dog ligeglade. De forelsker sig i hinanden, selvom de godt ved at forholdet er dødsdømt.
Men hvad de ikke ved er, at den unge grevesøn Niels har forelsket sig brændende i Anna, og med alle midler forsøger at skille hende og Rham ad. Niels har også planer med enhjørningene, og bestemmer sig for at slå to fluer med et smæk, ved at starte et rygte om at Anna er blevet forhekset. Men rygtet løber løbsk, og snart er Anna anklaget for hekseri, og Rham erklæret fredløs.
Jeg fik denne bog i en bookibag fra Tellerup til sidste års bogbloggertræf, og siden er jeg gået om den som katten om den varme grød. Jeg har flere gange bestemt mig for at læse den, men har hver gang ombestemt mig. Bogen er ellers utroligt smuk, men netop det har været med til at jeg har lagt den fra mig hver gang. Jeg hører nemlig til det absolutte mindretal som bogens udseende overhovedet ikke har tiltrukket, fordi den for mig ser lige lovlig piget/prinsesseagtig ud. Og det til trods for at jeg har hørt at indholdet slet ikke afspejler udseendet. En anden grund til at jeg har lagt bogen fra mig har været tykkelsen. Bogen er meget stor, og det har skræmt mig lidt, selvom jeg er vant til at læse tykke bøger.
Nu har jeg så endelig fået den læst, og jeg må indrømme at jeg har et lidt ambivalent forhold til den. Det tog mig lang tid at læse den, og selvom bogen var god, så blev den for mig noget langtrukken fordi den slet ikke var som jeg havde troet og håbet. Hvis vi starter i den positive ende, så er sproget rigtig godt. Det er letlæst, flydende og billedskabende, og dialogerne fungerer rigtig godt. Personerne er levende mennesker, med godt og ondt, fejl og dyder, og realistiske motiver. Rham og Anna skiftes til at fortælle, og det gør at man lærer dem rigtig godt at kende, og ikke kan undgå at komme til at holde af dem. Begge søger efter frihed og har svært ved at indordne sig, men hvor Rham vælger den svære vej, vælger Anna langt hen ad vejen den sikre. Og selv om Rham forsøger at gøre det rigtige, så går det gang for gang galt for ham, og han bringer i stedet ulykke over de mennesker han holder af. Også Niels lærer man rigtig godt at kende, og dobbeltheden i hans karakter er rigtig godt fortalt. Han elsker Anna, og vil gøre alt for at få hende, men har alligevel dårlig samvittighed over hvad hans handlinger fører med sig. Handlingen er godt skruet sammen, og er fuld af drømme, frihed, undertrykkelse, uretfærdighed, kærlighed, besættelse og magtbegær. Den politiske retorik mindede mig en del om flygtningedebatten herhjemme, og hele idéen med hvordan et rygte kan vokse sig ud af kontrol og føre ulykke med sig var rigtig godt skrevet. Jeg savnede dog noget magi. Det eneste i bogen der leder læserens tanker hen på fantasy er enhjørningene, for ellers minder den mest af alt om en historisk roman a la Jordens søjler eller Herta Enevoldsens romaner. Det er ikke nogen dårlig bog, men jeg var bare ikke indstillet på at læse en historisk roman, og derfor tog det lang tid for mig at komme igennem den. Havde jeg haft andre forventninger til den ville jeg sikkert have syntes bedre om den. Men kan man lide fantasybøger fortalt over lang tid og med et historisk islæt vil man sikkert kunne lide bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar