søndag den 31. juli 2016

Mørkets søn

Mørkets søn er 1. bind i fantasytrilogien Mørkets søn af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl.

I Sikania er landet og døgnet delt i to: På overfladen og om dagen hersker Lysets folk. Deres hersker styrer solen, og bestemmer hvornår den står op og går ned. Under overfladen og om natten hersker Mørkets folk. Lysets folk lever i harmoni med hinanden, mens Mørkets folk lever i vold.
Destan er søn af Mørkets hersker, men har overhovedet ikke lyst til at overtage tronen. I stedet for at lære noget tilbringer han sin tid med at drikke og forføre piger, og hans far og folket betragter ham med foragt. Destan har for mange år siden opgivet at gøre sin far stolt, men da hans far giver ham en opgave, kan han alligevel ikke lade være med at gribe chancen for måske at få sin fars anerkendelse.
Destans far har udtænkt en plan som skal sikre evigt mørke, og beordrer Destan til at kidnappe Celina, arvingen til Lysets hersker.
Det lykkes for Destan, men efterhånden som han lærer Celina at kende kan han ikke lade være med at tvivle på sin fars plan, og det gør det ikke lettere da de to forelsker sig i hinanden. For kan lys og mørke leve sammen?

Hold da op hvor var den her bog bare god. Sproget er rigtig godt, og særligt beskrivelserne gjorde at man lynhurtigt levede sig ind i bogens univers. Derudover var det flydende og letlæst, og tonen i bogen var den samme hele vejen igennem på trods af at bogen er skrevet af to forskellige forfattere.
Handlingen er fyldt med jalousi, kærlighed, lys, mørke, venskab, krig, mistro og vold, og såvel action- som kærlighedsscener var levende og troværdige. Der er en del twists undervejs som gør det svært at regne handlingen ud, og jeg havde i hvert fald ikke set slutningen komme.
Jeg var vild med bogens univers, og den måde som forfatterne brugte de to folks fordomme om hinanden til at fortælle noget om mennesker. For eksempel skulle Lysets folk være blide pacifister fulde af harmoni og kærlighed. Det gælder bare ikke i forhold til Mørkets folk, som Destan finder ud af, og det er da heller ikke alle Lysets folk der er lige gode. Mørkets folk skulle på den anden side være voldelige og amoralske, og alligevel forelsker Destan sig i Celina. For selvom de på overfladen er meget forskellige, så er de, og deres folk, alligevel mere ens end man umiddelbart skulle tro.
Personerne er levende og realistiske, med menneskelige fejl og følelser. Bogen skifter mellem flere forskellige personers synsvinkler, og det fungerer rigtig godt, fordi man på den måde ser handlingen fra flere forskellige vinkler. Destan er den primære hovedperson, og også min yndling. Han er trodsig, stædig og egoistisk, men alligevel hungrer han efter sine forældres, og især sin fars, kærlighed og anerkendelse. På trods af sine mange fejl har han hjertet på rette sted, selvom han ikke er meget for at vise det. Celina havde jeg det lidt svært med i starten, da hun virkede temmelig goody-goody og naiv. Hun er vokset op med sine forældres kærlighed, og er egentlig temmelig forkælet, og utroligt artig. Hun udvikler sig heldigvis en del undervejs, og jeg endte med at holde af hende. Samspillet mellem Destan og Celina er utroligt godt skrevet, og fungerer rigtig godt. De to er diametrale modsætninger, men finder alligevel noget i hinanden som de kan forstå og elske.
Jeg glæder mig allerede til at læse de næste bind i serien og kan varmt anbefale bogen.

Ingen kommentarer: