Hirka har altid været anderledes. Hun er haleløs, og mangler evnen til at favne. Derfor gruer hun også for Ritualet som alle på 15 år skal gennemgå, da hun er bange for at blive til grin. Men kort før Ritualet opdager hun en ny grund til at frygte Ritualet. Hendes far fortæller hende nemlig, at hun stammer fra en anden verden og er Odinsbarn, en ældgammel fjende af folket, som menes at bære Råddenskaben i sig.
Hirka har ikke andet valg end at flygte for at undgå Ritualet. Men det viser sig snart, at hun ikke kan flygte fra den hun er, og det er svært at finde en hun kan stole på, når hendes haleløshed sætter hende udenfor.
Hirka kæmper også med sine følelser for Rime som hun er vokset op med. Han er to år ældre end hende, og barnebarn af den mest magtfulde kvinde i verden. Rime har dog ingen ambitioner om at følge sin bedstemor i Seerens tjeneste, og har i stedet valgt et liv som elitesoldat og lejemorder. Men hans loyalitet bliver sat på en alvorlig prøve da tiden for Hirkas Ritual nærmer sig.
Samtidig er der uroligheder i nord, og der går rygter om at de blinde, en gammel og frygtet fjende, er dukket op igen. Og også internt i magtens råd er der problemer. Ambitioner og korruption truer med at føre til krig, og en ældgammel hemmelighed kan føre til rådets undergang.
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Høst & Søn.
For mig falder fantastiske bøger i to kategorier. Der er de bøger som sluger en med hud og hår, og hvor man handlingen fører én igennem i et hæsblæsende tempo uden at man på noget tidspunkt slipper bogen af frygt for at gå glip af noget. Bøgerne gør stærkt indtryk, og efterlader varige spor som gør at man husker dem længe efter. Og så er der de sjældne bøger, som nydes langsomt, med ærbødighed, og en uvilje mod at måtte slippe bogen ved rejsens slutning. Sådan en bog er Ringenes Herre for mig, og sådan en bog var Odinsbarn. Bogen tog lang tid at læse, fordi jeg virkelig ikke havde lyst til at den skulle slutte. Den fangede fra første sætning, og har ikke sluppet mig endnu. Under læsningen var jeg flere gange nødt til at stoppe op og tænke "wauw", hvilket forlængede læsetiden, og jeg har stadig svært ved at sætte ord på hvad det er der er så fantastisk ved den her bog, men skal forsøge.
Forfatterens sprog er fantastisk, med smukke og livagtige beskrivelser, et roligt tempo, og hyppige fremmedord inspireret af de nordiske sprog. Man bliver lynhurtigt suget ind i bogens univers, som fremstår realistisk, magisk og velkendt, netop på grund af brugen af "nordiske" ord samt et solidt grundlag i nordisk mytologi, hvilket blandt andet giver sig udslag i brugen af ravne, sted- og personnavne, samt idéen om ravneringene. Og så foregår fortællingen i et univers befolket af jætte-lignende væsener, med Hirka som eneste menneske. Det fungerer supergodt og er meget originalt, da nordisk fantasy ellers typisk fortælles fra menneskenes synspunkt.
Handlingen er godt skruet sammen, og er fyldt med magi, intriger, politik, død, hemmeligheder, forræderi, identitet og kærlighed. Bogen er spændende, tankevækkende og magisk, og så ligner den ikke noget jeg har læst før, på trods af de velkendte elementer.
Personerne er vidunderlige. De er levende, nuancerede og realistiske, og deres bevæggrunde er utroligt godt beskrevet. Hirka er fantastisk, med en ukuelig vilje, og et ønske om at gøre det rigtige. Samtidig er hun også en søgende person, som hele tiden forsøger at finde ud af hvem hun er. Hendes følelser er fint beskrevet, og hendes forhold til Rime er noget af det der fungerer allerbedst. Rime er en person som forsøger at gøre hvad hans samvittighed byder ham, samtidig med at han sidder fast i traditioner og den rolle han er født ind i. Hans forhold til Hirka sætter både hans tro og hans hjerte på prøve, og han må forsøge at finde ud af hvad der vigtigst for ham. Urd er ambitiøs, nuanceret, magtsyg og korrupt, og er hurtigt til at gribe de chancer han ser. Han virker utroligt levende, og uhyggeligt virkelig. Synsvinklen skifter mellem Hirka, Rime og Urd, og det fungerer rigtig godt, fordi man på den måde ser historien fra en person udenfor fællesskabet, en person som gør oprør mod traditionerne, og en person forblindet af sine ambitioner. Det er med til at gøre bogen nuanceret og personerne menneskelige. Også bipersonerne er menneskelige og fyldt med følelser, og man føler virkelig at de hver især har en historie at fortælle og noget at bidrage med.
For mig gik alt ved den her bog op i en højere enhed. Sprog, handling og personer passede sammen med det fantastiske univers forfatteren har skabt, og jeg kan næsten ikke vente til næste bind udkommer, for jeg er bestemt ikke klar til at tage afsked med det utrolige univers og de dejlige personer som forfatteren har skabt. Selvom jeg føler mig mæt af bogens vidundelige ord, personer og handling er jeg nemlig stadig sulten efter mere, og slutningen kom alt, alt for hurtigt. Odinsbarn kan på det varmeste anbefales. Bogen er noget helt for sig selv, og er fantasy i absolut verdensklasse. Læs den!
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar