Jeg er Nummer Fire

Jeg er Nummer Fire er 1. bind af science fiction-serien Arven fra Lorien af Pittacus Lore.

For 10 år siden blev planeten Lorien angrebet af mogadorianerne. Inden det hele var forbi lykkedes det nogle at flygte. Ni Gardere, børn, blev reddet sammen med deres Vogtere, og de skjuler sig nu hver for sig på jorden. En Garde og en vogter, sammen, og skjult under en fortryllelse, som gør at mogadorianerne kun kan dræbe dem i en bestemt rækkefølge.
Men mogadorianerne leder efter dem, og i takt med at børnene bliver ældre og kommer tættere på at få deres evner, intensiveres jagten. De første tre er døde, og snart er det Nummer Fires tur.
Nummer Fire, John, flytter rundt sammen med sin Vogter Henri, og lever i frygt for den dag mogadorianerne opdager dem. Han er nu 15 år, og hans evner bør snart vise sig. Sammen med Henri flytter John til en lille by i Ohio. I skolen møder John Sarah, og for første gang begynder han at føle noget for en pige på sin egen alder. Desværre rager han også uklar med footballspilleren Mark, Sarahs ekskæreste, og Mark gør det svært for John at skjule sine kræfter når han gør livet surt for John.
Henri og John får snart en anelse om at mogadorianerne er tættere på end godt er, men John nægter at forlade byen og Sarah, og vennen Sam. I stedet træner han sine evner, og forsøger at skjule problemerne. Men kan John blive når mogadorianerne kommer tættere og tættere på?

Jeg læste for første gang bogen for nogle år siden, men må indrømme at jeg ikke kunne huske så meget andet end at den var god. Da jeg fik nummer fire til anmeldelse bestemte jeg mig derfor for at læse serien igen, og da jeg kan se at jeg ikke fik anmeldt bind 1 første gang jeg læste den, bliver den så anmeldt nu.
Bogen er stadig god. Idéen med rumvæsener som må skjule sig på jorden er ikke helt ny, og på mange måder mindede bogen mig som tv-serien Roswell fra 1990´erne som også havde rumvæsener som skjulte sig på jorden og et mandligt rumvæsen som forelskede sig i en menneskepige, mens onde rumvæsener var i hælene på ham. Alligevel formår forfatteren at tilføje idéen noget nyt og originalt, og handlingen er propfuld af spænding, overnaturlige evner, kærlighed, teenageliv, overlevelse og onde rumvæsener. Bogen har en del twistis undervejs hvilket er med til at gøre den både spændende og uforudsigelig. Sproget er flydende og letlæst, og bogen er fyldt med humor og højt tempo. Personerne er menneskelige og realistiske, og man kan ikke undgå at komme til at holde af dem. Bogen fortælles af jeg-personen John som man lærer rigtig godt at kende undervejs. Han er vokset op med den viden at det er op til ham at tilbageerobre Lorien og slå mogadorianerne, og har egentlig affundet sig med det. Men samtidig med at han er blevet teenager er han blevet mere og mere træt af at skulle flytte hele tiden, og han begynder derfor at gøre oprør mod Henri i det små. John er på mange måder en typisk teenager - og så alligevel ikke. Han er stædig, modig og opsat på at gøre det rigtige, men ved ikke helt hvordan han skal passe ind blandt andre teenagere, og følelserne for Sarah kommer fuldstændig bag på ham. Henri er Johns faderskikkelse, og gør sit bedste for at beskytte John, både mod omverdenen og mod ham selv. Og det er bestemt ikke nemt. Henri lægger en del planer for fremtiden, og ved at de ikke kan blive i byen ret længe. Han forsøger at give John plads, samtidig med at han beskytter ham, og er både far og læremester. Også Sarah, Sam og Mark er godt og nuanceret beskrevet. Blandingen af almindeligt teenageliv og kamp for overlevelse er rigtig god, men jeg var dog ikke så begejstret for slutningen, som jeg synes var lidt for meget af det gode.
Holder man af science fiction og rumvæsener vil man sikkert også kunne lide denne serie. Jeg glæder mig i hvert fald til at gå i gang med næste bind i serien.

Se også seriens hjemmeside.