De Utilpassede

De Utilpassede - Et blodigt eventyr fra Udkantsdanmark er en gyserhistorie af John Kenn Mortensen.

Johan bor i en lille by på Lolland i det man kalder Udkantsdanmark. Siden sukkerroefabrikken lukkede har det været hårde tider, og det er småt med penge i den lille by. Johan bor sammen med sine forældre og sin storesøster, og synes selv han er ved at være for gammel til at lege med lego og have babysitter. Desværre deler hans forældre ikke den opfattelse, og derfor bliver han jævnligt passet af den to år ældre Dorthea som han er forelsket i. Og det er altså temmelig ufedt at blive passet af den pige man gerne vil være kæreste med.
Johans bedste ven Jacob er svagelig, og vil stadig gerne lege med lego. Og så opfører han sig tit pinligt når Johan snakker med Dorthea. Da Jackie, byens utilpassede fyr som Johan fik sendt på ungdomsanstalt i Jylland, dukker op i byen igen, er Johan meget bange for at Jackie vil slå ham ihjel.
Men før Jackie får chancen sker der noget andet og meget værre. To grimme hekse kommer til byen og indkalder alle voksne til et hemmeligt møde. Og morgenen efter er alle de voksne væk. Byens børn forsøger at finde dem, og opdager at alle de voksne er blevet forvandlet til vampyrer.
Børnene forskanser sig på skolen, og Dorthea, Kenneth og Johan tager ud for at lede efter Jacob. Da de finder ham, opdager de at han er blevet forvandlet til vampyr. Han er dog slet ikke blodtørstig som de voksne vampyrer, og de beslutter sig derfor for at tage ham med tilbage til skolen.
Men på skolen har den tyranniske Astrid taget magten, og da hun vil slå Jacob ihjel bestemmer Kenneth, Dorthea og Johan sig for at stikke af. Sammen med Jackie tager de flugten fra byen, og forsøger at finde et sted uden vampyrer. Men vampyrkongen er hele tiden et skridt foran.

Månedens udfordring i #flyvehjoernet var at læse en bog der indeholder overnaturlige væsener, og jeg valgte derfor at kaste mig over denne bog som jeg købte til sidste års BogForum. Jeg er stor fan af John Kenn Mortensens illustrationer, og var spændt på at læse en bog af ham. Og den skuffede sandelig ikke. De Utilpassede er en gyser fyldt med kulsort humor, blod, venskab, kærlighed og vampyrer. Handlingen er godt skruet sammen, med den ene overraskelse efter hinanden, og en slutning der virkelig tog fusen på mig. Stemningen er mørk og dyster, og man får virkelig en følelse af at være fanget helt alene på en ø langt fra alting. De absurde situationer letter på stemningen og gør at man ikke bliver alt for deprimeret af at læse bogen. Sproget er letlæst og flydende, med masser af makabre beskrivelser, humor, og øde landskaber og mennesketomme byer, og forfatteren formår virkelig at få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren. Bogen er rigt illustreret, og de stort-hvide tegninger er med til at skabe bogens gysende stemning, og var for mig noget af det der trak op for bogen.
Personerne er der hvor det for mig haltede lidt. Med undtagelse af hovedpersonerne virkede de nemlig en smule stereotype og karikerede, og mange af bipersonerne lærte man aldrig rigtig at kende. Det hjalp selvfølgelig heller ikke på det at mange af bipersonerne døde ret hurtigt. Johan er nok den person man lærer bedst at kende, hvilket er heldigt når han nu er hovedpersonen. Hans usikkerhed, begyndende hormoner, og venskab med Jacob er rigtig godt beskrevet, ligesom hans første forelskelse er fint og nænsomt fortalt, og virker både troværdig og håbløs, hvilket han selv er klar over. Jackie, byens rod, virker også meget realistisk, og hans blødere side, som Johan langsomt lærer at kende, træder fint frem. Dorthea fungerer fint som teenagepigen der ingen anelse har om den yngre Johans følelser, og som den der ved hvordan man behandler vampyrer. Og så er der den overbeskyttede Jacob som langsomt forvandler sig til vampyr, og som klamrer sig til barndommen og venskabet med Johan. De fire personer lærer man godt at kende, men resten virkede, på mig, desværre en smule ligegyldige.
Jeg er ikke i tvivl om at yngre gyserlæsere vil elske bogen, og voksne læsere vil sætte pris på den kulsorte humor. Og er man, som jeg, fan af John Kenn Mortensens illustrationer, bør man ikke snyde sig selv for bogen, for hold op hvor er de illustrationer bare perfekte til historien.

Se også forfatterens blog.