Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine.
Efter afsløringen af Graces stedfar, og kampen mod krigsherren Daijang, forsøger Grace og hendes venner at slappe af med at plukke te på Jings families gård. Grace savner dragen Nate, der fløj afsted efter kampen, og forsøger at hjælpe sin mor ovenpå efter Hanks bedrag. Samtidig lurer frygten for Daijangs næste træk.
Da Nate dukker op igen, og tager Grace med til Dragekongens hule, får hun endelig en idé om, hvad der venter forude. Daijang er på sporet af en magisk dragesten, der kan hjælpe ham med at opnå magten over alt, og har sendt frygtelige ildskygger efter Grace.
De fire venner finder snart ud af, at det ikke kun er magiske væsener, der er efter dem. Daijang har mange forbundsfæller, og snart er de også på flugt fra yakuzaen. Heldigvis har de en allieret i dr. Kim, der har fundet et spor i Paris. Men kan Grace og hendes venner stole på hende? Og hvad venter der dem i Paris?
Første bind i serien overraskede på mange måder, og jeg var derfor spændt på at kaste mig over fortsættelsen. Og selvom jeg ikke var helt så begejstret for andet bind, så var det stadig en god læseoplevelse.
Sproget er letlæst og flydende, dialogerne velfungerende, og brugen af kinesiske vendinger undervejs er med til at skabe den rette stemning.
Universet er anderledes og spændende, med forankring i kinesisk mytologi og folkesagn, og blandingen mellem vest og øst, teknologi og magi, fungerer virkelig godt.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere plottwists undervejs, og selvom jeg gættede et par af dem på forhånd, kom andre fuldstændig bag på mig. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, drager, kinesisk folketro, venskab, hemmeligheder, forræderi, ondskab, kultursammenstød, teknologi og sorg. Det er en historie om venskab, og om at overvinde sorg, men også en historie om at finde sig selv og sin indre styrke. Hvor første bind havde en roligere start, er der action hele vejen igennem i dette bind, og det gjorde, at det til tider gik lige hurtigt nok, hvilket gik en smule udover worldbuilding og personudviklingen. Til gengæld kedede jeg mig ikke et øjeblik.
Personerne er levende og menneskelige, og især hovedpersonen Grace holdt jeg meget af. Hun er modig, hjælpsom og intelligent, og har følelsesmæssigt udviklet sig en del siden første bind. Blandt andet med hjælp fra Jing, James og Ramesh, og det tætte venskab, der er vokset frem imellem dem, trods deres meget forskellige baggrund og interesser. Jeg følte dog, at bipersonerne blev skubbet lidt i baggrunden i dette bind, grundet det store fokus på action og Graces hovedrolle, hvilket var synd, da især James og Ramesh lidt for let blev forvandlet til historiens komiske islæt. Til gengæld var jeg ret vild med den udvikling, Graces mor havde i dette bind.
Illustrationerne er, som i første bind, flotte og farvestrålende, og tegnestilen bærer tydelig inspiration fra manga og anime. Skaberne er gode til at vække såvel stemninger som følelser til live gennem personernes mimik og farvevalg, og actionscenerne er virkelig fede.
Alt i alt var Kampen mod Ildskyggerne en god læseoplevelse, der dog for mig ikke helt levede op til første bind i serien. Jeg er dog ret sikker på, at seriens målgruppe omvendt vil elske den megen fokus på action, og derfor synes endnu bedre om dette bind. Var man fan af første bind, må man ikke snyde sig selv for fortsættelsen, og jeg glæder mig allerede til næste bind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar