Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine forlaget.
Sonja er vendt tilbage til den almindelige verden, men har svært ved at vænne sig til at være hjemme igen. Sorgen over hendes onkels død, og behovet for at holde hendes eventyr i Jotundalen hemmelige, gør det svært for hende at betro sig til nogen, og hun føler sig ensom.
Helt har den magiske verden dog ikke sluppet hende. I drømme besøger Sonja åndeverdenen, hvor Harukka er fanget, men uden at vide, hvordan hun kan hjælpe hende.
Tre år efter er Sonja stadig tynget af sorgen, og da hun igen får kontakt til Harukka, bestemmer hun sig for at gøre alt hvad hun kan, for at befri hende, før det er for sent. Men skal det lykkes, er hun nødt til at finde et portaltræ, hvilket ikke er så ligetil. Det viser sig dog snart, at de svar hun søger, er tættere på, end man skulle tro.
Malin Falch havde egentlig afsluttet serien, men lovet, at vende tilbage til universet en gang i fremtiden. Vi kom dog heldigvis ikke til at vente længe, for allerede nu er hun så klar med næste bind. Harukkas ønske fortsætter på mange måder hvor forrige bind slap, og jeg nød gensynet med Sonja.
Sproget er letlæst og flydende, med velfungerende dialoger. Tekst og illustrationer supplerer hinanden rigtig godt, og Falch er dygtig til at skabe fremdrift og handling også med illustrationerne alene. Falch forstår at fremmane stemninger gennem billeder og farvevalg, og især hendes naturscener er utroligt smukke.
Universet udvider sig endnu en gang, med nye former for magi, væsner og familiehemmeligheder. En større del af handlingen foregår denne gang i den almindelige verden, som bliver udfoldet mere end i de tidligere bind, hvilket fungerer rigtig godt.
Handlingen er godt skruet sammen, med indtil flere overraskelser undervejs, og forfatteren formår at vise tidshoppet på en god og logisk måde. Historien er spændende, og fyldt med action, venskab, hemmeligheder, sorg, magi, vikinger, talende dyr, overnaturlige væsener og portaler, krydret med nordisk mytologi og sagnvæsener, familiehemmeligheder og åndesyn. Og så slutter den på en måde, der gør det svært at vente på næste bind.
Personerne er levende og menneskelige, og særligt hovedpersonen Sonja holder jeg meget af. Hun har udviklet sig en del siden sidste bind i serien, og er vokset både bogstaveligt og mentalt, på de tre år, der er gået. Sorgen og skyldfølelsen over hendes onkels død plager hende stadig, og hun har svært ved at betro sig til nogen. Hun savner sine venner i Jotundalen, og kun forbindelsen med Harukka holder minderne i live. Sonja er blevet mere moden og alvorlig, men er stadig modig og nysgerrig, og da hun kommer på sporet af en familiehemmelighed, er hun nødt til at opklare den. Af bipersonerne var det især Sonjas forældre, jeg lærte mere om, og nogle af deres handlinger i starten af serien, gav pludselig bedre mening, efter de nye afsløringer. Derudover nød jeg gensynet med Sonjas venner fra Jotundalen, som ligesom Sonja har udviklet sig i de år, der er gået siden sidst.
Harukkas ønske er en rigtig god fortsættelse, og samtidig starten på et nyt eventyr for Sonja i Jotundalen. Er man fan af de første bind i serien, må man ikke snyde sig selv for fortsættelsen, og har man ikke læst serien endnu, er det bare med at komme i gang. Jeg glæder mig allerede til næste bind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar