lørdag den 31. december 2022

Book Haul #12

2022 lakker mod enden, men før jeg siger helt farvel til året, der gik, vil jeg da lige vise årets sidste Book Haul frem. En book haul, der denne gang ikke er forfærdeligt stor - faktisk er den temmelig lille - da det, for en gangs skyld, lykkedes mig at overholde mit løfte til mig selv om ikke at købe flere bøger i december. 
Men lad os bare kaste os ud i det. 

I december dukkede det sidste bogkøb fra Black Friday op. 
Bogen er:

J.R.R. Tolkien: The Silmarillion

Jeg fik 2 bøger i julegave, men måtte bytte den ene, da jeg fik den samme titel to gange. Så efter at have rundet min lokale boghandler, er bøgerne:

Elly Griffiths: Ekspert i mord (Harbinder Kaur 2)

Rachael Lucas: Byens boghandel

I alt flyttede 3 bøger ind i reolerne i december. Heraf var 2 julegaver og 1 på engelsk. 
Jeg har fødselsdag i januar, og har derfor ikke planer om de vilde bogkøb i starten af det nye år, men har dog kig på et par stykker, som jeg godt kunne lade mig friste af, hvis jeg ikke får dem til min fødselsdag. Overordnet håber jeg dog, at kunne skære ned på bogkøbene i 2023, og i stedet få læst nogle af dem, jeg allerede har stående i reolerne. Det er jo ikke, fordi jeg mangler læsestof.

Ingen kommentarer: