lørdag den 3. december 2022

Book Haul #11

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle købe bøger udenom BogForum i november, men alligevel lykkedes det mig at få samlet en pæn stak sammen i månedens løb. 
Til gengæld var de billige. 
Og lad os så bare komme i gang. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I november fik jeg tilsendt en enkelt overraskelsespakke fra et forlag.
Pakken indeholdt:

Nicole Boyle Rødtnes: Den røde enkes løfte (Rød og Blå3). Forlaget Alvilda. 

Det blev til en enkelt bog hos Saxo til Black Friday. Eller egentlig var det to, men den anden er ikke dukket op endnu, så den kommer først med i decembers book haul. 
Bogen er:

Matt Haig: Drengen de kaldte Jul (Christmas 1)

I anledning af readathonet Et døgn med bøger havde forlaget Straarup og Co. tilbud på nogle af deres helt nye bøger, og jeg købte 2. 
De er:

Annemette Gravgaard Larsen: Ankomst (Dag 0 2)

Timo Parvela og Pasi Pitkänen: Bjældeklang (Skygger 1)

Jeg købte 2 bøger i Føtex dagen efter BogForum, som jeg havde kigget på derovre, men vidste, at kunne købe billigere i Føtex. Og da jeg havde hørt den ene forfatter fortælle om sin bog derovre, var jeg virkelig hooked på at læse den. 
Bøgerne er:

Tom Buk-Swienty: Safari fra helvede

Sara Blædel: Elins død (Louise Rick 12)

I midten af november var jeg forbi min lokale bogbyttebutik Bogormen i Esbjerg og bytte en del bøger og film. Nogle af de penge, jeg fik ind på det, blev straks omsat til nye bøger - så teoretisk set var de 4 næste bøger gratis. 
Bøgerne er:

Islandske sagaer

Agatha Christie: Afgang 4.50 fra Paddington

David Dalglish: Soul Keeper (The Keepers 1)

George R.R. Martin: Feberdrøm

I alt flyttede 10 bøger (udover de mange indkøb til BogForum) ind på reolerne i perioden 3. november til 3. december. Af dem var 1 anmeldereksemplar, 2 fagbøger, og 4 brugte. 1 var på engelsk. 
I december skal jeg ikke købe flere bøger. Punktum. Godt nok er der flere, jeg har kig på, men de må vente til det nye år, hvis ikke jeg får dem i julegave. Nu skal jeg først og fremmest have læst nogle af alle de bøger, jeg allerede har, i stedet for at købe flere. 

Ingen kommentarer: