Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn

Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn er 1. bind i fantasytrilogien Frøken Peregrines sælsomme børn af Ransom Riggs.

Jacob er barn af en forvirret far og en rig mor, og lever et rigtigt overklasseliv i USA. Hans tætteste familiemedlem er hans bedstefar, som fortæller ham historier om hans liv på et børnehjem under Anden Verdenskrig. Men bedstefarens historier om sælsomme børn og uhyrer er ikke helt almindelige, og efterhånden som Jacob bliver større holder han op med at tro på dem.
Men da Jacob er 15 år, sker der noget som vender op og ned på hans priviligerede liv. Hans bedstefar ringer ham op, helt ude af sig selv, og fortæller at uhyrerne er kommet. Jacob tror ikke på ham, men tager sammen med en ven ud for at finde ud af hvad der er galt. Han finder bedstefaren hårdt såret, og ser noget der ligner et uhyre.
Men ingen tror på ham, og Jacob bliver sendt til psykolog, som diagnosticerer ham med akut stressreaktion, og opfordrer ham til at opsøge det børnehjem som bedstefaren var på før krigen, og forstanderinden Frøken Peregrine, som sendte bedstefaren et brev nogle år før han døde, for at finde ud af hvad bedstefarens sidste ord betød.
Jacob tager af sted sammen med sin far, og finder, snart efter ankomsten til den lille ø børnehjemmet ligger på, ud af at børnehjemmet blev bombet under krigen, og samtlige børn døde. Med undtagelse altså af Jacobs bedstefar.
Han finder dog snart ud af, at ikke alt er som det ser ud til, og jagten på bedstefarens hemmeligheder fører ham snart ud hvor han ikke kan bunde.

Jeg er i flere år gået uden om den her bog, fordi hverken forside eller illustrationer tiltrak mig. Men efter at have læst og set mange begejstrede anmeldelser, og nu hvor filmatiseringen er lige om hjørnet, tænkte jeg at jeg hellere måtte få den læst. Nu har jeg så læst den, og må konstatere, at jeg bare skulle have fulgt min første indskydelse og ladet være. Bogen var meget svær at komme igennem, og jeg syntes faktisk ikke der skete ret meget. Desuden irriterede de mange creepy illustrationer mig en hel del, fordi de tilsyneladende bare var sat tilfældigt ind i bogen uden sammenhæng med teksten, og ofte afbrød læsningen midt i en sætning indtil man havde bladret forbi dem.
Det startede ellers godt. De første 50 sider synes jeg egentlig var okay, blandt andet fordi jeg godt kunne lide relationen mellem Jacob og bedstefaren, og sproget var rigtig godt. Det var letlæst og flydende, og beskrivelserne var livagtige og billedskabende. Bogens tone eller stemning kunne jeg også godt lide. Forfatteren har lånt en del fra gysergenren, og formåede at have en creepy, og ja, sælsom, undertone, godt hjulpet på vej af de famøse illustrationer, som virkede ret godt. Efter de første 50 sider mistede jeg dog totalt interessen i bogen, og den kom aldrig rigtig tilbage. Jo, der var da nogle okay episoder undervejs, men overordnet set synes jeg den var kedelig og uinteressant, på trods af en del uventede twists.
For mig virkede det som om forfatterens overordnede idé var at fortælle om de mange sælsomme børns egenskaber, og han derfor glemte at få puttet handling ind imellem. Der var for lidt action, og alt for mange beskrivelser af sælsomme børn. Handlingens temaer om venskab, forelskelse, hemmeligheder, familieproblemer, krigstraumer, død og tidsrejser blev, for mig, desværre aldrig rigtig realiseret.
Med hensyn til personerne, så var jeg, med undtagelse af Jacob og hans bedstefar, temmelig ligeglad med dem. Og det er ikke fordi forfatteren ikke gjorde dem nuancerede og menneskelige, de sagde mig bare ikke noget. Til gengæld synes jeg virkelig at bedstefaren blev en person som var både levende (også efter hans død) og utroligt spændende. Jacob var på den anden side halvdelen af tiden sympatisk og halvdelen af tiden overklasseforkælet. Han virkede dog menneskelig og realistisk. Dog med undtagelse af hans forhold til Emma, som på mig virkede lidt søgt, á la: "Der er brug for romantik - hvad gør jeg?" fra forfatterens side. Og så forstod jeg ikke en del af de valg Jacob foretog.
Jeg siger ikke det er en dårlig bog - der er temmelig mange der er vilde med den - men for mig var den bare ikke interessant, og jeg sad tilbage med en følelse af "var det dét?". Jeg tvivler på jeg nogensinde får læst resten af serien, men hvem ved? Jeg har hørt der skulle være mere action i de to næste bind, så måske skulle jeg give dem en chance en gang. Men det bliver nok først når jeg er kommet mig lidt over skuffelsen efter denne bog.

Se også forfatterens hjemmeside.